Rigtig god fornøjelse!

Her begyndte det: Vi så en annonce i avisen: Noget om QM2?…
Eastbound Transatlantic Crossing to Germany New York – Hamburg
Vi købte rejsen hos: http://www.bellavista.dk/ Kan anbefales!

QM2-Horn (fløjte) Spil den! 
Så stor, at en måge kan flyve derind uden at folde vingerne sammen

Vores Captain Christopher Rynd (som jeg har fortalt om før, se her)
       
De ultimativt bedste Queen Mary 2 billeder på Gary Bembridge Online!

Måske vi også lige skulle hilse på:
Den “første” Queen Mary, nu hotelskib i Long Beach – Californien

Queen Mary 2 passerer Queen Elizabeth 2 – (QE2)  (video) m.m.m.

Maiden Voyage – Photo Survey QM2

Find selv rundt her på Queen Mary 2 interaktive deck plans.

Queen Mary 2 – Exclusive Reports from CruiseMates.com

Harbour Birthday Hamburg 2006 & Queen Mary 2

YouTube har naturligvis også en Queen Mary 2 samling

QUEEN MARY 2 Hamburg Gallery Homepage (C) NDR

Queen Mary 2 reviews web site -
Tag med på en detaljeret beskrevet 10-dages tur

Et eksempel på den daglige QM2 avis
Her kunne vi vælge og vrage, om vi ville tage tango-timer, dyrke fitness, gå i bio, på jazz club, i teater… osv osv..
Her er også restauranters og butikkers åbningstider og navigations-informationer med maritime fakta hver dag. 

Et eksempel på Restaurant Britannias Menu

QM2 Facts (fra Wikipedia)

Cunard Brochure 2008  -  Queen Victoria!

Jul på den nye Queen Victoria (dec 07)
Et rimelig julegaveønske til Lupo ikk’?
Maiden Voyage on Queen Victoria… With the launch of Queen Victoria in December 2007,
3 (three!) Queens will sail together under the Cunard banner for the first time in our history.
Med disse opsamlingslink meddeler Kaptajn Lupo, at garagen nu vender tilbage til “normal” tilstand.

TAK til såvel de meget opmærksomme (og blinde) passagerer “ombord”.
Tak til lods-aspiranten Lupo-manden for dejligt selskab ombord, kameraføring og anden teknisk bistand  ;)

 
Klik på collagen for stort foto        

Eine alte Freundin kommt zurück in den Hamburger Hafen. Die Queen Mary 2 legt am 26. Juli 2007 wieder in der Hafencity am Cruise Center an. In vermutlich keiner anderen Stadt ist die Begeisterung für die Queen Mary 2 so groß wie in Hamburg und daher findet zum Besuch des Ozeanriesen der vierte Queen Mary Day statt. (kilde)

Denne nat blev der ikke sovet meget. Kl. 03:38 (!) Blev vi vækket af musik og sang! Vi gik ud på vores balkon for at se, hvor den larm dog kom fra…? 

Vi var blevet omringet af festligt oplyste udflugtsbåde proppet med mennesker i overrislet tilstand! Der blev sunget og råbt… Muttiiii!!!!

Lupo storvinkede med hvide kåbeærmer, og kunne således styre stemningen på én af de nærmeste (far)tøjer – hehe  

Ordnung must sein, og det tyske havnepoliti sørgede for, at festen ikke kom for tæt på…

Godmorgen! Og velkommen hjem! Bemærk i baggrunden:
Tørdok Elbe 17 er den største tørdok i europa, og dermed den eneste, der kan rumme Queen Mary 2, når hun en gang imellem skal til eftersyn.  

Vi havde fået tilladelse til at gå fra borde meget tidligt, så vi kunne nå vores tog til Danmark. Vi hastede afsted – og prajede en taxi. Hvad vi ikke vidste var, at tyske taxi ikke altid tager kreditkort, så mens vi kørte, flashede vi forgæves forskellige kort til den tyske chauffør, der heldigvis (tilfældigvis) talte engelsk. (Nu havde vi ellers lige indstillet tungerne til at skulle tale tysk – hihi)

Han kørte i  én af de vogne, som ikke tog imod kort…. og nu var vi jo på vej… Men da han erfarede, at vi havde været i USA med kontante dollars tilovers, ville han meget gerne fortsætte turen –

Lupo-manden syntes, vi skulle fortsætte rejsen med stil (og undgå kø) så vi købte billeter til Die Bahn 1. Klasse med ret til at vente i loungen

I stil med hvad vi nu havde vænnet os til var der her forudbetalt kaffe, te, sodavand og is

Nu var der kun tilbage at nyde togrejsen til Jylland.

Det har været som at holde to vellykkede ferier i træk – først 8 dejlige varme sommerdage i The Big Apple: New York

-og bagefter ikke mindst den vidunderlige Atlanterhavs-crossing med Queen Mary 2 !!!

