Denne dame sneg sig ind i forrige havn (Helsinki) sammen med os. Vi forsøgte at ignorere hende (!)
I hvert fald fortalte vi ikke, hvor vi skulle hen efterfølgende 🙂
Men næste morgen – i Sct. Petersborg – kom hun sejlende. Hun havde fulgt efter “vores” Opera hele natten: “Se lige mig! Jeg kan ryge til begge sider”
I Sct. Petersborg havde vi bestilt en udflugt med guide. Det var nødvendigt for at komme i land, da der var søgt visum for én dag til hele selskabet. Vi fik plads i den bus, hvor der blev talt engelsk (med fransk accent) Den russiske guide havde læst fransk med engelsk som tredie sidefag, han lød nøjagtig som The wedding Planner i komedien “Brudens Far” *fnis*
“Tiss iss mæinn striit. Tatt caarsel iss Verri bjutiful”
Det var med en vis (ære)frygt, Lupo trådte ind i Ruslands kulturelle hovedstad med al dens historie og uhyre store kontraster. Guiden kunne oplyse os om, at ingen kunne hjælpe os, hvis vi blev væk, for han havde papirerne på hele selskabet. Uhh…
Efter kun ca. et kvarters kørsel gjorde vi holdt for en (tisse)pause. Helt tilfældigt ved en souvenir-butik 🙂
Vi fik ordre på endelig ikke at købe sovenirs i gadeboderne og slet ikke for Dollars, da man kunne blive arresteret for at bruge udenlandsk valuta på gaden. “Verri baaat”
Her suser bussen forbi Vinterpaladset. Der var nær kommet en lastbil i vejen for fotosession…
Vinterpaladset udefra, forfra og bagfra: Check!
At være i Sct. Petersborg kun én dag er en forbrydelse ifølge vores guide.
Ups, jeg dukkede mig i sædet. Vi havde bestilt en halvdagstur…
Pludselig var alt forvirring. Fire personer var tilsyneladende blevet væk og alle blev talt op (på flere sprog) Heldigvis var det falsk alarm, vi var der allesammen (og havde været der hele tiden) 😉
Peter & Paul-fæstningen er byens allerførste bygning, hvorfra hele Sct. Petersborg er grundlagt. Vi ville se nærmere på en del af fæstningen, nemlig katedralen/kirken med det over 100 meter høje guldtårn.
Under kirkegulvet ligger alle zarer begravet. Nu også danske prinsesse Dagmar/zarina Maria, der blev (gen)begravet i 2006 ved siden af sin mand, Alexander III, der døde 1894. Hvem husker ikke den dramatiske højtidelighed, hvor det danske Kronprinse-par deltog, og hvor en uheldig mand fra den danske ambassade i Moskva faldt i “hullet” – faldet blev ikke vist på TV – men det “huskes” 🙂
Dagmars marmor-sarkofag fremstår – i forhold til de øvrige patinerede –skinnende hvid og med nye guldbeslag af tohovedede ørne. De rimelig friske blomster er fra hendes fødselsdag, som var nogle dage før.
Måske er det derfor, dronning Margrethe ikke selv deltog i ceremonien: Gravhunde er forment adgang 😉
Lysekronerne i Peter-Paul kirken er fabelagtige. Det er sparepærerne ikke.
“Det er ikke alt, der glimrer, der er guld”
I Sct. Petersborg gælder andre regler:
Hvis det glimrer som guld, så ER det guld.
Dog (indendøre) ofte trækonstruktioner, belagt med det ædle metal.
Der skete også noget for drengene! Suk, hvorfor sidde i en varm bus, når man kan blive transporteret med helikopter? Nå, -den var ikke tiltænkt os, men spændende var det.
I bedste komercielle stil blev vi sat af ved dette souvenir-supermarked.
Her kunne anbefales Babuka-dukker, Faberge-æg, rav, pels og Vodka (smagsprøver) 🙂
Panserkrydseren Aurora har haft en overordentlig vigtig rolle i historien. Her er kanonen, som den 25. oktober(revolutionen) 1917 affyrede det løse signalskud, som var starten på stormen på vinterpaladset.
Aurora havde sin tjeneste på Det Baltiske Hav, som vi senere på dagen skulle ud at cruise på igen 🙂
Selvom her færdes rigtig mange turister, er her ikke lige velholdt alle steder…
Pludselig synes Lupo ikke, at hendes egen gadedør trænger så hårdt 😉
Lupo-mandens ønske var en babuska-dukke med de russiske præsidenter. Vi ved ikke, om det er helt i orden at sælge de store mænd som souvenir på denne måde. Desuden kiggede vi efter Putin, men han er allerede kommet “indeni” – og helt op to date er den nye præsident malet på den yderste dukke.
