Ja, jeg orkede (kun) at plukke/klippe en vask-fuld. Det var dælme is-koldt for fingrene.
Men hjem til garagen kom de da med hjælp fra “Kildemoes”  og der blev skyllet og nippet.

En bakkefuld kom direkte i fryseren. De skal bruges frosne som pynt i velkomstdrinks til de unges kandidat-fest senere på året.

Jeg har levet et lykkeligt familieliv i … mere end 30 år UDEN at have lavet saft én eneste gang. Saftcentrifugen! tænkte jeg - og pressede lystigt juice af klaserne. Men lækker var den absolut ikke, juicen. Se i gryden, hvortil Lupo-manden (som jeg havde tilkaldt) omhældte den øllebrødslignende substans. og sagde “Det skal koges op og skummes! Det har jeg set min mor og mormor gøre” Han var i tankerne tilbage i sin mor(mors) køkken, kogte nu juicen og skummede den - Duften fra barndommens sensommerkøkken blev nu den helt rigtige. Nu mindedes jeg også, at min mor plejede at lave et saftstativ i form af et udspændt klæde over en omvendt taburet. Det måtte kunne gendannes i et moderne garagekøkken! 

Som sagt så gjort – og sikke en forskel fra brun grødfarve til fin, klar saft.
 
En hengemt juice plastflaske blev skyllet med Gin (!) -vores mor brugte vist Atamon, men det lagerføres ikke i garagen – og aftenens høst blev én liter koncentreret saft, en fyldt isterningpose og bakken med de løse klaser. Velkommen til byen!

Min søde veninde inviterede på picnic. Hendes sms lød på, om jeg havde lyst til “Lidt fisk, lidt fugl, øl, vand, kaffe og kage”?

Om???

Der blev disket op på Karins ældste dug:
“Den bliver vasket, aldrig strøget - og pletterne er vores egne”

Her er, hvad der lå bag hendes beskedne sms:

Torskelever m/citron og friskkværnet peber.
Fiskefileter fra det sydfynske ø-hav m/grønt.
Bønnesalat m/grillet halloumi og løg.
Ovnstegte kyllingelår m/flute.
Avocado og hjemmelavede mini-butterdejssnegle.
Gorgonzola m/syltede nødder.
Små chokolader og hjemmebagt chokolade/nougatkage. 

Hertil (en) kold øl (Karin var chauffør), cola light, masser af kaffe og god snak.

Min opgave var blot at sørge for bord, bænk og udsigt.
Selvom jeg fandt et meget smukt sted, var Karins lækkerier svære at konkurrere med.

Da vi (rejsetrætte) ankom, kunne vi sætte os til en meget overdådig og hovedsagligt arabisk buffet. Da Lupo-manden og jeg i de seneste 20 år (grundet fedtforskrækkelse) har holdt os fra at spise svine- og oksekød (pattedyr) var vi naturligvis interesserede i, hvad nogle fine trekantede dejpakker indholdt. Jeg henvendte mig spørgelystent til tjeneren. Han så meget uforstående ud. Jeg spurgte ind: Chicken? Pork? Any meat? Samme reaktion. Jeg gav op.
Nu udbrød han: “Arabic!”  -og anbragte én af dem på min tallerken
Lupo-manden forsøgte at gøre som de arabiske mænd: Kun at spise
(de flade brød) med højre hånd. Det var svært at overholde/huske.

De lokale små familier ankom nu til restauranten. Mænd i kridhvide kjortler (kandoo), nystrøgne, (det har man “folk” til kunne vi se, når døren var åben til tjenestefolkenes værelser) Kvinder i traditionel sort arabisk klædedragt (abaya) med varieret anbragte (sorte) tørklæder og udsmykning. Vestligt klædte fillipinske barnepiger (én pr. barn) og spraglet klædte børn udgjorde en bemærkelselværdig kontrast. Alt i alt en fremmedartet, men på sin måde smuk oplevelse. Barnepigens plads var ved den høje barnestol, hvor hun sørgede for babyens mad, så resten af familien kunne hygge sig i nogenlunde fordragelighed. Det er nu engang tradition, og vi kunne kun iagttage og lade indtrykkene bundfælde sig.

En ældre herre i nærheden tændte sin mobiltelefon, som lå på bordet foran ham og underholdt nu den halve restaurant med sin musik(smag). Lidt senere rejste han sig for at gå til flyglet i lobbyen, hvor han klimprede en stille og nydelig melodi. Først lidt ubehjælpsomt. Måske varmede han op. Det viste sig, at han underspillede Han var nemlig en udmærket pianist, og han underholdt selskabet omkring flyglet flere gange i løbet af ugen.

Da maverne var mætte og vi ditto af de mange indtryk, var det tid at tørne ind på værelset. Jeg fyldte badekarret, og var ved at gøre mig klar til et (sand)bad (vandet er lettere ørkengult), da telefonen kimede. Først fra restauranten, at jeg da vist havde glemt min taske (ja, for pokker) og bagefter fra receptionen med samme besked, og at den nu var i forvaring der. Så måtte jeg taknemmeligt (klæde mig på og) gå ned for at hente den famøse. Da vi lige var ankommet, var jeg ikke i besiddelse af lokal mønt. Derfor lagde jeg en dansk 50′er til den undrende receptionist, den kiggede han noget på

Godt brølt Lupo- og jeg havde ikke engang opdaget, at tasken med alle plastikkort havde været væk.
(fortsættes)

Som lovet bringer jeg foto-dokumentation fra Middelhavs- buffeten, som ældste tvangsarving havde bestilt.
Hun, vi og gæsterne nød den til fulde (!) og vi havde alle en dejlig dag.
Der var omspisning to gange. Et udtryk, jeg har lært af min søster, som dækker over, at når nogen bliver småsultne efter Buffet, Kaffe, Italiensk Chokoladekage og Økologisk Vanilleis (!) -så finder vi rester frem fra køl og spiser Buffet én gang til

Gazpacho (tomatsuppe) og Italiensk brød m/peber, løg æg og tomat (Italien)

Rejer i et-feds hvidløg (Spanien)

Penne i Vodka: Løg, tomatpuré, fløde, vodka og persille (Italien)

Kõfte: Oksekødboller m/løg, hvidløg, krydderier og persille. (Tyrkiet)

Vinblade m/kødfars, ris og citron (Grækenland)

 Græsk salat: Tomater, grøn peber, løg, oliven, basilikum og feta

 Minipizza: Tomat, champignon, mozzarella (Italien)

Græsk brød m/ oliven og feta

Tyrkiske sesamkranse

 Mozzarella-, avocado- og tomatskiver, frisk basilikum, olivenolie (Italien)

 Italiensk chokoladekage m/nougat på chokolademørdej. Vanilleis.

Græsk kaffe

Til det kan Lupo vist kun sige: “Sæt i gang!”

Aftenens menu var Grillet kyllinginderfilet med en smags-eksplosion i den nøje udvalgte garniture.

Jeg kunne se kokken inde i deres personalestue, snuppede det spøjse skilt og gik hen for at spørge ham, hvorhenne den chokolade var indbagt, for jeg er ikke sikker på, at slik-kalkun hører til mine livretter

Han hapsede skiltet fra mig i en utrolig fart (i betragtning af sit eget omfang) – og fremstammede en forklaring om at hans personlige stavekontrol til bestilling af slik og chokolade til automaten… nok havde fået menuen i den gale hals – hehe.

Der var dog ingen kompensentation på dagens ret til Lupo af denne grund. Fair nok, det er heller ikke mig, der er hans største kunde til daglig.