Frit fortalt efter en artikel i “Reader’s Digest” April 1965 (!)
(Kr. 2.50 incl. oms)
– mine svigerforældre er i tankerne, de har altid haft en “Plyds”, én af dem kunne være kommet til på denne måde.
Jeg kom til den lille by, sulten og elendig, og fik øje på et hyggeligt, rødt parcelhus med en smuk, velholdt have. Der holdt en lille grøn bil i indkørslen. Her havde jeg lyst til at slå mig ned.
På terrassen bagved huset sprang jeg op på et havebord. Herfra kunne jeg se en mand og hans kone, der spiste morgenmad i køkkenet. De så ud til at være nemme ofre, så jeg gav mig til at græde ynkeligt. Jeg vidste, hvordan det virkede. Uimodståeligt!
“Åh, den lille stakkel, sagde damen. Den vil ind. Måske er den sulten. Jeg henter noget mælk”
Præcis som jeg havde ventet, var hun allerede smeltet. Nu behøvede jeg bare at få en pote indenfor og… Men så nemt gik det nu ikke. Manden sagde, at han hadede katte og ikke ville have dem indenfor sine døre.
“Hvis du absolut vil fodre den, så sæt noget mælk ud på terrassen og se at blive af med den igen” sagde han. “Den kommer ikke herind”
Det var en udfordring. Hvis der er noget, det er skægt at give sig i lag med, så er det en mand, der tror, han er kattehader. Jeg blev ved med at græde. Til sidst åbnede damen døren.
“Lad nu være med at skabe dig” sagde hun til manden. “Nu gir jeg missen lidt mælk, og så sætter jeg den ud igen”
fortsættes 🙂
det slår katteklik for Lupo nu 😉
Lupo nikker og spinder: Bare vent, morfar 😉
*wink*
“Momsen” blev først indført 2 år senere (1967). Godt set….Fifty-one, der sikkert har læst korrektur på dette mjav-eventyr i fem afsnit, så der ikke sker nogle MISfoståelser ;-).
@Erik: Jeg husker som lille pige:
Naboens sommerhus’ navn var “Uden-oms”
Min mor (selvstændig erhvervsdrivende) valgte da at forklare mig om begrebet omsætningsafgift, som senere blev til “mere-oms”, MOMS.
At huset tilsyneladende var bygget for “sorte” penge, lærte lille Lupo ikke lige dér. Huset kunne også have været brugt til en “uden-oms-affære” Det meldte historien slet ikke noget om, og er nok heller ikke sandsynligt. 🙂