Næste indlæg bliver (på opfordring) en opsamling/reprise over yderligere interessante informationer, som vi er “faldet over” undervejs ved rejsebrevs-skrivningen

De sidste sømil sejles og nydes med en smule vemod…  Ihhh, hvor har vi haft en dejlig og helt uforglemmelig sejltur med dette prægtige skib. Det er så sandt, som vi har hørt, at når man er kommet til at kende “hende” lidt, så går hun liiige i hjertet, og dér bliver hun Vi troede ikke, at vi skulle på krydstogt igen, men det ved vi nu, at det skal vi. Ikke lige næste år – men helt bestemt igen. Vi skal også til New York igen, for vi er slet ikke færdige med byen.

Vi var blevet anbefalet at deltage i “afternoon tea” på Queen Mary mindst én gang i løbet af rejsen. Det blev så denne eftermiddag. Og jeg må sige, det var en særlig oplevelse. De små runde borde var dækket med guldrandet testel og sølvbestik. Tjenerne, som bød på minisandwich, bittesmå pastries og lune scones med citroncreme, var iført hvide jakker og -handsker Her burde faktisk være dresscode for gæsterne også

Der blev spillet op til Tea Dance med ”Queens Rooms Orchestra”

Tænk at befinde sig i verdens største balsal til søs! Jeg måtte knibe mig i armen (igen)  

Portvin i slangeskind – slangeskind i ruskind. Der var brug for kreativitet, da vi hjemme i vores stateroom nu pakkede kufferter. ;) – Det var som om havluften havde fået taskerne til at krympe… Hehe

Denne aften var der Black & White Ball igen. Vi valgte dog at klæde os (ud) til at gå i QM2′s teater for at fejre den sidste aften ombord: (Vi var i sort og hvidt)

Her opførtes ”Rock @ the opera” Med “Royal Cunard Singers & Dancers” En musical med musik fra Mozart til Freddie Mercury og Madame Butterfly opera.

Vi var imponerede over sangernes og dansernes præstationer! Og også over interiør og sceneteknik i denne smukke teatersal med god udsyn fra alle pladser og servering i underetagen!!

Efter forestillingen kom vores Cruise Director Ray Rouse på scenen og forberedte os på, at når vi kom til Elbens munding, ville der stå tusindvis af tyskere og andre for at hilse og fotografere… Ja- right…(tænker jeg)  -Men vi måtte erkende, at han jo selvfølgelig havde ret.

Vi så i skumringen ved 22-tiden, at rigtig mange var samlet for at tage imod QM2 og der blev blitzet i hundredevis. Nu ved vi hvordan det er, at være paparazzi-offer Det fortsatte hele vejen ind ad Elben, hvor mange havde stillet sig op for at få et glimt af skibet! Det var en dejlig måde at blive modtaget på. :)

Alligevel måtte vi jo sove lidt (berømtheder eller ej)

Vi kunne jo ikke stå og dronninge-vinke på balkonen hele natten…

…Det blev dog ikke til mange timers søvn… fortsættes i næste (sidste) rejsebrev !!

Vi havde sejlet i den engelske kanal næsten hele natten, og ved 5-tiden samlede QM2 en lods op og satte kursen langs Isle of Wight til havnen i Southhampton. Da jeg åbnede døren til balkonen (kl.5:30), kunne jeg straks lugte og se, at vi var kommet i smult vande…

En lille færge fra rederiet “Rød skorsten” passerede … men uden en sådan

For nogle af passagerene var rejsen slut her, og ca 8-900 skulle gå fra borde i Southhampton. Så blev der plads til et tilsvarende antal passagerer, som ønskede at sejle til Hamburg – og nogle også retur.

Der er tilbud om udflugter på land som på et traditionelt krydstogt. For eksempel en “smuttur” til London, ture til Winsor Castle, Stonehenge eller hvad med: En tur i Rolls-Royce med uniformeret chauffør direkte til varehuset “Harrods” i London $499 pr. vogn, sådan

Straks hun er i havn, udnyttes tiden til at friske make-up’en op

Der repareres, spartles og males - man er vel en dame – hihi… 

Nu fik vi chancen for at se skibet sådan lidt udefra – wooow.

Ja, man skal på afstand for at få det hele med (Hvorfor gik vi ikke endnu længere væk og fotograferede!)???

Vi tog med en af rederiets shuttle-busser ind til byen. Vi blev såmænd bare sat af ved det lokale indkøbscenter.

Et “Titanic-museum” er i nærheden, men vi havde mistet orienteringen under busturen (lol) og måtte opgive at finde det.

