Billeder/pictures

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Billeder/pictures

I disse vinter-OL tider: Jeg glæder mig til Google får sine gamle farver tilbage…

Gynger på Malta
Billede fra ferien på Malta i foråret 2009  - Udenfor den stille by Mdina  
Yngste tvangsarving, da han så det: -Google-gynger?!!

Kat
Stop being cute!
Yngste tvangsarvings (og kærestes) katte må være specielt opdrættet til at være nuttede. Nogle gange er man nødt til at bede de små kælebamser om at holde op med det :)

 

Ølkat
Efter hunkatten havde efterslukket…

Hvile
…faldt de endelig til ro. Der er CO2-fri restvarme i gæsternes pc.

 

Linje-akvavit
Vi begav os på 2. juledags udflugt. Med Metroen tog vi til Kongens Nytorv, der var er et af målene i dag. Vi mindes (på indpakningen af en bygning) den gode snaps… til julefrokosten 1. juledag :)

 

Ønskefoto fra
Med huerne trukket godt ned over ørerne studerede vi “Klima-fotoudstillingen” på Kongens Nytorv: “100 steder at huske før de forsvinder”  Alle billeder var til salg. ”Det er jo som at være der selv - igen” sagde ældste om denne ønske-plakat:  Et aftenbillede fra Beijing. Det var dog lidt snyd. De, der var til salg var kun en fjerdedel af størrelsen på de udstillede.

 

Brrr... Varme! og Frokost, tak!
Yngste & Lupo. Som sædvanlig fra den pæne side :-)
Vi var blevet kolde – og sultne.

Lupo og Lupo-manden havde planlagt at afkommet skulle prøve kaffe og lækkerier på det historiske Conditori La Glace men… men… vi havde ikke lige tænkt på, at det var 2. juledag, og dermed lukket, så ingen La Glace. 

Vi søgte derfor i nærheden og fandt et lille hyggeligt (og mere beskedent) sted: Restaurant Samos, Skindergade 29 -med varme og (varm) mad.

 

Frimærker

Post- og telemuseet i Købmagergade lokkede med en sær-udstilling om overvågning. Den skuffede dog en smule, idet den slet ikke var ”up to date” men derimod: Afdelingen, hvor centraler, telefoner og -bokse gennem tiderne var opstillet i tilsvarende miljøer (og indrettet til pilfingre) morede hele familien Lupo.

 

Det sorte får
Som det lille barn, der synes allerbedst om gråspurvene i Zoo, synes jeg rigtig godt om disse telefår!
-Se lige det sorte får, sådan ét har alle familier vel! -og de “røren(d)e” ben!

 :)

En af juleferiens udflugter gik til IT-Universitet i Ørestaden, hvor yngste tvangsarving residerer i disse år.
Lupo skulle se, om det nu var et ordentligt sted, var der lys nok -og ingen fugt? Var der sund kantine, med en god basiskost? Var der sunde aktiveter i frikvarteret? osv.

DR Koncertsal
På vej fra metro-stationen til ITU, passerede vi DR-byen. Her Koncerthuset til venstre

Et udkig fra koncerthuset
Jeg kan godt lide de mange forskellige små stole/bænke som har udgangspunkt i transportkasser til diverse udstyr. Det er en rigtig god idé.
Desværre var det meget begrænset, hvad vi kunne se udefra. At holde åbent, bare én af dagene i julen er vel helt utænkeligt, bare fordi der kommer nogle af de “betalende jyder” til hovedstaden :-)  

Det må kunne skilles ad
Mon hele huset kunne skilles ad, hvis man havde den rigtige “nøgle”
-og god tid?
Det er altså ikke for at give en god idé til ”dem, der kunne finde på det”

Flotte konstruktioner
Det klare vejr og den lave sol hjælper Lupo med at få lidt i kameraet
Her det nye DR (stadig byggerodet) set mod nordvest fra Koncerthuset.

