Mange ved godt, at der på Cypern er en slags opdeling af landet, men hvordan er det liiige, det hænger sammen? Efter vores tur til den dejlige ø i december, er vi blevet meget klogere.
Den ultrakorte (Lupo)-version er, at landet jo har eksisteret i mange tusind år. Det har i nyere tid været under administration af flere forskellige andre lande, herunder Romerriget, Tyrkiet og Grækenland. Sidst hørte Cypern under England, indtil det blev selvstændigt i 1960. Den ulige fordeling af græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter (80%-20%) gav dog en del uro, og FN satte den velkendte fredsbevarende styrke ind på Cypern i 1964. Efter et kupforsøg i 1974, sætter Tyrkiet en stor styrke ind i den nordlige del af Cypern, angiveligt for at beskytte den tyrkiske befolkning, og besætter herved den nordlige tredjedel af landet. For at holde parterne adskilt, bygger FN den “midlertidige” grænse af olietønder og sandsække. Den står der stadig…
Der har været flere forslag fremme til en løsning på Cypern-“problemet” – men forslagene er hver gang blevet afvist af enten den nordlige, tyrkiske del eller den sydlige, græsk-cypriotiske.
Tyrkiet opfatter den nordlige del af Cypern som tilhørende Tyrkiet, men resten af verden opfatter sagen som, at Tyrkiet har besat denne del. Dette vil tydeligvis give Tyrkiet vanskeligheder ved at blive optaget som medlem af EU, da EU ikke anderkender den “del” af Tyrkiet som ligger på Cypern. Det er spændende at se, hvilken løsning man finder frem til… og ikke mindst hvornår.
Som lovet vil jeg bladre i det digitale fotoalbum fra da vi rejste til Cypern lige midt i jule-travlheden fra d. 8. til d. 16 december for præcis en måned siden.
Cypern kaldes ikke for ingenting The Year-round-Island! Solen skinner 300 dage om året på den overraskende dejlige ø, -et selvstændigt lille land (på størrelse med Sjælland), som varmt kan anbefales til en ferie uden for sæson!
Lupoen fragtede Hr. og Fru Lupo til Hamburg for at sætte dem på et fly til Cypern (via Frankfurt). Lufthansas Airbus blev lidt forsinket, fordi der var en knold, der ikke kunne sikkerhedsgodkendes, så dennes bagage måtte findes og hives ud igen.
Lufthansa flyselskab kan også varmt anbefales herfra. Service er i top, og vi mærkede tydeligt den sædvanlige tyske grundighed 🙂
Frankfurt lufthavn er mega, mega stor (Tysklands største og Europas 3die største) (tak til Erik 😉 for oplysning) Vi var morgenfriske ved transitten, men til de trætte er der kilometerlange rullende fortove, som vi slet ikke kunne se enden på.
Efter en ellers god nats søvn på Hotel Sandy Beach i ankomstbyen Larnaca på Cypern er sommersolen godtnok stærk! Jeg troede aldrig, jeg ville få øjnene på vid gab nogensinde under vores ophold. Men-men vi vænnede os til den – dejligt 🙂
På en bytur i den tyrkiske del af Cyperns hovedstad Nicosia, fik Lupo-manden “tilfældigvis” øje på disse måse: “Hænderne op eller…. Nåh..nej, ingen arme -så må det blive bukserne ned”
Nicosia er i dag verdens eneste delte hovedstad. Midt i byen, her fra den græsk-cypriotiske del, ender gaden ret pludselig ved den ikke-permanente opdeling.
I ingenmandsland “bufferzonen” er husene bogstavelig talt ikke rørt siden de blev forladt i 1974! Ejeren af dette hus er sandsynligvis tyrkisk cypriot og flyttet/flygtet til Cyperns nordlige del. Han har sandelig noget at se til på matriklen, når han forhåbentlig vender hjem igen… Han har ifølge lovgivningen stadig ejendomsretten.
