Yngste tvangsarving er flyttet til domkirkebyen og er samtidig blevet “ufrivillig” bonde (vin-bonde) Mens hans hus stadig stod tomt, var der med nattefrostvarsel stor risiko for, at vindruerne gik til, inden han selv kom til byen :O Derfor cyklede jeg en aften over for at redde hans og kærestens høst.
Ja, jeg orkede (kun) at plukke/klippe en vask-fuld. Det var dælme is-koldt for fingrene.
Men hjem til garagen kom de da med hjælp fra “Kildemoes” og der blev skyllet og nippet.
En bakkefuld kom direkte i fryseren. De skal bruges frosne som pynt i velkomstdrinks til de unges kandidat-fest senere på året.
Jeg har levet et lykkeligt familieliv i … mere end 30 år UDEN at have lavet saft én eneste gang. Saftcentrifugen! tænkte jeg – og pressede lystigt juice af klaserne. Men lækker var den absolut ikke, juicen. Se i gryden, hvortil Lupo-manden (som jeg havde tilkaldt) omhældte den øllebrødslignende substans. og sagde “Det skal koges op og skummes! Det har jeg set min mor og mormor gøre” 🙂 Han var i tankerne tilbage i sin mor(mors) køkken, kogte nu juicen og skummede den – Duften fra barndommens sensommerkøkken blev nu den helt rigtige. Nu mindedes jeg også, at min mor plejede at lave et saftstativ i form af et udspændt klæde over en omvendt taburet. Det måtte kunne gendannes i et moderne garagekøkken!
Som sagt så gjort – og sikke en forskel fra brun grødfarve til fin, klar saft.
En hengemt juice plastflaske blev skyllet med Gin (!) -vores mor brugte vist Atamon, men det lagerføres ikke i garagen – og aftenens høst blev én liter koncentreret saft, en fyldt isterningpose og bakken med de løse klaser. Velkommen til byen!
Det er godt at kunne tilkalde hr. Lupo, når safterne stiger……
Skal du være fræk? 😉