Hovedindgangen til IT-U  DK-Kbh
Udflugtens delmål :) De (små) er gået i forvejen, Lupo følger trop, spændt på interiøret på “skolen” (Selvfølgelig) åbner junior alle døre på institutionen med en chip i tegnebogen – ja han sætter i praksis “Måsen på Låsen”  

 

Scroll Bar
På IT-universitetet holder man naturligvis ikke fredagsbar, men Scroll-Bar :)
Kantinens navn er Eat-IT
Lupo elsker ordspillene -og tjekker lige menuen for sund frokost til yngste i hverdagen.  

 

ITU
Mor er meget imponeret.

 

De hængende grupperum
Rummet er udnyttet til hængene haver grupperum.

 

Ønskekontoret?
Det kan ikke undre, at disse lokaliteter bliver udlånt eksempelvis til optagelser af reklamer. Endnu en stor tak til “vintersolen”

 

Kollegiet
Kollegiet er tilsvarende meget moderne – og nemt at komme “rund”t om!

 

Hov!
Hov- Lupo har fået øje på noget.

100 Kr. Eller?
En indefrosset dyrtidsportion pengeseddel? Tryk for kontrol af ægthed. Hvad tror du?

 

Hun mangler dem ikke
Lupo kan undvære – og vil heller ikke risikere at være dagens offer for en eventuel joke – der er frit udsyn fra kollegielejlighederne og derovre har man sikkert evner for at drive gæk indenfor alskens kopiering og hvad-ved-jeg. Hvis jeg fiskede den op, ville jeg se den blanke bagside og samtidig være overvåget/ude på intranet og andre net: ”Se Lupodrengens mor hoppe på den/falde i bassinet!

Nørreport Station
Ved Nørreport Station fandt vi en bus hjem til Frederiksberg, og sendte en tanke til Eriks historie om samme – blandt andet om fremtiden. Spændende.

Tags: , , ,

Gaver!
Lupo er hemmelighedsfuld og får nok lidt travlt de næste dage ;)

Alt godt fra Middelhavslande

 

Som lovet bringer jeg foto-dokumentation fra Middelhavs- buffeten, som ældste tvangsarving havde bestilt.
Hun, vi og gæsterne nød den til fulde (!) og vi havde alle en dejlig dag.
Der var omspisning to gange. Et udtryk, jeg har lært af min søster, som dækker over, at når nogen bliver småsultne efter Buffet, Kaffe, Italiensk Chokoladekage og Økologisk Vanilleis (!) -så finder vi rester frem fra køl og spiser Buffet én gang til :)

Fashion Avenue - One Way

Det er dejligt at kunne give garagens dygtige tvangsarving en tur over dammen i anledning af hendes veloverståede studie. (Hun er den eneste fra garagen, som ikke har været der endnu *fniser blæret*)
Når så lillebror indvilliger i at sørge for bestilling af fly og hotel og gerne tager turen med som anstandsmand (Tak!) -Så er der kun tilbage at glæde sig over, at de begge er godt i vej, som man siger. Ja, og så betale, selvfølgelig. Det gør vi gerne, I to – og rigtig god fornøjelse på shopping, derovre :)

Som min far ville have sagt: Well done! (og han oversatte gerne: Det du’r!)

:)

Tags: ,

Rejser, du ikke vil hjem fra
Men det skal du nok komme.
-En dag i vores dejlige Bulgarien-ferie iagttog vi fra pool-området: Hele 8 (otte) mand om én opgave. Det måtte være at finde turisten, der havde gemt sig for guiden (nummer 7) De fik ham ikke op af røret. Senere blev alle hotelgæsterne bedt om at skylle ud på toiletterne på et givent tidspunkt. Så kan det nok være…..

;)

Tags: , ,

 Nu  justeret 6 grader
En gang imellem er det (efter ønske) :-) nødvendigt at rette horisonten op
(her med ca. 9 grader) for at Lupo uden forstyrrelser kan holde øje med strandløverne vandkanten. Og (da ikke mindst) for at undgå at hele Sortehavet løber ned til Istanbul.
(Klik på Lupo for at se det oprindelige “skæve” foto) 

Crazyshark in Black Sea
Andre er mere aktive (læs: fulde) i ferien, og viser mod og maskulitet  i pengemaskinen her, der går ud på at blive trukket afsted til en høj pris og i stor fart efter speedbåden, i omkring fem min.