Det ser spøjst ud, men det virker efter hensigten: Når bygninger skal nedrives eller renoveres opsættes store plader med billeder, så de stadig ligner statelige bygninger. Man aner byggeaktiviteten omkring stedet, men det giver et langt mere helstøbt indtryk, end hvis der havde været et hul i bybilledet.
Blodskirken er fantastisk smuk og ganske overdådig.
(Her var der kun tid til kort fotosession)
Maria Palace er bygget som en bryllupsgave fra Kejser Nicholas til hans datter. Men den unge dame brød sig ikke om udsigten og flyttede aldrig ind på slottet. Fra (nogle af) vinduerne er udsigten nemlig denne:
BAGenden af faderens hest…
Det skulle liiige være vores (tvangs)arvinger. De ville blive lykkelige for bare en to-værelses (forærende) Hotel Astoria skimtes yderst til højre. I hotellets dyre suiter har boet mange prominete folk gennem tiden. Interessant er dog også, hvem der ikke har. Adolf Hitler troede han hurtigt kunne indtage Skt. Petersborg, og havde udsendt invitationer til sine officerer om at møde netop på Hotel Astoria for at fejre sejren. Hitler kom dog aldrig ind til byen. Efter 900 dages belejring måtte han give op, og i stedet begive sig hjemover stærkt forfulgt af Den Røde Arme.
Det lokale vodka-testhold er kommet på gaden.
Her tylles vodka som andre drikker Breezer.
De havde god tid til en hilse-attitude, da turisterne passerede…
Isak Katedralen er særdeles imponerende.
Den var desværre ikke på programmet på vores guidede tour.
(Også her var der kun tid til kort fotosession, så den SKAL vi se, hvis der bliver en næste gang…)
Alt ved kirken har enorme dimensioner og vores billeder yder den slet ikke retfærdighed.
Den er verdens trediestørste kuppelkirke efter Peterskirken i Rom og Sct. Pauls katedralen i London.
Isak Katedralen har døre på 40 kvadratmeter og indendørs malerier på flere hundrede m2 (nogle over 800)
Festlig farvelhilsen til Opera ved et (måske pensioneret) militærorkester fra Sct. Petersborg.
Hun red sejlede mod solnedgangen mod det trygge vest.
Senere blev aftenhimlen meget mere rød. Mere om det senere..
De næste par dage tilbringes til havs. Der bliver (endelig) tid til at undersøge skibet nærmere.
GENERELT giver helhedsindtrykket af Sct. Petersborg-turen for denne kommentator et overflødighedshorn af gammel russisk kultur. Samtidig giver indlægget en fornemmelse af, at kommunisttiden fortsat er en slags skygge i den daglige ”drift”. Og sidst – tiden var FOR pakket til at nyde de mange perler.
SPECIFIKT
Lysekrone-billederne fra Peter-Paul kirken giver et fortrinligt indtryk af fortidens ødselhed og ”herlighed”. I den modsatte ende af skalaen viser familien Lupo afskallede døre og husmure samt vodkadrikkende håndværkere m.m. – meget fint varieret!.
Smukt illustrativt billede af ”blodkirken”. Og også fine billeder af ”kuppelkirke nr.3” (du har ret Lupo, måske har du også set nr. 1 og 2 (?))
Gode link-detaljer helt ned til den tåbelige genbegravelse af Dagmar er et fint krydderi, herunder gravhundenes manglende adgang :-)))) !
Vinterpaladset er set bedre gengivet, men erkendt: Når Lupo´s fletninger, læsebriller samt dagbog skal inkluderes, er vinklen minimeret for den arme fotograf 🙂 ! Det franske ord for hukommelse er ”soUvenir” – til info og isætning 🙂
Med tak for de mange indtryk noteres det sidste afsnit, hvorfor Dansker-byen således ikke er næste destination! Derimod forventes Lupo iført sømandstrøje (og måske fletninger) guide de mange læsere gennem skibets konstruktion osv.
Man(d) afventer “udenbys”.
Dejlige billeder og en hyggelig beretning – tak for det!
Mange tak – begge to! 🙂
Erik, du har helt ret i det generelle indtryk. Det var præcis den opfattelse jeg havde, da vi gik der.
Hverken Lupo-manden eller jeg har været i Italien og vi har dermed begge “Peterskirken” tilgode. Jeg vil meget gerne besøge Rom, som jeg tror er en meget anderledes storby. Vi kunne tage tvangsarvingerne med og lade os føre rundt. De har begge været der. Bemærk fotostaten fra indlægget, hvor Lupo vasker klinkegulvet 🙂 Et lidt utraditionelt foto af Colosseum, foreviget af den yngste.
P.S. Blot fordi vi “nu” sejler vestpå er turen på ingen måde slut 🙂