Jeg havde et ærinde i min barndoms (lille) by, og gik ind hos “slagteren” for at købe lidt frokost.
Ved siden af mig stod en dame.
Min første tanke var: Hende kender jeg. Hvis mor er det liiige det er?
—Jeg havde gået i klasse med hende – Det var Jette – Uuups!
(jeg læste ovre hos Kire, at han var den eneste fra klassen, der kom til studenterjubilæet. De andre havde sendt deres forældre) 🙂
Jeg kender det godt og jeg kan berolige fru Lupo med, at det bli´r værre endnu 🙂 .
Da familien Lupo midlertidigt (?) har landlov fra søens fristelser, tillader denne kommentator sig at viderebringe en lille sø-historie; men kald på Fifty-one, så hun kan læse med!
http://www.bt.dk/article/20080302/nyheder/803020360/
Hi – hi. Kender godt den der med, at alle (de andre) kommer til at ligne deres forældre mere og mere 😀