“Hjemme” – Feriebudgettet blev ikke strakt til at leje suiten! Vi havde Skønhedens gudinde som nabo på gangen på vores hotel i Limassol 🙂
Aphrodite er “født” her på øen. Jeg kommer senere ind på historien, og mon ikke der er billeder af stedet, hvor gudinden opstod af havet? 😉
Dette arsenal repræsenterer sikkert den ene af stjernerne på vores hotel. Men her i garagen dufter vi ikke så fint mere neutralt. Jeg snuppede dog sy-kittet og neglefilen. 😉
Klik for et større billede af en smuk solnedgang på skønhedsgudindens ø 🙂
(Slut på første del)
Lyder hyggeligt… har boet på den tyrkiske del af Cypern, så jeg er lidt nysgerrig for at høre om i var i Girne? og hvis i var om der måske kommer billeder derfra.
Vh
Mette
Min begyndende digitale depression over manglende indtryk fra Cypern er pist væk.
Vi starter med det positive 🙂 : Solnedgangs-billedet er fremragende – lige til en konkurrence!!!! Ligeledes synes jeg netop, at charmen ved en sådan mini-blog-rejseinfo ligger i variationen af billedtemaer. Lupo-quinden og hr. Lupo synes (foreløbig) at mestre dette (ligesom i NY) til et 12-tal (ny karakterskala). Læseren ser det smukke anti-bed&breakfast hotel 🙂 med omgivelser og modsat tyrkens rædselsfulde forladte bolig i den græske del.
Det eneste “negative” i min digitale optik er den sproglige indledning. Pyt med tyrk-fejl, men derimod savner jeg en balance i fortællingen fra 1974. Det virker på læseren som om det er 80-20 til tyrkerne. Kort sagt: Den græske (majoritets-)historiske vinkel. F.eks. en linie om “Middelhavets Fidel Castro” = Ærkebiskop Makarios samt fordrivelsen af ca. 200.000 græsk-cyprioter til den sydlige del osv. osv.
Erkendt: Jeg nævner også dette, fordi jeg kærestede i en kortere periode med en græsk-cypriotisk quinde i 1975 (flygtet til Sverige). Jeg erindrer stadig hendes græske “temperamentsfulde vinkler” på begivenhederne on location i de hede juli-dage 1974. Hendes græske majoritetsvinkel var naturligvis ikke objektiv og jeg forfulgte senere emnet ved min egen – hidtil eneste rejse – til den pragtfulde ø i midt-80erne.
Og sidst, men politisk ikke mindst er ironien ved dette nye EURO-område, at den fortsatte kunstige deling fra 1983 med Cypern (græske del) og Den tyrkiske republik Nord-Cypern, reelt er en total barriere for Tyrkiets mulige optagelse i EU.
Med til historien hører – blandt meget – også, at Beiruts kollaps i 1983 gjorde øen til et levantisk kapitalcenter, hvilket dog primært kom den merkantil-indstillede græske befolkning til gode. Nu stopper jeg – sorry for den alt for lange kommentar 🙂
@Mette: Velkommen i garagen 🙂
Jo vi hyggede os meget 🙂 Vi var kun i den tyrkiske del “på gå-ben i Nicosia” -med midlertidigt visum i lommen -hehe. Vi var således ikke i Girne.
@Erik: Først: Dine kommentarer er altid velkomne. Korte som lange. 🙂
Tyrk(iske)-fejl nager mig, så jeg har nu afluset indlægget lidt. Jeg kan kun sige, at hastværk er lastværk.
Erkendt: Mine historiske betragtninger er korte, men det er ikke meningen at de skal virke farvede. Tværtimod. Vi blev vist rundt af en kyndig og neutral person, men problemet er jo tæt på paradoks, især når man som vi begge tænker på Tyrkiets eventuelle medlemskab af unionen.
TAK for den fine karakter for vores billeder 🙂