Lupo var i Hovedstaden, denne gang på egen hånd og med bus 🙂
Det var dejligt at se, at yngste tvangsarving har indrettet sig så smukt sammen med kæresten og deres fælles ting og sager. Tak for sund aftensmad, sønnike! (og pandekager – fy, Lupo)
Også tak for gaverne fra din tur til (blandt andet) Silicon Valley – og nej, ikke “lavet af”… fra!
Lupos digitale scrapbog…
Lørdag var jeg på egen hånd, og hovedattraktionen var udstillingen “Bodies” hvor tvangsdøde kineseres kroppe er sat til almindelig beskuelse og stor forundring/forargelse?. Det var bestemt en anderledes oplevelse. Grænseoverskridende for mig, men ikke skuffende. Der blev studeret ribben, sener, muskler, lunger, nyrer og fostre (?) på nærmeste hold. På halvvejen var der mulighed for bogstavelig talt at droppe cigaretterne i en stor acryl-container. Det havde mange gjort – i afdelingen for udstillede (ryger)-lunger! Kræftens bekæmpelse mener, at billeder virker bedst. Måske er man inspireret herfra… 😮
Jeg kastede et blik i gæstebogen ved udgangen, og kunne (heldigvis) kun være enig med gæster, som skrev, at turen havde været interessant og særdeles lærerig. Mindre interessant var det, at svenske “Lisa” havde benyttet lejligheden til en (kontakt)annonce: Jeg var her, jeg er 39 år, blond, svensk, og kan godt lide, at…
Eller Emilie på 12 år: AD AD AD AAAAD!
I Øksnehallen var der omkring 200 boder at kigge på og et grundlag for ømme tæer i støvlerne. Et skøn-herligt skue og et fantastisk sted med historie, men som Lupo-manden har ret i: Jeg mangler jo ikke noget *fnis* Dog købte jeg “sjove øreringe til julefrokosten”
Den lille klapstol på billedet har jeg selv én af, erhvervet fra en gammel børnehave. Den kan ikke anbefales til børn, da man kan klemme fingrene så grueligt i den. Flere steder endda. Den ville ikke kunne godkendes som barnestol i dag.
Som anbefalet af en af garagens kommentatorer, løste jeg herefter billet til Dansk Design Center. (DDC) Igen kunne jeg kun imponeres af de fine udstillinger her. Den aktuelle hovedudstilling på DDC er finsk (man undres – dansk design?) og byder på ganske morsomme design-bud på indretning.
For eksempel er den metropole befolkning ikke mere afskåret fra at indrette hverken sauna eller ildsted i bylejligheden. Ildstedet brænder på bio-ethanol og kræver ikke skorsten (garage-kælderen er forsynet med ét allerede) Nu ønsker jeg mig bare en sauna også. Hehe.
I DDC’s butik fandt jeg en idé til en barselsgave. Disse sammenlimede far-og-datter-sko er beregnet til at danse i. Sammen. Hvor sødt er dét lige? Shhh… Sig det ikke til Anders *smiler hemmelighedsfuldt*
Efter et par dejlige dage – én på Frederiksberg og én i København – nuppede Lupo fire-toget hjem og var i garage inden sengetid.
Blogejeren kom ikke ind til Hovedstaden med 4-toget, derimod hurtigbussen fra det centrale Jylland til København.
Hvilken kulturel lagkagesnit af H.C. Andersen slottet, en gammel hal i Kødbyen samt sidst, men ikke mindst (på anbefaling) DDC. “Finsk og ikke dansk”…jamen variation. Begge nationer kan det dér med design (ligesom svenskerne og franskmændene osv.).
Det er rart, at ens rekommandationer følges 😉 og sandelig ikke mindst, at det er det værd! – Naturligvis skulle der shoppes, denne gang en vild-med-dans- duo-generationsgave ;-).
Tvangsarvingens seneste erfaringer fra Sillicon Valley blev givet centrifugeret på den frederiksbergske matrikel, mens den digitale garage by name Lupo har afspadseret en lille uges tid.
Derimod var det så 4-toget hjem til Hovedlandet som transport-variation. Næppe den sidste tur….næppe 😉
@Erik: Det sidste først: Jeg regner med at besøge byen flere gange i løbet af de næste par år, mens det unge par residerer der. Næste gang håber jeg Lupo-manden har tid til at gøre mig selskab.
Mange TAK for tippet om DDC, det var en dejlig afslutning på min lille bytur 🙂
Altså, de der dansesko – det er dog den dejligste gave 🙂