Tre tilfældige tilfælde

Verden er lille og fantastisk.

Jeg møder en veninde, som jeg ikke har set i næsten 4 år. Hun fortæller blandt meget andet, at hun er blevet skilt. Jeg har ikke set hendes mand siden dengang. Dagen efter møder jeg ham i en NETTO 75 km fra min bopæl, hvor vi begge er på gennemkørsel, han efter fyraftensbajere og jeg for at proviantere efter en køretur til Sønderjylland… 🙂

Jeg sidder med familien lørdag morgen. Radioavisen annoncerer datoen d. 20. maj, og jeg får associationer tilbage til barndommen, hvor jeg var pigen, der havde styr på vennernes fødselsdage (modsat i dag, hvor jeg kan glemme min egen, hehe) Jeg nævner en skolekammerat fra dengang, som har fødselsdag. Jeg har ikke set vedkommende siden folkeskolen, bortset fra et jubilæum for 5 år siden. Tre-en-halv time senere står jeg ansigt til ansigt med fødselsdagbarnet i et byggemarked. 🙂

Jeg hørte om en bekendt, som fik barn. Jeg gættede på, at den lille skulle hedde Marie eller Thilde. Gæt hvad hun hedder… 🙂
 

Stats:
sidst spist: Et æble, som rev en plombe ud…
sidst drukket: Kaffe med mælk
sidst hørt: Fat bottomed girls – Queen
sidst læst: Marie Cardinal: Ord, som forløser

Dagens:
Heartbreaks last as long as you want and cut as deep as
you allow them to go.  

Dette indlæg blev udgivet i Av!, Fridage, Tilfældigheder eller overtro? og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Tre tilfældige tilfælde

  1. Ella skriver:

    Intet er tilfældigt tror jeg, har du læst Den niende indsigt – den er spændende!

    Det var godt at jeg fik øje på dig, velkommen i blogland og tillykke med bloggen 🙂

  2. lupo3l skriver:

    Velkommen i garagen Ella!
    -Nej, den bog har jeg ikke læst… 🙂 Jeg vil overveje at studere den – selvom jeg stadig tror, det var et (fantastisk) tilfælde 🙂

  3. conny skriver:

    Man bliver helt uhyggelig til mode over så mange sammenfald. Min første tanke var, at du skal da se den nye serie, der starter i TV, som handler om en eller anden kvinde, der har synske evner 🙂
    Glæder mig i øvrigt til at se mere på din blog. Jeg er vild med dine små citater (især den med madkasser, der er for børn :-)))

  4. lupo3l skriver:

    Hej Conny og velkommen 🙂
    Uhyggeligt var det nu ikke, nærmere det modsatte – at møde de mennesker 🙂
    Tak for rosen, den med madkasserne er fra det virkelige liv, som alt det andet her i garagen! (undtagen den med gemmelegen på havedagen, som jeg må indrømme var en "tænkt" situation ) hehe
    -Den TV-serie: Det ved jeg nu ikke rigtig…

  5. Limbi skriver:

    Åhh nej – æblet rev en plombe ud? :-O …. Så skal du jo til tandlægen igen. Mon du kan få en aftale til om et halvt års tid, så kan du lige nå at vænne dig til tanken 😉

  6. lupo3l skriver:

    Jeg er skam kommet der ganske jævnligt siden dengang i (medio marts) (!) Der var behov for en rodbehandling med efterfølgende opbygning af stifttand (krone) – og dette kræver adskillige besøg på tandlægeklinikken… Se, Lupo er sej og strør hjemmevant om sig med fagudtryk… Er der måske nogen, der ved hvad en Bitewing er, hvahva? 🙂

  7. Madame skriver:

    Det var meget spændende at læse, Lupo! Mener du stadig at det er tilfældigt?

  8. lupo3l skriver:

    Tak, Madame 🙂
    Ja det mener jeg stadig. Hvad skulle det ellers være? 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *