Lupos juleSKOlender 2. december

Earth skoen hed oprindelig Kalsø. En dansk yogainstruktør Anne Kalsø, lagde under en rejse i Brasilien mærke til de lokales flotte holdning og anderledes fodaftryk, hvor hælens aftryk var dybere end forfodens. Hun udviklede i 1966 en sko, som hun døbte “minus-hæl” og som også blev introduceret i USA (Minus Heel). Da moden skiftede til mere glimmer og syntetiske materialer, gik Minus Heel konkurs. I dag har skoene skiftet navn til “Earth”, som signalerer bæredygtighed og ansvarlighed. Der fremstilles desuden “veganer-sko” 🙂 uden brug af skind fra dyr (!) Dermed har skoen opnået en forøget interesse, da især bæredygtighed sammen med økologi måske bliver den nye luxus.
Lad se…

“De gyldne løver” satte dengang skoene på vers i visen om fru Jensens søn fra Tolne. (Min svoger kan den udenad og har ofte givet den i et muntert lag- *gisp*)…
Fru Jensen fik dårlige nerver af at se sønnen flippe rundt, men hun øjnede dog håb, da han startede på AUC: 

Han fandt sig en pi’ af dem med lilla ble,
runde briller, Kalsø-sko og en 2 CV,
fik lidt hæklede lapper på sit cowboytøj
og lånte et par meninger fra venstre fløj.
Kom så tu-rai-ah…

 

Dagens ord:
Er du fræk som en slagterhund og har charmen i behold, kan du få fat i hvem som helst – og beholde dem.

Dette indlæg blev udgivet i Julekalender og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Lupos juleSKOlender 2. december

  1. Erik Hulegaard skriver:

    “Bæredygtighed og ansvarlighed” samt økologi lyder næsten som om, at statsministeren kunne tænke sig at købe et par sko. Men…menne…men de passer vist ikke helt rigtigt til hans syede habitter i let gramvægt.

    Man(d) skal ikke yderligere SKOse de to første – yderst ergomomisk fornuftige skotyper. Lad se, måske kommer der nogle af kommentatorens yndlingssko inden juleaften 🙂

  2. lupo3l skriver:

    @Erik: Lad se. Kommentatorens foretrukne har måske et helt andet udtryk. Vi kommer så(mænd) langt omkring i de næste dage. 🙂

  3. Helle E Andersen skriver:

    Jeg har et par næsten ubrugte kalsø sko fra 1979 i brune en rigtig hyttesko som ikke er
    særlig køn men den er behagelig at have på,de har aldrig været gået med ude,det er de bedste sko man kan ha til sine fødder og en perfekt holdning af resten af kroppen,og ryggen elsker dem ;O)

  4. carlos Jensen skriver:

    Hvilken størrelse er dine Kalsø HytteSko?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *