Update! Nu med YouTube video af tenniskamp på Burj Al-Arab!
Vi gjorde et hyggeligt ophold i en afdeling af Dubais havn, som er for mindre både. Det er også her, der kan hyres vandtaxi eller sejles med gamle træ-rutebåde. Vi kiggede kun – Ali holdt jo klar på parkeringspladsen lige i nærheden. Klar til at køre os videre.
På denne lille del af havnen fragtes stort og småt. Se pakken med det (sikkert tiltrængte) køleskab.
Den lille lastbil bliver læsset højt – og med håndkraft i den stegende hede.
Busstoppestederne er air-conditionerede!
Burj Al-Arab. “Sejlet” Verdens eneste 7-stjernede hotel. Nærmere kommer man ikke, medmindre man er gæst.
Officielt findes der ikke en 7-stjernet kategori for hoteller. Dette er verdens dyreste, og Ali vidste godt, at vores landsmand (Stein Bagger) havde overnattet her og spenderet mere end 1 million på foretagenet.
[yt]teNjhtmOLpI[/yt]
Tak til Søren (alias.smartlog.dk) for tippet
På helikopterplatformen er der blevet spillet både tennis og golf (selvfølgelig). Det var vist ham der Tiger Woods 😉
Jumeirah (se video) , hvor blandt meget andet Burj Al-Arab Hotel ligger, er et enormt område, som har alt. Der er “Hollywood”-agtige kvarterer, Wild Wadi Waterpark og “The Palm” den kunstige ø med det kendte Hotel Atlantis hører til området.
Lupo indtager en typisk turiststilling og favner bredt.
Det “lille” butiks-center i nærheden er i traditionel gammel arabisk stil, men splinternyt! Det er bygget og ejes af samme sheik, som byggede “sejlet”
Vi vovede at læske os med noget, der lignede og vist var en Diet Sprite 🙂
Dybt inde i den “overdækkede og airconditionerede by” lå der små kølige caféer og spændende butikker
“Sejlet” og hele området Jumeira, (her et andet hotel- med privat båd-sø) er ejet af samme sheik-familie.
Verdens højeste bygning, Burj Khalifa:
I næste rejsebrev kommer vi helt tæt på.
Lupo, du er en kanon guide!
dejlige bedler. det er som at *w*ære der selv
Det er nogle spændende rejsebreve du viser i ord og billeder fra Dubai. Tenniskampen (det var en venskabs/opvisningskamp) mellem André Agassi og Roger Federer er her i en power point:
[link fjernet af Lupo]
Da jeg ved, at nogle blogejere ikke ønsker power points i deres kommentarfelt, skal du selvfølgelig blot slette min kommentar, hvis du helst vil det.
Mange tak for dine fine rejsebreve 🙂
Airconditionerede busstoppesteder er vildt, når der vinkles fra Danmark. Men nyttigt i de varme lande (Middelhavslandene kunne lære det :-)).
Lupo favner verdens suverænt højest klassificerede hotel med sine arme. Hotellet, hvor de ultimative rige (og svindlerne) bor, medens udsigten nydes over til verdens højeste bygning Burj Khalifa eller de måske aner deres eget land i den selvskabte “maritime verden”.
Men Lupo fører os også ind i baggårdene som kontrast. Samme baggårde forekommer umiddelbart fredelige, målt med europæisk standard for “baggårde”, hvor Lupo nok skal holde sig væk ;-).
Hr. Lupos billeder nydes fortsat…og man(d) venter på Burj Khalifa…..
@morfar: Tak for ros til mig og bedlerne 😉
@Søren: Velkommen til garagen!
Mange tak for tippet om tenniskampen. Jeg fandt den på YouTube og har tilføjet den i mit indlæg.
Det glæder mig, at du følger med i turen 🙂
@Erik: Godt, du stadig hænger på. Jep, “Verdenskortet” -en ø-gruppe, modelleret efter “The Real World” kan bedst betragtes fra luften 🙂
Der vil nu blive en pause i Rejsedagbogen, da jeg skal ud at …rejse!
Burj Khalifa er værd at vente på, skulle jeg mene 🙂
Laver du andet end at rejse Werden rundt.
Ejjjjj, hvor du får oplevet og tak for at du deler. Dejligt billede af favnende Lupo samt skønt at have Jussi med i sengen 😀
Jow, da morfar – jeg rejser osse hjem igen – og skriver lidt – og arbejder 😉
Så lidt, Sister Bonde! Jussi var med igen: “Kvinden i buret”
Jeg prøvede at skrive en kommentar til jer i Hamborg, men der var så begrænset tid på hot-spot. Og på QM2 koster netadgang $ 0,75 pr minut (pr. sattelit)
Lupo er hjemme nu og har snart gang i garagen.
Velkommen hjem til garagen. Pas nu på ikke at blande de mange billeder fra hhv. Dubai og QM2 sammen i en stor digital sammenkogt præsentation, så læseren bliver søsyg. 😉
Man(d) imødeser såvel en Dubai-afslutning som en QM2-præsentation i sædvanlig Lupo-kvalitet ;-).
Tak, Erik! Du kan tro, jeg fortsætter hvor jeg slap, (med Dubai-turen)
QM2-krydstogtet, som har været bestilt i over et halvt år, var “pludselig” forestående 🙂 -Et lille luxus-problem.