(25. juli 2007)
De sidste sømil sejles og nydes med en smule vemod… Ihhh, hvor har vi haft en dejlig og helt uforglemmelig sejltur med dette prægtige skib. Det er så sandt, som vi har hørt, at når man er kommet til at kende “hende” lidt, så går hun liiige i hjertet, og dér bliver hun 🙂 Vi troede ikke, at vi skulle på krydstogt igen, men det ved vi nu, at det skal vi. Ikke lige næste år – men helt bestemt igen. Vi skal også til New York igen, for vi er slet ikke færdige med byen.
Vi var blevet anbefalet at deltage i “afternoon tea” på Queen Mary mindst én gang i løbet af rejsen. Det blev så denne eftermiddag. Og jeg må sige, det var en særlig oplevelse. De små runde borde var dækket med guldrandet testel og sølvbestik. Tjenerne, som bød på minisandwich, bittesmå pastries og lune scones med citroncreme, var iført hvide jakker og -handsker 🙂 Her burde faktisk være dresscode for gæsterne også 🙂
Der blev spillet op til Tea Dance med “Queens Rooms Orchestra”
Tænk at befinde sig i verdens største balsal til søs! Jeg måtte knibe mig i armen (igen)
Portvin i slangeskind – slangeskind i ruskind. Der var brug for kreativitet, da vi hjemme i vores stateroom nu pakkede kufferter. 😉 – Det var som om havluften havde fået taskerne til at krympe… Hehe
Denne aften var der Black & White Ball igen. Vi valgte dog at klæde os (ud) til at gå i QM2’s teater for at fejre den sidste aften ombord: (Vi var i sort og hvidt)
Her opførtes “Rock @ the opera” Med “Royal Cunard Singers & Dancers” En musical med musik fra Mozart til Freddie Mercury og Madame Butterfly opera.
Vi var imponerede over sangernes og dansernes præstationer! Og også over interiør og sceneteknik i denne smukke teatersal med god udsyn fra alle pladser og servering i underetagen!!
Efter forestillingen kom vores Cruise Director Ray Rouse på scenen og forberedte os på, at når vi kom til Elbens munding, ville der stå tusindvis af tyskere og andre for at hilse og fotografere… Ja- right…(tænker jeg) -Men vi måtte erkende, at han jo selvfølgelig havde ret.
Vi så i skumringen ved 22-tiden, at rigtig mange var samlet for at tage imod QM2 og der blev blitzet i hundredevis. 🙂 Nu ved vi hvordan det er, at være paparazzi-offer 😉 Det fortsatte hele vejen ind ad Elben, hvor mange havde stillet sig op for at få et glimt af skibet! Det var en dejlig måde at blive modtaget på. 🙂
Alligevel måtte vi jo sove lidt (berømtheder eller ej) 🙂
Vi kunne jo ikke stå og dronninge-vinke på balkonen hele natten…
…Det blev dog ikke til mange timers søvn… fortsættes i næste (sidste) rejsebrev !!
Skumringsbillede fra Elben. Aber doch – jeg har staaet i Hamburgs havn og set hende komme. Lyden af hendes skibshorn er uforglemmelig i Hamburgs havn. Fortrinlig (og noget billigere) oplevelse.
QM2s teater virker imponerende. Naa, jeg sidder og venter paa Gloria Estefan i Rotterdam, saa jeg slutter ligesom ogsaa i det maritime 🙂
I skrivende stund – har svenskerne scoret -men resultatet blev pillet af “skærmen” igen på grund af noget off-side.
@Erik: Det jeg ville skrive var, at i dette øjeblik sidder/står du nok og nyder “Queen of Latin” concert (på havnen) i Rotterdam – Enjoy!
Ja det skibshorn er mega. Det siges at en havmåge kan flyve direkte derind -uden af folde vingerne sammen. 😀
Hvorom alting er: Kaptajnen advarer (hver gang han benytter det) passagererne om at beskytte ørerne !!
Fortsat go’ week-end 🙂
Hvad Lupo lærte i dag: At være målmand er godt nu om dage. Der er tag på målet! “Der var en svensker, der sparkede bolden op i mål-taget”