Det pigerne ikke ser
At drengene er usædvanlig gode venner og har brug for at holde i hånd, opdager pigerne slet ikke ;)  

En Shopaholic i New York
Jeg nyder at henfalde i helt anderledes stille sysler i form af let “NY” læsning fra hotellets (danske) lånebøger…
Lupo ved Sortehavet
Et helt gratis model-setup.
Mens Lupo-manden fotograferer piger, der fotograferer – hinanden, hygger Lupo sig med en anden “svamp”

Sponge Bob
Sandelig om ikke selveste Svampebob Firkant nyder en dag på stranden :)

Lupo fik også et “svampe-kram” og den medfølgende svampe-fotograf fangede øjeblikket. Da fotografen og Bob efter 20 min. kom tilbage med et udmærket fotoresultat, betalte Lupo-manden (overraskende nok) med glæde de 10 “penge”  billedet kostede. (ca. kr. 43.-)
Fremvises ikke – Hehe…

Hov hov Lupo-mand
Hvad mon hun siger til Lupomanden her: “Hov, du dér. Kom nu ikke for tæt på”

Lupo i Sortehavet
Til sidst beviset på, at jeg var ude i Sortehavet, med to fremmede mænd :o
-Det smitter slet ikke af, og dog. . . måske lidt på badedragten ;)

Kims Kanonkugler i Bulgarien
Vi havde en pose Kims med i kufferten :-x plus et par “danske dåser”,
Fordi - tænk, hvis nu baren var lukket ved ankomsten til hotellet.
De Bulgarske gråspurve havde vist aldrig smagt (eller set) noget lignende :)

 

Se med i næste indlæg: “Ferier, du ikke vil hjem fra”

Tags: , , , ,

Sex på morgenvagt
Fem gule & en grøn…
Næste morgen vågnede Lupo, med sol direkte ind på det “ømme hår”,
og kunne tilsyneladende se mere end dobbelt fra balkonen.
(der er ikke lavet fotofusk)

Lapland
Det traditionelle velkomstmøde (læs: salgsmøde for udflugter og hvilke restauranter man “bør” besøge), foregik heldigvis under en lys-skærmende markise. Måske skulle man investere i en ny, fremfor flere lappeløsninger…

Lupo søger feriejob på stripbar
På vej hjem fra byen, udnyttede Lupo muligheden for at se, om der var et feriejob. Bare sådan for lige at strække  lommepengene (og benene) lidt…
Men ak, her var heldigvis lukket for i år.

Så stik mig sgu da en cigaret!
Hotelmågen, (sildemåge) trippede rundt ved kaffebordene for at se, om man kunne snuppe lidt fra de overmætte hotelgæster. En af mågerne var åbenbart smøgtrængende?
“Så stik mig da en smøg…  jeg har selv lighter med”

Som stiletter på en rist...

Sildemåge- eller havmågeunge.
Se, dette er et kunsttykke, svarende (modsat) til når vi kvinder færdes på diverse brosten og riste i stilethæle.
Det kostede nogle landingsforsøg, inden det lykkedes den unge måge at få fodfæste :D

Et par flade på en tagryg
Svømmefødder på en vinklet tagryg, fætter Åge, det må du stadig øve dig på.

Katte og poolvand
Hotelkattens enorme drikkeskål :)  
Katten var ikke interesseret i “dem med fjer på” . Den mødte nemlig op til de faste spisetider, og blev rigeligt håndfodret rundt ved bordene. Om den var kræsen? Ja, meget… lige som 51 er :)  

Det er hvad man får for Kr. 40 ;)
Da vi kom hjem:
Det er fantastisk, hvad man kan få for 10 “penge” (ca. Kr. 40,00) på sengekanten – altså til stuepigen :D

Kitch folklore on Kristal Hotel. Golden Sands
Under aftenbuffeten brød køkkenmama ud i en fyrig lokal dans med sit personale. Ikke alle (se parret ude til venstre) var imponerede… og det gik nok kun, fordi det var sidst på sæsonen.

