Chinatown m.m. – Nr. 3

(12. juli 2007) 

I bunden ses hovedindgangen til Grand Central Terminal. Lidt indeklemt her, men stationen er i flere etager under gaden, og den blev vores udgangspunkt næsten hver dag.   

SoHo-bydelen er præget af særlige huse, bygget i støbejern. De fleste huse er camoufleret nu. Der siges, at man faktisk skal have en magnet med for at afsløre dem De karakteristiske søjler ses dog overalt. Her på hjørnet af Broome St. og West Broadway). SoHo er en forkortelse for SOuth of HOuston, og her er ret tjekket. Dyre modebutikker og kunstgallerier overalt.

Uh… vil gerne ha’ !!!

Bydelen Little Italy. Som at være der. Den fylder dog ikke meget, men lige i dén her gade ligger restauranterne tæt.

Vi fandt en Italiensk “Slagterbutik med fortovscafé”  En Tun- og en Fireman-sandwich blev frisklavet, og Root Beer havde vi kun hørt om, så den måtte prøves. Nu véd jeg, hvorfor der ikke der ikke sælges så mange af dem i Europa!!! De smager jo som Jenka-tyggegummi på flaske… Men fireman’en virkede, og der blev brug for at slukke efter. 

Chinatown-bydelen er meget tæt befolket af kinesere (!) og vietnamesere. 

Tasker, der udbydes i Chinatown er mange og (sikkert) falske.

Lugten… er ubeskrivelig, men udvalget er stort 🙂 

De gamle kinesere spiller et spil som vi ikke blev indviet i.

Kriminalretten ligger lige i nærheden af chinatown. Her er turister nogenlunde velkomne, men først skal tasker undersøges grundigt. Arrgg, Lupomanden måtte til nærmere undersøgelse igen, da han blev fanget i rammen med metaldetektoren….

Det var vores lille kamerastativ, der gav udslag fra lommen. 

Efter en laaang travetur indeni retsbygningen, hvor skiltningen er nærmest ikke-eksisterende, fandt vi endelig en af de to retssale som har offentlig adgang og søgte tilflugt der. Vi overværede et par sager: Småforbrydelser, voldssager og misforståelser 🙂 Det gik tjept med afgørelserne, og næste “forbryder” i rækken stod hurtigt klar, fremført fra buret, som kunne skimtes ude bagved. Jurister og sekretærer valfartede ud og ind af salen. Nogle gange havde den anklagede en tolk med, og der blev talt og mumlet på flere sprog. Det virkede effektivt. Dommeren var ung. Han lignede én, der lige havde forladt high school, sådan lidt Søren Pind-agtig… 😉

Her udenfor retsbygningen, stod de, scumbags’ene og ventede sammen med betjente på at komme for retten.

Vi turde ikke fotografere dem, før de var gået – Hehe

Vi fik en hilsen til vores forkælede indekat fra ham her: China-one. Man kan undre sig over, hvordan han har overlevet i denne bydel, med alle frituregryderne…

En vaskeægte bykat… Han har en fætter oppe i Central Park, mere om det…

Backfoot rub. Tjoo, man var vel lidt øm over hælene… *hihi*

Bussen er velkommen i gadebilledet. Med aircondition og alting, ahhh. 

(Red. d.d. 2. august: Nu tager Lupo til Vesterhavet, og medmindre katten eller hendes passere piller ved computeren, kommer der ikke flere rejsebreve før søndag)