Bageren i centrum “fristede” med kager og soft-ice, men vi vidste bedre og var bedre vant på skibet med “all inclusive”  

Vores kattepasser samler på kander, så vi købte et nøje udvalgt engelsk eksemplar: En lille mælkekande til te-bordet, de (englænderne) har forstand på det.

Nu fandt vi hurtigt retur-bussen. Vi vil hjem!!! til QM2! 

Da vi kom tilbage kunne vi se fra balkonen, at en øvelse med redningsbåde var igang. Tænk, der kan være 150 mennesker i sådan én, hvis det skulle blive nødvendigt!

Men hov! Hvad er dét, man kan se i det fjerne? Få liiige den båd hevet op, manne!

Der ligger endnu en dronning i havnen! Her ser vi Queen Elizabeth 2 (QE2) -

Tænk, begge søsterskibe er i deres hjemme-havn Southampton på én gang! Var dét noget for entusiasterne?

Det ender måske med, at vi selv bliver det

Vi sejlede fra England sidst på eftermiddagen. Denne gang var der champagne-sail-away-party i agterenden, hvor der er flere forskudte etager i det fri. Et Caribisk band spillede  – en smule upassende… 

Det prægtige flag i agter blafrede (!) og generede derved nogle af passagerenes udsigt.

De tillod sig at binde en knude på det! Forkasteligt!

½ time efter afsejlingen havde QM2 drejet en kvart omgang (ved egen kraft) og drejede endnu en kvart (i meget lille afstand til de små lystbåde, Bravo!) inden vi kunne sejle afsted mod Tyskland.

Det var så sidste gang, vi så vores stateroom i nogenlunde orden – I morgen går det løs med at pakke kufferterne…

Denne dag blev der tid til at aflægge et besøg i den eksklusive “souvenir-shop”. Kasketten er til Lupo-manden, og det sorte forklæde i forgrunden er ikke til mig. Det kan afsløres, at ørestikkerne er til kattepasseren, og der er lidt til garagen og til de stakkels efterladte børn…

For at kunne komme i land i Southhampton, var det nødvendigt med en immigrations-inspektion. Vi havde da tænkt os en lille smuttur i byen, når vi kom dertil, så nu begav os til restaurant Brittania med pas og QM2 Id-kort. Her sad en (meget nydelig, syntes Lupo-manden) tolder fra England for at undersøge diverse papirer. Det gik heldigvis helt gnidningsløst. 

John McKennas bronze-relief (ved de indvendige kahytter i den store lobby) er 10 meter højt og 30 cm dybt!

Vi passerede Casinoet- Vi lurede et igangværende pokerspil og modstod fristelsen til at være med…

Her mangler vi en del erfaring –

Vi opsøgte (endnu en gang) Golden Lion Bar – og havnede i en traditionel omgang Trivia. Vi forlangte handicap som danskere – men endte alligevel på sidstepladsen…

Nu nærmede tiden sig til, at der skulle være champagne-auktion – altså boblevand at drikke og kunst at byde på

Lupo-manden havde forelsket sig i dette maleri. (Pino) og havde sat et mærke på, så det ville blive udbudt til salg i dag. At gå på kunstauktion er heller ikke det vi har allermest erfaring i…. hehe – Men nu skulle det måske være…

Udstillingen i “The winter Garden” er i alle tilfælde rigtig smuk, og champagnen er gratis. hehe…

Inden “vores” billede kom under hammeren, besluttede vi, at vi godt ville ofre omkring 1500$ på maleriet…

Nu var det spændende – Der kom tre malerier af den samme kunstner op til salg på en gang – og det var helt anonymt, hvem der havde bedt om at få dem op – Heldigvis, for buddene på Pinos maleri med mor og barn startede ved 3900$ -LOL- mere end det dobbelte af, hvad dem fra garagen havde tænkt sig !!!

Til sidst var der lodtrækning over et antal litografier – signerede og nummererede- Yeah! Sådan ét vandt jeg! 

Auktionarius sagde, at det var 500$ værd… Ja, riiight, det var jo grimt? -og fragten, som kunne løbe op i 70 – 100$ skulle betales af modtageren (mig) så jeg takkede nej, hihi.. Det havde de vist aldrig oplevet før  

Nu trængte vi til sund mad, så vi nød en omgang salat i den smukke solnedgang

Bagefter tilbragte vi en hyggelig stund i vores stateroom - med grovsortering og opdatering af omkring 3000 (!) billeder og utallige noter.

Den blev ret smuk, som hun havde ønsket sig

På Queen Mary 2 er der mulighed for at få et særligt stempel på afsendte kort og breve. Postkassen står ombord, og tømmes i havn. På vores tur blev posten stemplet:  “Postet on a transatlantic crossing”  :)

“Gentle Touch Teeth Whitening” og “Digital Photography Seminar” mente vi ikke vi havde brug for så vi forsynede os ved kagebordet Bemærk: Lun scone, eminent chokoladeovertræk på nøddekagen, og selv den “ternede” smagte aldeles pragtfuldt!

