Faster er ikke død. Hun er flyttet på plejehjem, og jeg må straks besøge hende! Grundet de lidt usædvanlige omstændigheder omkring fasters “forsvinden” ville jeg dog forinden kort spørge mine to søstre, om de var klar over fasters situation. De har ikke haft helt så tæt kontakt med hende, som jeg har, men jeg mente dog nok, at min ene søster, som bor i nærheden, måske ville være interesseret i at følge med mig på en lille faster-visit. Jeg sendte dem hver en enslydende sms:
Ved du noget om faster?
Min ældste søster svarede, at det var mange år siden hun havde hørt fra hende. Min anden søster (der bor tæt på) svarede: Faster er flyttet, og jeg har lovet hende, at jeg ikke oplyser om, hvorhen. Jeg håber, du kan tilgive mig?
Jeg undrede mig. Min søster skal som kontaktperson give oplysninger videre, men hun havde nok sine grunde, og jeg tilgav hende (efter lidt overvejelser) som min søster.
Men – Jeg måtte tale med min anden søs nu, og ringede hende op: Kommer du lige, jeg har brug for dig? (hun bor trods alt ”kun” 90 km væk) Tænk, hun var på vej til sin søns (hemmelige) bryllup, og mente, at det var vigtigere! Hrmpfff… Som om? (joke)
Vi satte et kryds i kalenderen en uges tid frem. I mellemtiden ringede jeg plejehjemmet op, og spurgte til faster – og om hun måtte få besøg? “Din faster har det fint på vores demens-afdeling – og du må altid gerne besøge hende!” Hvilket jeg gjorde (også for min egen skyld, indrømmet) og faster var glad. Jeg havde brevet med, og vi snakkede løst, fast og senilt i et par timer. Hun har det efter omstændighederne godt, hun er tyndere end slank, men oppegående og fræk, og fulgte mig og Lupo-manden den lange vej helt ud til Lupo’en efter besøget. Godt “gået” af en dame, som om mindre end ti år når en tre-cifret alder 🙂
Den efterfølgende samtale med søs krævede, at der blev mørkt – og lyst igen inden vi var færdige med en dejlig snak. Hun bor midt i en smuk natur i nogle såkaldte ”bjerge” , og morgenen var herlig, da vi endelig gik til ro. Vi kunne konkludere, at faster er blevet senil-dement, og der desværre ikke er meget, vi kan gøre. Udover selvfølgelig at holde en vis kontakt, hvis vi ønsker det.
Vi mødtes alle tre søstre fornylig til en skøn familie-grill, hvor vi formåede ikke at dvæle for meget ved det passerede. Faster er i live – glad senil – og vældig tilpas med sit nye opholdssted. Dog var det synd for mellemste, at hun i en periode var i fasters “vold” Hvad gør man egentlig, når en senil person beder én om at tie?
Søsterskabet er bevaret og vi kan alle tre koncentrere os om næste generation (vores børnebørn), som foreløbig består af seks småbørn og to mere på vej – godt gået, sisters!
Grilles skal der- trods vejret – og Lupo-niece-datter ved godt, hvordan man skal posere i garagen 🙂
Denne kommentator har også en pårørende (moder), der er kravlet nogle år forbi de 90 år. Modsat “faster”, er hun ikke i stand til at gå mere og deler i nogen grad skæbne med “faster” i henseende til senilitet.
Om “fasters” motiver til at skjule sin plejehjems-tilflytning kan der kun anes. Men imponerende, at Lupo sekunderet af hr. Lupo kunne holde en flere timers samtale igang på plejehjemmet. Enhver, der regelmæssigt besøger senile ældre mennesker, kender de besværligheder, som kommunikationen eller mangel på samme medfører.
En repræsentant for Lupo-dynastiet i sandaler og paraply danner blogindlæggets illustration. Hun vil om ca. fire måneder blive adderet en lille fætter/kusine med massevis af kunstig intelligens.
Sidstnævnte – “kunstig intelligens” – har Lupos faster fortsat lidt endnu…i en underlig artificiel version….den eneste, der kun bliver nedgraderet i et menneskes liv!
Lupo – tak for en god og medrivende historie fra det virkelige liv. Du har fortalt den smukt og spændende. Det er godt, at I søskende holdt sammen. Hvad gør man, når en senil beder en om at tie? Det gives der nok ikke kun et svar på, men der er en side, der hedder videnscenterfordemens.dk, hvor man kan blive klogere på sygdommen.
At søsterskabet er bevaret og der kan ses frem til næste generation er rigtig godt. Børnebørn siges at være livets dessert 🙂
Det er vist det man kalder “Closure”.
Godt til dig Lupo.
@Erik: Jeg har kun én faster. Hun bryder sig ikke om sit navn, som ellers er smukt og var “på mode” i hendes unge dage. Derfor, som du skriver: bare “faster” 🙂
Den lille pige på billedet var ikke før stødt på konceptet “automatisk paraply” i sit unge liv, så den sad mejslet i hendes hænder hele dagen – til glæde og gavn.
@Søren: Velbekomme da, og tak for link. Du kan tro, jeg ser frem til desserten 🙂
@Morfar: Det kan du selv være. *blinker*
Jamen for dælen da et skønt lille minde, at være deltager i. Må jeg også være sisters 😀