Det er ikke altid, det indlysende bliver sagt (højt).
For det er jo netop, – indlysende.
Ofte forbliver dét, som enhver kan se, usagt.
For alle ved det jo. Så, -hvorfor sige det?
Det kønne menneske som altid er klædt smukt efter sin alder, med tøj, der klær’ og som altid ser forrygende godt ud, hvorfor sige det?
Den kompetente, der får ting til at lykkes. Hvorfor sige det højt?
Den respektable ejer af den lille kiosk, der med sin kontante, ordentlige og høflige kundekontakt styrer sin butik med en høj grad af professionalisme. Hvorfor udtrykke sin værdsættelse?
Fordi det ikke er alle, der ved det.
Fordi vi ser ting forskelligt.
Fordi det indlysende ikke altid kan ses inde fra dem, som det lyser fra.
Fordi ofte er det først, når det indlysende gør harm eller misundelig, at det bliver kommenteret, måske fordi man vil have det indlysende til at holde op med at lyse?
Vi ville alle blive en smule større og måske lidt mere glade (hvem ved?) hvis vi var bedre til at sige det usagte.
Vi er langt fra pudsige barne-observationer. Vi er langt fra daglige observationer af quinde- og forbrugerstof.
Vi er langt fra glimmeret, glasset, stålet, messing, skumsprøjtet, naturoplevelserne, kulinariske overdådigheder, logbøgerne, VIP-observations samt store øjeblikke i nogle af verdens business-class-points såvel i DK, Baltic Sea-area, Atlantic Ocean som NY.
Læseren bringes ind i et øjebliks blogunivers, hvor det usagte og indlysende bringes frem, behandles og bearbejdes med nænsom feminitet og sproglig empati.
Nogle enkelte elementer i hverdagen centrifugeres på en yderst læseværdig måde – eet af de bedste indlæg nogensinde på denne blog – flot Lupo!
Dén gamle las? Det er bare én, jeg havde hængende…. sagde hun beskedent. Erik, det er virkelig noget, der bare lå på min notepad, og som reelt er nuppet og puslet videre med – indrømmet, men som du så inspirerede/pustede til og fik mig til at huske. Inspirationen er dermed kommet flere steder fra – og selvfølgelig også fra hverdagen – det er jo indlysende 😉
Du gør det selv i kommentaren (siger det usagte). Mange tak for roserne. Jeg plukker dem til mig, og er meget taknemmelig men også lidt – flov…
At kommentatoren har en formidabel hukommelse, læses af opremsningen af mine indlæg/oplevelser omend ikke i kronologisk rækkefølge, så dog i en skøn emneopdeling. Jeg mindes de nævnte elementer med glæde uhmmm… Tak 🙂
Det må være mine nye briller – det er en fornøjelse at sidde foran skærmen med det nye (nu skarpere) syn.