Anretningen er til deling, men det er der vel ingen, der tror på

Denne aften valgte vi at “lege med” ved at klæde os på/ud efter dresskoden for at nyde middagen i Restaurant Brittania, hvor kunne blive vartet op af en hob af tjenere.

Først gik vi på bar for at fjerne de værste sommerfugle, vi kunne jo risikere at blive sat til bords med tyskere, englændere, eller i værste fald danskere!

(Vi var 74 danskere ombord)

Da vi nu var i stiveste puds, tilbød bartenderen at tage et billede af os.

“Vil I have et billede?” -Ja tak, svarede Lupo og tog et  

Vi blev bogstavelig talt fulgt til bords, anbragt efter alle kunstens regler, og passet op i alle ender og kanter. Foruden tjeneren, der kværnede peber på vores anretning, hvis vi ønskede det, var der ham med sølvpressen, der tilbød at squeeze Lupo-mandens citron, da han havde fået serveret sin “Atlantic Seafood Bisque, Tarragon Pernod Cream” Det eneste der forlangtes af os var at føre gaflen og glasset til munden og nyde. Ypperligt!

Vi besøger Golden Lion Bar – en engelsk pub. Lupo fik “Dagens cocktail” YELLOW BIRD (White Rum, Crème de Banana, Galliano, Lemon Juice & Orange Juice) Med sugerør (som forblev i glasset under hele seancen)

Vi aflagde diskotek “G32″ et besøg. Man har beholdt navnet efter arbejdstegningen, fra da Queen Mary 2 blev bygget i 2003. Stedets slogan er: “Let your hair down and dance the night away” Her var dog ikke så meget liv, som der efterhånden var i os , så vi cruisede videre med hårnålene på deres pladser.  ;)

På hjemvejen passerede vi Brittania igen. Glasloftet i restauranten, som illuminerer dagslys/dæmpet aftenlys -Kan tage sig ud på utallige smukke måder.

Nu var der dækket op til morgenmad, men som vi havde læst hjemmefra: Ikke låst. Passagererne er nemlig velkomne til at bevæge sig rundt alle vegne -altid. (Undtagen i personalets områder)

Måske kan der her fornemmes, hvordan man sidder i flere etager i Restaurant Brittania. Hver aften er der to “sittings” dvs. at der er fuldt hus to gange – Hvis vel at mærke alle leger med på legen: “Nu klæder vi os ud og leger, at vi er finere end jer og har prøvet dette her 1000 gange” 

Aftenelegance… 

Heldigvis havde vi øvet os på de mindre restauranter i ugens løb, så vi faldt ikke helt igennem denne aften, hvor vi var bænket med proffs.

En underlig blanding… 

Da det efterhånden er næsten en time siden vi har spist, forsyner vi os fra en bugnende buffet – Kaldet ”late night snack” som tilbydes fra kl. 23:00 til Kl 04:00. Det kan undre, om dette er noget, jeg selv har valgt: Tomat, peber, rødløg, vandmelon, brød, kager, kaffe og is!  (Så vidt jeg husker, havnede isen et helt andet sted, end det var meningen…) *hik*

Vi bringer et par glas juice med is hjem, blander en godnatdrink og går til ro på et tidspunkt efter midnat  

På opfordring viser jeg her min aftenkjole, traditionen tro anonymt fra ryggen.

Lupo-manden synes det går an

-Han kommenterer dog, at den er endnu flottere forfra…

Forebyggelse er bedre end helbredelse – og det med stil!

Tja, det er ikke sådan at genfortælle, hvordan vi både svælger i alle Queen Marys tilbud -og får tid til at spadsere, spise, (danse) og dase

En dag lavede jeg en slags tidslinie:

8:15 Vi står op og tager bad

8:50 Vi går på restaurant og spiser morgenmad

10:15 Vi besøger biblioteket/boghandlen. Da Harry Potter bogen “Harry Potter and the deathly hallows” blev udgivet, mens vi var på havet, kunne interesserede i dag bestille et eksemplar i boghandlen. Bøgerne ville blive leveret til skibet i  Southampton.

Bliver man trængende på sin vej omkring på skibet, står velduftende “restrooms” med blandt andet bløde ansigtsklude klar. 

Der vil blive fremstillet en DVD med alle aktiviteterne og underholdningen ombord. Klip fra ind- og udsejlinger og en tur rundt på Queen Mary 2. Denne kommer til salg i Foto-shoppen, ligesom billederne, der blev taget af os, da vi gik ombord. En del passagerer har også benyttet tilbud om at lade sig fotografere i “stiveste puds” på vej til diverse aften-arrangementer

Direkte fra kahyttens TV: Vi konstanterer, at nu allerede er nået omkring halvvejen af vores togt.

