Lupo har (*som offentligt ansat, -tænk!) overanstrengt ryggen og har fået lægeordineret RO til mindst efter påske.
-Men kan du få ro derhjemme, spørger lægen, som jo (heldigvis) ikke kender mig særlig godt.
-Jeg forsikrer ham om, at Lupo-manden gerne laver alt det praktiske.
Psst – han (Lupo-manden) ved slet ikke, at senest i morgen skal han vaske. I småtingsafdelingen. Jeg er løbet tør for trusser, om jeg så må sige 😉
Jeg håber meget, at en god lang påskeferie kan få den overophedede del i ryggen kølet af og på plads. Den fire-hjulede Lupo har i sine næsten 7 leveår ikke fået udskiftet en eneste reservedel. Jeg håber ikke, at bare fordi man er en smule ældre, er kommet i reparationsalderen…
Awe. Ikke mere tale-potentiale til den dame. Lupo tilbage i pit…
*Det var naturligvis en joke.
Hr. Lupo har sikkert intet imod den forekommende, delikate vaskeri-opgave ;-). Derimod vil der sikkert vise sig mere non-stimulerende husholdnings-aktiviteter, der vil konvertere hans grund-stemning til en Pit(bull)s 😉
God påske og ikke mindst bedring – kære blogejer !!!!
Tak for kommentaren og de gode ønsker
-Jeg ønsker også dig, Erik en god påske 🙂
Manden er afrettet. Han står ofte i køkkenet (og laver mad) – ikke kun ved gæstebud – og han er rigtig god til det. Gulvmoppe og støvsuger fører han også – og humøret er ikke i bund – endnu 😉
Her i garagen overtager vi efter stiltiende aftale hinandens opgaver, når vi (sjældent) er sygdomsramt – det er som at blive passet af sin mor igen – måjegfåenpude?måjegfåvand?holdmigihånden!awwwwwwuu… samtidig med at de gængse huslige småjobs ordnes.
Ja bekendt med Lupo og Erik, man med (d), så hygger man sig sandeligt, og legehusets anjoe får helt anderledes minder fra blogejere i Belgien og Spanien…
Avv for nogle på go’dagen du ville ha’ scoret bosat der, Lupo 😀
Ha! Offentlig ansat eller ej er ikke den store forskel i dag, men alligevel ironisk ha.
Jeg vil ikke kommentere trusser eller alder, men ryggen: Jeg har fået gode indspil 2 – 3 gange, første gang på Gentofte hospital hvor jeg bad om hjælp til en ryg som gjorde meget ond, jeg ved ikke hvordan det så ud når jeg gik: Manipulation og vejledning i, hvordan jeg kunne lægge mig på sengekanten eller en anden kant og svinge (det rigtige) ben udenfor og derved give ryggen det knæk, som løsner tappene og frisætter nerver og muskler eller hvad det er, som sidder i klemme.
Anden gang var Klaus Rifbjerg, som fortalte at en terapeut havde hjulpet ved at fortælle, at ryggen sagtens kan bære, den er stor nok og endda overdimensioneret. Træning og bevægelse er godt.
Tredie input: Radiolægen (Carsten Vagn X) som sagde a) RO indtil evt. hævelser falder (men dog små bevægelser og stillinger, som aflaster), b) motion og stræk, og ikke almindelig smertestillende, som hæmmer brusk-regenerering.
Jeg håber dette lange indlæg kan give inspiration til at man selv kan træne ryggen – man bliver aldrig som en atlet, men man kan leve med det. Jeg ved ikke, om dit er kronisk, men min kommentar er selvfølgelig mest til kroniske rygsmerter, hvor man ligesom er gået i stå uden motion.
Også kommentar-ha 🙂
@Donald: Tak for den fine kommentar, det er nogenlunde hvad jeg har tænkt mig at gøre. Bortset fra dén med knækket 😉
Altså tage det roligt og efterfølgende træne en smule op. Det skal nok gå. -og det er heldigvis ikke kronisk.
Jeg glæder mig over et dejligt selskab her i helligdagene og opvartning er der nok af 🙂
Kæreste Lupo, Jeg vil tilslutte mig Donalds andet forslag: Træning, træning og træning. Op på maven på spisebordet og løft benene op til vandret (anbefalet til diskusopererede). Evt. kombineret med nogle gigtpiller, der gør det muligt at træne smertefrit.
Men jeg har en fornemmelse af, at der bliver sørget godt for dig … måske specielt i aften 😉 Så jeg tror og håber, at der er bedring på vej til dig 🙂
Rigtig god påske til dig og dine!
/hug
Tak, søde Limbs 🙂
Det må være løsningen.
Men hurtigt…. please, for jeg skal (gerne) snart rejse!
P.S. Spiritus er også godt. Hvad skete der lige dér i nat? XD
God påske!
@Lupo3#120409-1742:
Man(d) ser det allerede for sig. To store barske Skipper Skræk-agtige sømænd med massevis af tatoveringer, 3 dages-skægstubbe og skrå i mundvigene bærer Lupo ombord til næste krydstogt, medens hr. Lupo følger efter med x stk. Louis Voittons.
Skibsfløjten lyder og pludselig får Lupos ryg det meget bedre ved tanken om saltvand, blankpoleret messing og kulinariske fristelser, medens de store stabilisatorer under havoverfladen sørger for, at KUN maden synker ;-).
Rigtig go´ tur!
Tak, Erik!
Jeg er glad for, at du trods alt ikke forestiller dig tre (eller flere)søulke til at bære mig.
Måske vælger vi en anden transportmåde denne gang, men helbredet kommer i første række, så jeg må desværre se tiden lidt an.
Der kommer blogindlæg fra destinationen efterfølgende, det er sikkert 🙂
God bedring Vh Morfar der lige k(l)ikkede forbi 🙂
Tak morfar – for begge dele *wink*
Jeg har i dag været udsat for både kiropraktik, akupunturik, varmepude OG job. Der afventes…