Inde:
Brunmalet radiator. Kassebukser. Træskostøvler. Skibsbriks. Olsenbrødre-plakat. Kunstnerkittel. Buksedragt.
Landgangsbrød. Æggebakke-vægbeklædning. Carmencurlers. Dagbog af imiteret skind. Frottésokker. Sundhedssandaler. Blå platsokker. Ti-krone-sedler. (Jeg havde én med Kim Larsens autograf på!) woow
Ude:
Minicykel. Maxipuch. Opel Record med ratgear.
Ford Anglia, lysegrøn. Ford Zehpyr. Bumletog.
I haven (som var meget større dengang) havde vi en hule og en fuglerede i hækken.
Vi spillede pind og legede stenalder nede ved ribsbuskene. Vi legede cirkus og gik på line og lavede tombola.
Sne! I store flager, når vi gik hjem fra skolefest på kroen. Snedriver helt op til telefonstrådene (!)
Sommer i evigheder med bare tæer og længere skub-op-is med chokoladesmag.
Familien:
Faster Frida med bamsesamling på sofaryggen.
Moster Ragnhild med den lille havestue, hvor der var varmt som i en ovn.
Farmor med undulat i køkkenet og rigtig mejerismør på madderne.
Morfar med spændende gule hvemhvadhvor-bøger og birkesstykker med spegepølse.
Familien Sørensen-Rørdahl, der boede i nærheden af Aalborg Portland, og nogen gange var hele haven cementstøvsbelagt
platsokkerne! de der blå ankelgymnastiknogen med svagt nupret plasticbund?
dem havde jeg glemt, Lupo.
tak!
Ja dem!
Havde du også glemt, hvordan de kunne lugte?
det var nemlig lugten jeg kunne huske først.
blækviskelæder gå hjem.
jeg startede sådan helt med to fletninger og blå gymnastikdragt med svage ærmer uden dikkedarer og tynde lemmer. og platsokker, der lagde ud med en glatversion i tresserne.
vi må ha lignet omvendte pingviner.
Min dragt var samme blå model. Kolde lår fik man i den. Og efter brusemarchen (den sidste bruser var med koldt vand) tørrede lærerinden os på ryggen, så vi ikke skulle få lungebetændelse… Dengang fandtes der jo ikke andet.
Først laangt senere gik jeg til fitness og rendte rundt til Anne Linnet i en GUL dragt og røde gamasher. Hvem sagde kylling? 😀
Årr … jeg havde osse en Moster Ragnhild – men min ældste fætter ku’ ikke sige Ragnhild, så hun blev lavet om til Moster Ann…. 🙂
hehe – Måske var det sådan en udtalevanskelighed, der gjorde, at vores også blev kaldt moster Tut? 😀