Tags: , , , ,

Den klassiske solnedgang i Varna lufthavn Bulgarien
Det første indtryk af Bulgarien: En smuk aftenhimmel.
En klassiker, at Lupo falder i svime allerede i lufthavnen.
Selvom lufthavnens belysning naturligvis ødelægger “synet” en del.

Lupo vil gerne have en lille en
Vel ankommet på “Kristal” Hotel var der en halv time til køkkenet lukkede… Vi tog lige en hurtig smagsrunde ved  buffeten. Derefter  faldt vi
direkte i den våde del af “all inclusive” – der på dette hotel også gælder alle drinks. K***, de bruger det store mål (læs: intet) i Golden Sands :o

En hvid rom, tak!
Vi sad udendørs i den lune septemberaften, og da der ikke var plads til flere G&T’s i Lupos mave, bad hun om en lille drink, fx. noget hvid rom? Det fik hun,- men den var ikke lille. Se her i forhold til en engangs-lighter.
Men Lupo drak den. Helt selv :)

Bulgarsk godnat-brandy...
Med en kop stærk kaffe og rigeligt voksne cognac- og kaffelikør-agtige godnatdrinks i hånden, var vi ved 23-tiden klar til se (om der var) dyner (i sengen) Baren var forøvrigt efterhånden - lukket.

Grunden til plastic-krusene er, at de sidste 10 min. inden baren lukker, sender de ikke flere glas over disken den aften.
Lupo klarede fint også at indtage denne plastic-drink i halvmørket. ;)

Polske skyer
Efter en u-undgåelig lille fjolle- og balladerunde i elevatoren, på hotelgangen og på værelset, faldt Lupo nogenlunde til ro og efter en dejlig rejsedag sov hun hele natten og drømte om de “Slovenske lammeskyer” hun havde set på vejen til Bulgarien.

Tags: , , , , , ,

Luftfoto Billund
Flyselskabet denne gang er Primera, som er “meget fint” og stritter med vingespidsen ;)
Kaptajnen og den unge styrmand svingede kækt fra start i Boing 737-800 til en yderst behagelig og flot flyvetur.
 

Landstedet
Som rigtige charterturister, fotograferede vi vildt – og overvejer nu 
at opsøge gårdejeren og sælge ham billedet af bedriften :)

Storbæltsbroen set fra luften
Den ny Lillebæltsbro er et flot syn fra ? antal kilometers højde.
Ved klik på billedet, kan man faktisk se de passerende biler. 

Den gamle Lillebæltsbro set fra luften Begge broer over Lillebælt
Hvor ofte får man lov at se begge lillebæltsbroer højt oppefra?
Jeg har sjældent oplevet så flot og næsten skyfrit flyvevejr.

 I luften højt oppe (11 km) over Polen, var vi heldige, at se en af de helt STORE Boeing 747 409 China Airlines
En trofast læser/kommentator på Lupos Garage,
har også oplevet og beskrevet det sjældne syn.
Klik her og her, hvis man vil se lidt bedre fotos af “netop denne” Jumbo-jet
Ved hjælp fra yngste tvangsarving (tak :) ), har vi fundet frem til, at det højst sandsynligt er China Airlines, der passerer under os ;)

 

 Flight Food (Deller)
Sædvanen tro, bringer jeg et billede af vores mad: Den svenske stewardesse oplyste os om, at menuen var “Noget de fleste danskere er glade for” – Tsk, som om at alle svenskere ynder köttbullar – Det er ikke alle danskere, der elsker frikadeller. Det er 20 år siden, at både jeg og Lupo-manden spiste vores sidste flæskebolle. Stædige, som vi er, fik vi bare et lille bæger kartoffelsalat til aften den dag. Plus kaffe m/sødt.