-Jamen, der er jo kun lige begyndt!

Heroppe i ishavet har vandet altså en anden farve!

11:00 Vi går til vores stateroom for at (hvile) os lidt inden frokosten.

Hvis man ikke orker at gå udenfor, kan man altid følge med på TV, hvor Queen Marys webcam filmer fra stævnen…

Hermed har vi samme udsigt fra vores stateroom, som fra de dyreste suiter

12:45 Vi har sovet og går til restaurant Lotus for denne gang at spise Asiatisk frokost.

14:00 Der er forestilling i Planetariet, og vi går ned for at se filmen: Search for life.

Mens vi står udenfor biografen og venter, kikker jeg opad, og ser, at noget af loftet i denne lobby er beklædt med bladguld. – Jeg puffer til Lupo-manden og beder ham om at knibe mig i armen…

15:00 Vi drikker eftermiddagskaffe i Restaurant La Piazza

16:00 Vi går en tur på 12. dæk, hvor der er flere soldæk og swimmingpools.

Vi nyder en drink i baren i det indendørs poolområde (det forskydelige glastag er lukket i dag)

På en lille scene står et trommesæt klar til et underholdende poolparty senere.

Der spilles en paddle-tennisturnering, som vi er tilskuere til.

Godt vejret ikke er bedre, for så kunne vi opholde os i disse områder i timevis med solbadning og efterfølgende kropsafkøling – det har vi slet ikke tid til.

17:30 Vi drikker en kop kaffe i Queens Room og går “hjem” for at slumre lidt på vores private balkon.

Vi håber på en flot solnedgang i morgen  

20:00 Vi lister op i den nærmeste buffet og forsyner os. Vi venter på, at der ingen tjenere er i nærheden, og er selv i stand til at bære bakkerne ned i kahytten.

Vi kikker på *intern TV, med (gen)udsendelser fra de prægtige oplevelser på skibet i dagens løb. Der er programmer om tilblivelsen af Queen Mary – og ikke mindst en dokumentarudsendelse fra skibets enorme køkken, der fremstiller lækker mad til 3000 mennesker døgnet rundt. Det er spændende at kikke bag kulisserne her.

*Midt på havet sejler vi i tre dage uden TV-sattelitforbindelse.

Heldigvis fungerer komunikations-satelitterne, så vi (kaptajnen) er orienteret.   

Morgenmaden blev leveret præcist til tiden og intet manglede. Kaffen var brandvarm og toastbrødene lune, ligesom de varme bønner og røræg. Frugten var delikat anrettet og blev nydt til dessert. På QM2 kan morgenmaden indtages som vi gjorde i dag i kahytten på sengen Eller i løbet af de 7½ time (!), den bliver tilbudt rundt omkring på skibet. Det starter på restaurant La Piazza med Continental Breakfast fra kl. 4:00 til kl. 6:00. Herefter serveres ”almindelig” Breakfast til kl. 10:00. Når man ikke det, tilbydes der morgenmad på både restaurant Lotus og Chef’s gallery til kl. 10:30 – og for de virkelige sovetryner holder The Cavery morgenmadsbuffeten åben helt til kl. 11:30!

Vi sejlede østpå i 8 dage og passerede seks tidszoner. Derfor måtte uret sættes frem seks gange, en time hver morgen, næsten. Det er altså ikke nemt at nå det hele på et døgn med kun 23 timer…

For at markere den præcise tid, er der hver dag klokken 12 en officer, der ringer med skibsklokken i Lobbyen på dæk 3. Herefter er der rapport fra broen i højttalerne, men kun i gangarealerne. I kahytten kan man være helt uforstyrret. 

Vi sejler på Titanics rute. I eftermiddag passerer vi kun 40 sømil nord for, hvor Titanics vrag ligger.

Uhhh… Det er lige her omkring. Man bliver lidt “stille”…

Jeg overværede Cheryl Tiegs “How to become a natural beauty” Cheryl er kendt som “The all American Model” og er også skuespiller og en varm fortaler for et sundere liv og et renere miljø. Hun havde et par staldtips til de fremmødte. Hun siger, at en flot krop ikke kommer af sig selv. Den kræver dagligt tilsyn og træning! (og sved) Andre af Cheryls ganske fornuftige leveregler var at huske familien, hold dig til nogle få gode venner og grin! – “Det går nok altsammen”  

Det er ikke muligt at deltage i alt, hvad der tilbydes ombord, der skal også være god tid til afslapning (!)  og dermed forberedelse til næste måltid. (Her en lille lakse-ting) Efter et par dage, går man lissom i dvale og orker ikke at være så aktiv. Men her er bestemt ingen grund til at kede sig. Hele tiden arrangeres der adspredelser.

