Jeg havde et ærinde i min barndoms (lille) by, og gik ind hos “slagteren” for at købe lidt frokost.
Ved siden af mig stod en dame.
Min første tanke var: Hende kender jeg. Hvis mor er det liiige det er?
—Jeg havde gået i klasse med hende – Det var Jette – Uuups!
(jeg læste ovre hos Kire, at han var den eneste fra klassen, der kom til studenterjubilæet. De andre havde sendt deres forældre) 
Jeg kender det godt og jeg kan berolige fru Lupo med, at det bli´r værre endnu
.
Da familien Lupo midlertidigt (?) har landlov fra søens fristelser, tillader denne kommentator sig at viderebringe en lille sø-historie; men kald på Fifty-one, så hun kan læse med!
http://www.bt.dk/article/20080302/nyheder/803020360/
[Translate]
Hi – hi. Kender godt den der med, at alle (de andre) kommer til at ligne deres forældre mere og mere
[Translate]