Drinks
Drinksene faldt derfor på et tørt sted :) Med de tilkøbte snacks, hyggede vi os som sædvanligt i flyet på vej mod Bulgarien hvor vi ville fejre vores bryllusdag. For os er flyveturen ikke noget, der bare skal overståes, 
den skal da nydes :-)

I luften
Højdeforskel. Osse her. :o

Tags: , , , , , , ,

Billund Lufthavn

Som lovet begynder her rejsedagbogen fra Lupos daseferie/bryllupsrejse i september. Ja ikke altså, at jeg lige er blevet gift, men bryllupsdag har vi hvert år - og i sommerferien kom vi jo ikke meget omkring, for at sige det mildt ;)

Kaffe

Denne gang snød vi dem ;) Fremfor at investere i lufthavscaféens kostbare kager, havde vi købt et par muffins i Føtex derhjemme (hehe)
Lupo-manden synes dog stadig, at Kr. 22,00 er i overkanten for en kop glat selv-henter-kaffe, når tøsen ved kassen tilmed er morgensur.

Ingen udsigt

Denne dame smiler. Hun tror, hun har fået en fin vinduesplads med udsigt. Men, – ak, når vi er lettet, er det småt med udsigten fra hendes lille glughul. I den påhæftede korridor er det absolut intet at kigge på, før vi igen er landet, og folk myldrer ud af flyet. :D

(Fortsættes med billeder fra luften – hvor vi er så heldige, at vores vej krydses af én af de virkelig store) ;)

Tags: , , , , , ,

Brunch

Ældste tvangsarving er i sommerhus med veninderne. En af dem (den nyuddannede læge, ihhhh) bliver kaldt på job, og de må forlade residensen i utide, da doktor også er chauffør.

Det betyder, at en bilfuld piger kommer gennem Domkirkebyen søndag ved 8-tiden -og vores ser sit snit til at bestille brunch i garagen. Hun ringer sin far op, og forespørger, om han vil hente hende ved banegården, hvor der er almindelig aflæsning til videreforsendelse med tog. 

At blive hentet i bil for en tur på max. 800 meter er ikke kotume her, men da hun jo har en del oppakning, forbarmer han sig over hende og indvilliger i at starte Lupo’en. Arvingen har under samtalen (af tekniske årsager) højttaleren i mobilen sat til. Far fastslår, at da det er så tidligt, er han ikke påklædt, og joker med, at hvis han ikke stiger ud af bilen på stationen, er det vel ligegyldigt?.  Hun gentager, at højttaleren altså er tændt.

-”Men vil det sige, at de allesammen kan høre, at jeg er i underbukser?”  

For 10 år siden ville det have været vildt piiinligt.
Nu smiler veninderne overbærende og kategoriserer hans morsomhed under Far-Jokes.

Tags: , , , ,

Det var på Frederiksberg…

Den “anden” dejlige sommerdag på Frederiksberg:
Vejviser ved Centerparken i Valby
Lupos flinke “vejviser” på Kulbanevej Centerparken 2500 København (nær Valby)
Vis stort kort  
Hvis man koncentrerer sig, kan man godt forstå hinanden :)
Damen gjorde sig umage, og kunne bagefter vise mig den ønskede retning (næsten)

Fadølsfest
Der var andre, man ikke var så glad for at spørge om vej.
Eller noget som helst andet ;) Øj, hvor er de seje.
Én sagde af dem sagde hej (!)

Frederiksberg Rådhus - eller fyrtårn?
Bag Rådhuset er der loppemarked hver lørdag? Fyrtårnet viser vejen :)

Loppemaarked ved Frederiksberg Rådhus
Her er lidt til husarerne. I kigger selv efter, ok? :)

Lupo på Loppemarked
Der var er skøn stemning, hygsom musik og mange handlende, der bagved Rådhuset.
Og dejligt vejr. Man kunne godt lokkes til at tilføje samlingen et par effekter… Lupo som sædvanlig!

Lupo på pension?
HÉR skal jeg sidde på mine gamle dage og sælge ud af alle mine ting
(Lupos garagesalg) :) Helt bestemt!
Se, hvor er hun skøn, smuk og rank, damen, der på mælkekassen.