Første- og anden-dronningen

CONSTRUCTION OF THE LARGEST LINER IN THE WORLD 

I dag tilbydes blandt andet en katolsk messe (!) Tørklædefoldning, (please bring your own square sharf Har man ikke et sådant, kan det naturligvis købes ombord), Bridge og danseundervisning! (i dag Country and western Line Dance Class) Der er bowling, fitness og fællessang. Der er quiz, dart og dans til eftermiddagsteen. Man skal jo praktisere, hvad man har lært ved danse-lektionerne. Her er ansat herrer (kavalerer) til at svinge damerne ved “Afternoon tea”

De var mere end en trio. (syv) De spillede hyggelig jazz på The Golden Lion Pub

En sød afslutning på endnu en pragtfuld dag ombord… Uhmmmm

I dagens avis kunne vi læse, at efter at have sat lodsen af ved 20-tiden, satte QM2 kursen mod øst og sejlede 20 sømil syd om Long Island for at passere Montauk Point ved midnatstid og fortsætte ad en trafikeret (sø)vej. Mens vi stadig sov sødt ved 8-tiden, passerede skibet den kontinentale hylde og nu er der rigtig dybt derude. Vi udnytter Golfstrømmen og har dejligt varmt vejr.

Der var også en invitation fra kaptainen til et “lille” cocktailparty inden middagen samme aften. Efter middagen var der arrangeret Royal Night Black & white ball.

Vi begav os ud på skibet for at nyde noget af dagens underholdning.

Her er et kik fra dæk 3 – forbi nogle af elevatorerne - til The Grand Lobby i det fjerne!

Dagens forelæsninger var bl.a:

“The only way to cross” med Den maritime historiker John Maxtone-Graham

“The Creators – How They Made Amerika” med Forfatteren Sir Harold Evans

Vi gik til den første. Begge er aldrende herrer, men ikke destro mindre, eller måske netop derfor, var det yderst interessant at lytte til amerikaner/skotten Maxtone-Graham.

Forelæsninger og anden underholdning foregår i QM2′s biograf Illuminations med 500 siddepladser. I midten henover 150 sæder, forefindes verdens eneste planeterium til søs. Her på billedet ser man lidt af stjernehimlen. Når der vises film her, lægges sæderne ned i denne afdeling, og den store kuppel sænkes ned over publikum.

Senere bliver forelæsningerne og andre begivenheder “genudsendt” på TV i kahytten.

Queen Mary 2 har sit eget store smukke teater, og skuespillerne herfra lærer gerne fra sig. I dag kunne vi deltage i øvelsen: “Can you hear me in the back?” Som er en leg/træning for stemmen. Gratis, naturligvis. Lupo-manden mente dog ikke, der var nogen grund til at træne min stemme yderligere?

Nu blev der tilbudt sport: På dæk 12 & 13 var der i den friske luft mulighed for at gå til:

Basketball, golf simulator, dæk-spil og bordtennis.

Vi valgte at gå til frokost

Frokosten nød vi i Golden Lion Pub på dæk 3 med denne friske udsigt

QM2 har en bogklub og tilbyder “The Girls” af Lori Lansen. Den er til låns i biblioteket og til salg i boghandlen og lyder til at være ganske god. Vi havde selv et par bøger med (som vi nogen gange “gik rundt med under armen” som de andre) Det var ikke mange sider, vi fik læst

Næste møde i bogklubben var fire dage efter. Det må være en af de ting, Lupo vælger fra

Lupo gik i stedet med på en “Tour of Queen Mary 2 public areas” En interessant rundvisning, hvor vi blandt meget andet lærte at orientere os ved hjælp af farven på gulvtæpperne  

Der er opsat oversigtstavler overalt, men hvis man alligevel mistede orienteringen, er reglen at:

Det gule tæppe er i den forreste del af skibet. Midtskibs er det rødt.

(Se lige de slebne spejldøre. De fører “bare” ind til elevatoren)

Agter er gulvtæpperne grå. Hvis man oplever underlaget som blåt/vådt, er man kommet for langt agterud… Hehe.

Den erfaring kan man ikke dele med nogen…

Gangen, der førte hjem til vores stateroom, er et kapitel for sig. Her ses cirka den halve.

