Jeg var lige en tur ad barndommes gade.
Hos Lise, hvis mor brugte VALO
og hvor de havde de bedste klatretræer i baghaven.
Hos Dorte, hvis mor lavede mirabellemarmelade
og hvor de havde en tøjcentrifuge i baggangen.
Hos genboen, som snuppede vores bold hvis den røg over i hans have.
Hos Hanne, som ikke altid måtte komme ud at lege,
men som havde en nydelig håndskrift.
Hos Anette, hvis bedste boede hos dem, og hvis far var død.
Hos Kirsten, hvis far havde kontor i kælderen
med mange spændende stempler.
Hos Ivan, hvis mor brugte en fløjte når han skulle komme hjem og spise
og hvor de havde jordbær i haven.
Hos Kurt, hvis mor malede på porcelæn
og hvor de havde 18 lamper i stuen (vi talte dem hver gang)
Hos Didde, som hver dag skulle skrælle kartofler
og hvis far var inseminør (vi spurgte aldrig)
Hos Sanne, hvor de havde en skildpadde
og hvis mor var helt våd under armene når vi var der.
Hos Anders, som boede ude på landet
og som gerne ville have pigerne med til sin fødselsdag 😉
Hos Benny, som gik med strikkede underbukser
og hvis far var landpost og bar postkasket også når han havde fri.
Hos Grete, hvis mor kunne lave Nutella
og havde en cykel, der kunne klappes helt sammen.
iiiihhhh…. *suk*
*g* Benny med strikkede underbukser!!!!
Jeg havde faktisk også en veninde der hed Lise. Og en anden veninde, der skulle skrælle kartofler hver dag. (Arj… det med kartoflerne har nok været lige lidt senere… i firserne) Vi boede lige overfor en mekaniker, som også var Morrisforhandler, og dér arbejdede stort set alle i nabolaget. Jeg ved i dag INGENTING om biler, men jeg kan altid høre på lang afstand, hvis en bil er en Morris. (ikke at det sker særlig ofte 🙂
…jeg kan blive ved forever, med mit barndomsland og barndommens gade. Det var et smukt sted!
Vejen hed forresten Nyhåbsvej.
Godt navn, ikk´?! 🙂
Jo, det er et dejligt navn på et smukt sted. 🙂
Hihi- jeg kunne også blive ved – nostalgi er godt.
Min vej hed Rolighedsvej. I dag lever den op til sit navn.
Dengang var der liv og glade dage og masser af børn 😀