Katten som kæledyr har en længere historie end man tidligere har troet. Nye fund af katte-skeletter viser, at katten har været menneskets kæledyr i mere end 9500 år, ca. 4000 år længere end man hidtil har troet. Ved en tilfældighed fandt man fornylig på Cypern en grav med et helt katte-skelet, der lå ved siden af et menneske. Dette tyder på, at katten har været tam og af stor betydning for den afdøde. (Kilde:Netbiologen)
Som inkarnerede katte-elskere kunne vi (på vores ferie på Cypern i december) ikke undgå at lægge mærke til denne flotte fyr, som sultent og tålmodigt betragtede hotellets morgenmads-restaurant udefra. Da skydedøren efter en tid ikke blev åbnet, benyttede han snedigt en anden indgang og stjal sig på denne måde et par minutters (diskret) ophold mellem os gæster. Dog kun indtil en tjener opdagede ham og smed ham på skydedørsporten. (Det foregik på den måde, at tjeneren blot åbnede skydedøren. Straks smuttede katten ud, vel vidende, at man var på forbudt område. Herefter indtog han sin observations-post, og processen gentog sig) Vi nød vores morgenmad mens vi misfornøjede os med underholdningen og huskede at dele med missen 🙂
Gale katte får revet skind. Ham her havde klart været boss på hotellets område i en årrække. Mæt af dage og med kun halvandet øre i behold, nyder han morgensolen ved swimming-poolen og betragter os overlegent: -Jeg er sgu min egen. Og træt. Rør mig ikke! Tak.
Lupo-manden forsøger at fange de store killingers interesse med en fototaske 😉 Man er klart ikke interesseret, men mere optaget af, om der skulle være rester fra morgenmaden…
Denne tiger bor i den tyrkiske del af Nicosia, og lod sig forstyrre i sin middagssøvn ved turisternes ankomst.
Måske er der mulighed for at blive nusset lidt?
Uhmmmmm, ja det var liiige dét jeg trængte til! Lidt længere ned på hagen! Der er sgu for langt imellem turisterne om søndagen. (Butikker lukket, Mis)
***Spinde-spinde-spiiiiiinnnde***
Her ser man en tro kopi af Fifty! (Fifty-one’s forgænger)
En reinkarnation af vores gode, gamle hankat? 🙂
På fiskerestauranten Paragadi i Nicosia er det godt at være kat -og gæst ved Lupo-familiens bord 🙂 Et par søde misser sad diskret bag vores bord under hele besøget. Her kunne de ikke ses af tjenerne. Kattene blev vistnok meget mætte, de nød især de bittesmå friturestegte fisk og hapsede også gerne pommes frites. Brød fyldte de sig dog ikke med, for hvorfor skulle man dog gøre det, når man sidder med ved en fiske-“Meze” Den består af en mængde små fiske-appetizers, som i en strøm bringes til bordet, iblandt salater, pommes frites, dressinger og brød. Personerne ved bordet (og kattene under) deler så retterne, som er utallige. Da vi var mætte, som vi aldrig i livet har været før, blev hovedretten, den “store” fisk bragt ind! Herefter var der dessert i form af hvinende søde syltede valnødder plus diverse andre sweets!
Bortset fra desserten ville vi ikke have undværet én eneste ret! Et fabelagtigt og anbefalelsesværdigt måltid! 🙂
Jeg havde fået et tip: Ønsker man valnødderne knapt så søde, kan man diskret skylle dem (i vandglasset) *fnis*
Vel hjemme på hotellet, vores lokale og konstant sultne terrasse-mis:
-Har I lidt med hjem til mig?
Endnu en smuk solnedgang afslutter en dejlig dag. 🙂
Det er måske mest Fifty-one og/eller Kattens værn, der skal afsætte digitale duftspor til dette indlæg. Som truly catlover vover jeg at blande mig.
Vi begynder igen bagfra. Solnedgangsbilledet aldeles fortrinligt.
Den gamle slidte hotel-boss ved swimmingpoolen fortæller om livet som kat. Det samme gør den tyrkiske strækken-ud-kat; to meget,meget fine on-location billeder i min optik. Ingen glamour, men sand reality.
Ved gennemlæsning af brødtekst konkluderes 2 forhold, nemlig
1) Hvorfor Lupo p.t. afbetaler på sin “vægtafgift” 🙂
2) Hunden er kendt ca. 2.000 år før katten, der igen er kendt i 9.500 år; imponerende informationer – ihvertfald for mig!
@Erik: Tak for roserne 🙂
ad 1) Ja, der blev spist igennem, og det var det hele værd. Jeg regner med at være færdig med afdragene omkring den 1. marts 🙂
ad 2) Ja, ikke?
Apropos vægtafgift kan man undre sig over, at nogen gider fremsende et girokort til garagen to gange om året for at indkassere Kr 82,00 pr gang 😉