Skibet er 345m langt, så gangen er nok 300

 I stedet for “Vil ikke forstyrres” havde vi nu mulighed for at hænge “Breakfast in bed” udenpå døren. Lupo-manden satte en masse krydser, han havde nemlig lovet at sørge for morgenmad. Ja – right…

Nu er det spændende, om den virkelig kommer til tiden, og om det hele er der…

Denne morgen var der tordenvejr (rainstorm) over byen og silende regn i “lange stænger” helt heroppefra 25. etage. Der var omkring 55.000 lynnedslag i hele staten New York. Det gav enorme brag imellem højhusene. -Det så ret håbløst ud, trods opklaring, for skibet, som vi skal videre med, lå jo helt ovre ved Brooklyn til kajs og nogle af undergrundstogene havde mistet strømmen på grund af vandet og nogle stationer var oversvømmede. Dermed også vejene, så hvis vi tog en taxa, risikerede vi at skulle holde i kø, eller slet ikke at kunne komme frem på grund af vand på vejen…
Nå… Det var jo ikke kun os to, der risikerede at komme lidt senere om bord. Der skulle i dagens løb ankomme cirka 2600 passagerer ombord på denne afgang. De over 1000 besætningsmedlemmer var forhåbentlig på plads allerede. Vi skulle bo på dæk 6, og havde derfor fået mødetiden: 13:30 (ikke før). På denne måde ville alle passagerer komme ombord i løbet af eftermiddagen: Der tjekkes ind på ét dæk ad gangen.
Tjek-ud fra hotellet var kl 12, så på grund af det våde vejr, blev vi her hele formiddagen. I lobbyen tilbød dørmanden en vogn. Han spurgte, hvor vi skulle hen? -Til Brooklyn? Så skal I køre nu, det vil tage en time at køre dertil på grund af oversvømmelserne…
Dørmanden tilbød nu at ringe efter sin “fætter” -og 10 minutter efter ankom en af de store sorte limousiner, som vi havde iagttaget (udefra) hele ugen. -woow- Det var en V8, (siger Lupo-manden) “They sent me a truck” sagde dørmanden. Vi spurgte lidt til pris og køreturens varighed. Det ville som sagt tage cirka en time at køre til kajen i Brooklyn, og prisen var 35$ plus bropenge.
Vi accepterede dette tilbud og satte os tilrette i det fine lyse læder og pillede lidt ved lcd-skærmene i nakkestøtterne foran os  ;) Her var sandelig god plads mellem sæderne og indeni i det hele taget, ret blæret…
Der var nu et ophold i regnen, og han kørte af sted med os. Vi så ikke meget til oversvømmelserne på køreturen, vandet var åbenbart allerede sunket meget. Da vi kørte over Brooklyn Bridge, så vi det første glimt af “hende” Da vi nærmede os terminalen kunne vi se stribevis af gule taxaer og sorte limousiner sætte folk af, der ligesom vi havde valgt at sejle med Queen Mary 2 (QM2) tværs over Atlanterhavet:

Spændte som børn sansede vi ikke at bevæge os på afstand af skibet for at få det hele med Så her ser man lige en brøkdel af Queen Mary 2! 

Chaufføren forlangte nu 40 dollars for køreturen, alt inkl. og vi blev sat af lige ved døren til check-in og ganske tæt ved siden af dette enorme og meget, meget smukke skib, som skulle være vores hjem de næste 8 dage -Uhhh…
Nu skulle vi lige have anbragt vores kufferttags, og have tjekket bagagen ind… -Aw, hovedpinepillerne røg af sted sammen med kufferterne, og Lupo-manden havde ondt. Ikke godt. Han skulle have ladet være med at pakke kuffert aftenen før lige under ac-maskinen, når han nu er så følsom for træk…
Vi meddelte i check in, at vi altså kom for tidligt, men det var helt ok. Vi blev vist ind i “modtagelsen” og flashede vores pas og billetter. Alt i orden. Håndbagagen skulle nu scannes, og vi skrev under på, at vi ikke havde haft diarre eller opkast i de seneste 2 dage. Ved skranken blev vi fotograferet, og et Id-kort blev lavet på stedet. Dette blev “kodet” sammen med vores American express card. Alt, hvad vi købte ombord (drikkevarer og div. souvenirs og gaver) ville blive trukket på dette midlertidige kort, som samtidig fungerede som værelsesnøgle til kahytten. Pas godt på det, sagde Lupo til sig selv…
Vi gik videre og blev fotograferet gruppe/parvis sammen med en Queen Mary 2-redningskrans. Fotos blev budt (dyrt) til salg senere. Heldigvis havde vi planer om at tage masser af billeder selv
Nu var det tid at gå om bord i det flotte skib. Via rulletrapper og en gangbro på flere etager trådte vi andægtigt ombord. Mindst 8-15 mand høj bød velkommen, alle i fine uniformer, nogle af fyrene bar røde pilleæskehatte *fnis* men de lød oprigtige i deres velkomst og vi følte os vældigt betydningsfulde. En personlig guide viste os venligt hen til vores elevator.

På værelset (stateroom) stod der en flaske champagne på is til os med hilsen og god rejse fra kaptajnen og besætningen. Det var en rigtig god idé, for der var endnu to timer til afgang (og Lupo-manden havde mulighed for at “fjerne” hovedpinen). Vi fik sendt de sidste SMS’er hjem og kikkede lidt på oplysnings-TV.

