Vild med ord

(Der var ingen festival oppe i træet? – mobilfoto)

Da Lupo-manden i forbindelse med job er blevet kaldt udenbys i dag, har jeg brugt søndagen til en lille togtur med efterfølgende besøg på Århus litteraturfestival “Vild med ord”
En blog-kollega, Bent Otto Hansen (Beologisk institut) var på programmet, idet han (blandt andet) er lydbogsindlæser, og her ville give prøver på sin kunst.

Efter at have snuset lidt rundt, fik jeg øje på ham, energisk små-springende mellem standene, genkendelig fra fotos på hans blog. Jeg måtte lige give mig til kende, for vi har aldrig set hinanden før, sådan ansigt til ansigt.

Jeg må sige, jeg blev varmt modtaget, og efter et velkomstkram og et dejligt grin blev jeg bænket på forreste række ved et lille café-bord. Dejlig kaffe blev Beo-bragt og lidt senere sørgede han for godt selskab til mig i form af hans søde datter,  som var med far i Smilets By. Således var vi godt anbragt og beværtet og forestillingen kunne gå i gang.

(Foto taget og venligst udlånt af Beologine)   🙂 Det er Beo til venstre.

På scenen havde Bent Otto (Beo) selskab af Aksel Bech Christensen fra forlaget Viatone, som Beo arbejder for. De sad på en lille intim scene og førte en hyggelig og morsom samtale, som vi, publikum var vældig godt underholdt ved at lytte med på. Aksel Beck kom ret hurtigt ind på, om nu også Beo havde forberedt sig, når han sådan mødte op i lydstudiet for at indlæse en bog. “Ikke altid” replicerede Beo, idet han forklarede, at hvis han skulle læse bogen indenad først, blev hyren jo halveret. Og hvem gør forøvrigt det? spurgte Beo nu os: Altså forbereder sig på at læse en bog ved at læse den? 
Stemningen var lagt 🙂

Beo holder mest af at (op)læse bøger, der giver fed musik. Her mener han ord og ordspil – og ikke dramatisering af dialogen, hvilket jo kan give et indtryk af oplæserens fortolkning af bogen, og det er ikke meningen. Beo er også meget glad for at kunne benytte sig af en digital optager, (her hviskede datteren i mit øre: “Han er …… perfektionist!”) så alle uvedkommende lyde, såsom bladren, maverumlen, (!) smasken og andre mundlyde kan sorteres fra i processen.
Jo, lytteren skal have den rene vare.

Beo har (ind)læst i mange år og der ligger således tusindvis af timer rundt omkring i medier, hvor han blandt meget andet indtaler/er: røver, morder, pædofil og psykopat, og han nævnte med gru den rene horror-CD, der teoretisk kunne indspilles af grusomme klip fra hans oplæsninger som et grumt minde til børn og børnebørn.

Nu blev Beo på scenen afbrudt af sig selv (!), da vi nu skulle høre et eksempel på hans kunst: Et lille klip fra indlæsningen af Ernest Hemingway: “Hvem ringer klokkerne for”
Da bogen i sin tid lå på Beos bord, var den tæt på at skræmme ham en smule. Han var (forståeligt nok) lidt ydmyg over, hvordan han skulle gribe denne store klassiker an. Det endte dog med, fortalte Beo. at han friskt klaskede den i bordpladen, idet han sagde: Det kan godt være du er blevet en klassiker, men det vidste du ikke, da du udkom!”
Og således gik han i gang med indlæsningen, hvorfra vi i dag skulle høre et lille udpluk af, hvad Beo kaldte “Soveposescenen”
Kærlighedsscener er de aller-sværeste, fortalte Beo. Datteren og jeg nød det, og jeg bemærkede det søde og kærlige blik, I sendte hinanden. Indforstået: “Se, far er på scenen nu, og det går vist fint nok”

Beo er glad for, at lydbøger har vundet så meget indpas de seneste 5-7 år. Det har betydet, at flere køber/læser/lytter til bøger og dermed er hans oplæserjob bedre sikret 😉 Undersøgelser viser, at især mænd på 20-45 år læser (lytter) flere bøger. Jeg tror han har ret i, at det hænger sammen med “gadget-delen”. Det er hjemmevant og lige så nemt at downloade en bog, som et musiknummer. Og i gadebilledet kan ingen jo se, at man lytter til en kriminalroman, -og ikke til seneste numre fra de hotteste band 🙂

Han ville dog ønske, at genren blev egentlig anerkendt som art, så lydbogsoplæsning dermed havde mulighed for at blive vurderet i kulturprogammer som for eksempel “smagsdommerne”

Nu var det tid til at høre Bent Otto læse “live”. I øjeblikket indlæser han Fjodor Dostojevskij: “Kældermennesket” og vi hørte ham læse direkte fra bladet 🙂
Beo kalder “ham kældermennesket” både en spade og en psykopatisk nar, og den bog er bestemt ikke nem. Sikke nogle sætninger. Men bestemt en luksus for os publikum, sådan at “blive læst højt for”

Nu var tiden var fløjet og optræden var slut. Din smukke datter og jeg følte os med de øvrige publikum fantastisk godt underholdt, og hermed vil jeg gerne sige mange tak for i dag, Beo. Måske ses vi igen 🙂

-og TAK for kaffe!