Tags: , , ,

Fornylig fik yngste tvangsarving og kæresten besøg helt ovre fra Lupos Garage. Et af ønskerne fra de gamle var et besøg i Zoo. De unge har årskort, så udgifterne var rimelige. Spas har det været at betragte vores lille selskab, som alle fire var udstyret med kamera (!) 
Isbjørnen var så venlig at levere denne historie:

Isbjørn

Hvad var det, der faldt i mit vand?

 

Hvor er barnet?

Det var altså kun denne her! Resten så jeg slet ikke!

 

Sko-kast

Jeg kyler den lige ud igen - jeg skal ikke rodes ind i noget.

 

Igen?

Er du klar? Så finder jeg den lige igen :)

 

Vent...

Et øjeblik...

 

Gode ben

Uhmmm... Ups, bare det ikke er resterne af skoens ejer.

Tags: ,

sommerferie_sudoku_3l

Efter “den” tiltrængte dag med “ingenting”  -fandt Lupo kræfter og ro til at pakke telt og flytte residens til Seidenburg Am Zee :) Her faldt jeg heeeelt til ro og startede derefter langsomt op igen med… en sudoku såmænd.
Vejrudsigten lovede (ifølge Lupo-manden (og DMI!) kun en enkelt byge mellen Klokken 15 og 18 - det holdt stik! Efter kun ti minutter var der solskin igen.
Heldigvis havde vi slået telt op og fundet kolde øl frem, så bygen kunne overstås siddende i bilen, hvor Lupo-manden kunne konstatere, at det var første gang han havde drukket øl bag rattet. 

 

I søen nød ikke kun de fjerede andrikker sommeren. På den flydende trampolin stornydes det friske vand og det dejlige selskab ikke mindst. 
Sekunder efter, at den lille pige (på bredden) er knipset, smed hun de røde bukser – parat til at hoppe i søen. (ej ill.)
Ænderne generede sig heller ikke – og viste anderumperne næsten konstant.

 

tre_i_rap_3l

På land var der også gang i hormonerne. Den vilde (ande)jagt var mere åbenlys: Her tre i rap – hvilket kan være nok – men ikke nok til at vinde…

 

taenk_hvis_du_vandt-1_3l 

I Lotto *suk*
(Instant)kaffen var netop omrørt og serveret af Lupo-manden, da jeg pludselig ud af øjenkrogen fik øje på noget stort, rødt og hvæsende (ikke ham) -og havde nær fået den galt i halsen. (Kaffen) :)

Tænk, hvis du vandt.  
Hvis jeg gjorde… ville jeg ikke turde bruge penge på en ballontur.
Måske ville jeg heller ikke bo på en campingplads ved søerne i Silkeborg.
Men jeg har har det dejligt, mens jeg drømmer.

Tags:

Forleden tog jeg Lupo-manden under armen, anbragte Visa-kortet (løst) i min pung, og drog ud i byen med den intention, at erhverve både et musikanlæg til stuen og en ny opvaskemaskine. Trods gå-afstand til første stop, Hi-fi Klubben, kørte vi i Lupoen, da (mini)anlæg plus tilhørende højttalere kunne være
u-handy størrelser at hjembringe til fods. 
Opvaskeren havde jeg dog tænkt at få bragt :)

Vi parkerede bilen i behagelig nærhed af Lyd-butikken, og på den korte spadseretur tænkte jeg: Her kommer vi – to mennesker i vores bedste alder+ og med magnetkortet siddende løst. Hvordan skal det dog gå?
I butikken havde den unge mand ikke det ønskede anlæg  på lager i den ønskede kombination. Nu var hans opgave (qua hans viden om alternativer på markedet) at sammensætte et andet godt tilbud, som (vi) det modne par kunne blive tilfreds med. Det formåede han desværre ikke, og vi forlod butikken med uforrettet sag.  
Til hans forsvar skal dog siges, at han havde svære odds imod sig – Et ægtepar i pensionist-alderen var (også) i butikken. De havde planer om at investere i fladskærms-tv og krævede vejledning helt fra bunden. Inklusiv om børnebørnene (Ikke TV’et) kunne komme til skade i tilfælde af nærkontakt? Ekspedienten misforstod spørgsmålet (forståeligt) og troede først, at det var fladskærmen, konen var bekymret for. Desuden var der indimellem pænt med kunder i butikken denne lørdag formiddag, og dette (endnu ældre) par kunne måske have valgt en anden (hver)dag at foretage indkøb. *suk*