Vores fine toilet-interiør  -og der var badekåber og futter! hihi…

Nu blev der varslet en katastrofeøvelse. -Der var lidt tvivl om vi skulle “øve” med den tysktalende del af gæsterne – men personalet mente nu, at vi nok lige så godt forstod engelsk… Lupo-manden mente, at have hørt, at vi skulle medbringe redningsveste til øvelsen. Jeg mente nu, at det kun var hvis det var alvor, og det var altså også piiinligt at traske af sted med sådan en pissegrim stor orange tingest, når nu vi slet ikke var sejlet endnu og endnu mindre var ved at synke… Den matchede jo ikke mit nye sailor-outfitt. høhø… Men efter at have spurgt os lidt for, blev vi (jeg) klar over, at det altså var obligatorisk at medbringe den dersens vest…
Nu blev bagagen leveret, og Lupomanden kunne få sine Kody’er aaahhh…. Vi havde stateroom til portsiden, det vil sige mod havnen, så vi hyggede os med at betragte de ankommende passagerer, mens hovedpinen lettede.
Den meget spændende afsejling var nu forestående.

Fortøjningerne blev højtideligt kastet og verdens længste OceanLiner Queen Mary 2 lagde adstadigt fra kaj (ved egen kraft) Hun blev fulgt på vej af NYPD i små politibåde.

Om bord var alle rælinger besat af spændte passagerer. Nogle havde medbragt deres champagneglas fra kahytten. Til alle, der ellers tørstede, begyndte en hob af velklædte tjenere at myldre frem for at skaffe, hvad vi kunne ønske fra diverse barer.

Normalt ville der være udendørs sail-awayparty med levende musik, men på grund af, at alt jo var noget vådt af regnen, lød nu i højtalerne: “New York, New York” -ind imellem kaptajnens velkomst og yderst interessante oplysninger om skibet, farten, kursen, faciliteterne, rejsens varighed og meget meget andet. Det var rigtig hyggeligt at høre på.

Kaptajnen Christoffer Rynd er fra Australien og han ønskede os sammen med sine officerer og besætning en behagelig og afslappende rejse til Southhampton og Hamburg. Han talte til os i højttalerne den første times tid, og det virkede, som om han havde meget mere på hjerte. Han er tydeligvis meget stolt af “sit” skib og vi følte os godt underholdt af de mange facts. Han oplyste os blandt meget andet om, at det vi nu var startet på, ikke var et krydstogt/cruise, men at QM2 er en Ocean Linier, bygget til at krydse Atlanterhavet på “Transatlantic Crossing”

 
Kort tid efter afsejlingen så det ud, som om vi skulle sejle under en bro Verrazano-Narrows Broen men: “Den er jo alt for lav, det går slet ikke!” Mange passagerer søgte op på det kæmpemæssige (våde) soldæk og var helt, helt stille, nu brækker antennerne da … Vi holdt (alle)sammen vejret…

Se! Den er jo alt for høj!

Men det går -endda med frirum. Det er altså ikke meget…

Og skorstenen blev der også plads til
-Det viser sig, at QM2 faktisk er bygget til at kunne sejle under netop denne bro

Skibs-entusiaster kalder det, at QM2 er “Verrazanomax”

Manhattan forsvinder i varmedisen og glider nu ud af vores synsfelt, eller hvad det nu hedder til søs. Vi er udmærket klar over, at vi nok ikke når at se alle afdelinger af dette store skib på vores tur. Men at det bliver en oplevelse for livet, det er vi slet ikke i tvivl om.

Vi gik “hjem” til kahytten. Der var nu kommet en nytrykt udgave af dagens avis: “Daily Programme” Her kunne vi blandt meget andet (på 4 sider og to indstik) læse, at aftenens dresskode på restauranten var “Elegant Casual” dvs. Jakke, skjorte og slacks for herrerne og bluse, nederdel eller slacks for damerne. No jeans
Der er heldigvis flere muligheder for at vælge restaurant ombord, og kun den ene har dresskode, så vi valgte at spise på et af de steder, hvor den eneste restriktion var: No shorts – lol -Den fine kjole må luftes en af de andre aftener. Vi gik på cavery/buffet. Det vil nok blive nødvendigt at opsøge motionsrummet, for ikke at slæbe overvægt med herfra.

Lodserne (The Pilots) blev nu sat af, og vi var på “egen hånd” med kaptajnen og hans stab. (Foto taget fra Lupos balkon)
Nu var der tid til en moderne promenadetur på dækket: At powerwalke tre omgange er det samme som at bevæge sig 1,1 mile. Så blev vi så kloge

Godnat.  

“Joue”, vores steward havde nu “tæppet af” – og flettet vores nat-t-shirt nydeligt på den opfoldede dyne: Vær så god at gå til ro -på roligt gyngende grund – og blive vugget i søvn. Det her tegner gåååt