På hverdage spiser jeg som regel min frokost til bords og i selskab med børn. Det fører ofte guldkorn med sig, som jeg noterer mig bag øret og måske senere her på garagen under kategorien: “Aha? Lupo har hørt”
Disse historier er således fra det virkelige liv, dog med ændring af navne.
En dag havde jeg haft lidt rigeligt om ørene, og beklagede mig til Lupo-manden, da jeg kom hjem: “Du skulle bare prøve at sidde og spise din madpakke sammen med en børneflok”
Lupo-manden: “Jeg spiser min i selskab med 14 høns kvinder, hovedsageligt i den fødedygtige alder -med diskussionsemner som børn, børnebørn, mad, TV, hæklesokker og anden smalltalk. Vil du bytte?”
Jeg takkede nej og vil til enhver tid foretrække mine egne guldkorn til frokost.
er det ikke en lige lovlig sukkerholdig frokost du holder dig..
jeg mener så mange guldkorn kan unægteligt være sundt i længden…
pas på du ikke får huller i tænderne! 😉
Kvinder i flok 🙂 der sker et eller andet grimt med dem….
Skulle jeg af – indrømmet – to onder vælge, hvor min frokost skal nydes, ja så vælger jeg guldkornene, helt klart! Det har du jo bevist adskillige gange, og tak for dem 😀
@Spunky: Børneguldkorn er allerbedst!
@Morfar: Hvor ved du det fra? 😉
@Anjoe: Det samme her! -og selv tak! 🙂