På næste destination gjaldt det den hårde hvidevare til garagen. Ekspedienten i Punkt 1 har ifølge reklamen kun 40 minutter til hver kunde.  Der var 35 minutter til lukketid. I garagen har vi haft opvaskemaskine(r) i omkring 25 år. Vi ved godt, at kurve kan udtages, skillerum kan nedlægges og quickprogram eller ekstra spulekraft kan benyttes. Vi har slidt indtil flere maskiner op med til tider afvekslende opgaver. Derfor burde han have brugt sine kostbare minutter på at sammenstrikke et tilbud, så vi havde mulighed for at slå til og afslutte handlen. Det (op)nåede han ikke.

Jeg tænker på Johnny, som vi ofte har handlet hvidevarer, køkkenmaskiner og andre el-ting med i samme butik. Han formåede det sjældne (i dag) at det er ekspedientens fornemste pligt at sørge for den rette vare til den rette kunde.  Vi har været enddog meget tilfredse med både handlen og varen, når Johnny har været på banen. Men det er som med mænd ;) De bedste er taget, og Johnny residerer forhåbentlig nu et andet sted og storsælger de rette varer til de rette.

En sølle trøst er, at jeg nok har opnået en vis (modenhed)/alder, når jeg kan vende hjem med uforrettet sag uden at gå i panik over ikke at have forbrugt. Trods min ihærdige flashen (af kortet, altså) var der ingen, der tog imod betaling i dag.

 Nu må jeg glæde mig over at indestående er uændret :)

 

Fredagsbuket
…og min fredagsbuket.

Tags:

Så lærte Lupo også noget i dag

-eller: Da Lupo nær fik kaffen galt i halsen – og liiige måtte “spole” tilbage. 

Ida Tin, kvindelig eventyrer – har en stilling som direktøs hos Moto Mundo.
Ida Tin Direktøs

Lupo overvejer nu, om det var noget: Garagedirektøsmåske ;)

 Far i Frederiksberg Have
I Frederiksberg Have emmer idyllen.
Yngste tvangsarving (ikke ham på billedet, heller ikke i vognen) mente,
at det var et oplagt sted at afprøve den nye 300mm zoom-linse.

Frederiksberg Have Loge
Cricket eller kroket – Disse herrer er villige til at iklæde sig hvilket som helst outfit for at slippe fri et par timer en lørdag eftermiddag :) – om det er en ugentlig eller årlig begivenhed melder historien ikke noget om. De hyggede igennem med stil.

Picnic
Frokost blev indkøbt i nærliggende Føtex og indtaget på tæppe i selskab med ænder og blishøns ved et lille vandløb.

Blishøne i Frederiksberg Have
Blishønen nyder resterne. Look at those feets!
Jeg ville også vende bagen til, hvis jeg havde så grimme fødder.

Tags: ,

Studenter i Smallegade
Lørdag formiddag var gadebilledet stærkt præget af glade unge studenter på turne fra hjem til hjem. En dejlig dag, hvor der festes igennem uden skelen og tanke på de nu overståede eksamensresultater og eventuel gennemsnit af samme. Huen er hjemme (rød, blå eller grå, det har ingen betydning) -og der må fløjtes, bundes og flashes (!) – alt efter medtrafikanternes signaler med hornet (!)
(Lupo-manden ærgrede sig over at være til fods og i bus)  ;)

Studenter on Tour
Mange signaler sendes fra studinen til os som buspassagerer på et øjeblik ved en forbikørsel.
De er hermed fanget og formidlet ;)

« Ældre indlæg