Jeg sidder sammen med 295 andre fastspændt og sikkert også låst inde i et fly, der holder, tilsyneladende klar til start for enden af banen, da kaptajnen meddeler i højttaleranlægget, at hans computer viser, at der er noget galt med det hydrauliske system, og det kan han ikke li’…
Efter et flymekanisk check (Ih, hvor smart, vi kan via et udenbords kamera, allesammen på vores små skærme i sæderne se 2 små røde SAS- teknikbiler komme susende) meddeler kaptajnen, at der ikke var synlige tegn udefra på, at der skulle være noget galt. Det var en bøvs i computeren, nu har jeg bootet den ligesom I gør med jeres derhjemme, siger han og gør klar til at starte op igen.
Alle er (tilsyneladende) cool. Ingen beder om at komme af flyet… Jeg skal ikke nyde noget af at spørge min sidemand, Lupomanden om, hvad det hydrauliske system skal bruges til, for det vil jeg i øjeblikket slet, slet ikke vide…
Lupo – after safety landing…
-Jeg holdt godt øje med vingen hele vejen. Det kunne jo være det var dér den sad, hydraulikken…
Jeg kan sagtens forstå din bekymring, men bare rolig, de letter ikke hvis de er overbeviste om at det er sikkert. 🙂
Jamen det beroliger mig da slet ikke…så var der altså noget galt? 😉
haha, der manglede vist et ‘ikke’ et sted dér!
Jeg synes, at det viser bare en gang til, at vi stoler meget på computere – måske alt for meget. Og dette skal endnu øges, nå alt går efter industriens vilje. Måske er det den forkerte vej? Jo kompleksere tekniske systemer bliver desto modtageligere bliver de imod fejl. Og det skal slet ikke hændes i en sådan sikkerhedrelevant område, at fejlen kan afhjælpes bare ved at reboote computeren. Jeg mener, at computeren skal dér enten restartes routinemæssigt eller at den skal være sådan fejlresistent at den kan finde selv ud at der er noget galt med den.
Jeg forslår så, at Lupo skal skifte flyselskabet… 😉
Jeg ville gå helt i panik og forlange at blive sat af. Eller i hvert fald få en 15 – 20 sovepiller. Så ville jeg i det mindste ikke opdage det, hvis vi pludselig skulle genstarte undevejs :O
@acq: Jeg var ikke klar over, om det var en joke.
Eller er du måske pilot? 😀
@Hans: Jeg tror du har ret. Heldigvis skal jeg ikke flyve hjem. 😉
@Lut: Tanken strejfede mig: Jeg vil aaaaaf! Vi købte drinks i stedet for… 🙂
> Heldigvis skal jeg ikke flyve hjem.
Svømmer du måske? °O
😉
Sådan en fire – fem tequilaer kan jo også lægge en dæmper på ens nervøsitet 😀
@Hans: Nej – lol – men det går dog ad vandvejen, som man siger. Jeg skal sejle hjem. 🙂
@Lut: Det var en skøn blanding af cognac, whiskey og baily.. Jeg fik en god lur 😉
Og her havde jeg ellers forestillet mig Lupoen i gang med en ordentlig omgang tequila slammers med styrthjelm og det hele 😉
Nænæ Lut, det var der for det første slet ikke plads til i flyet, og så skulle Lupo jo også være klar til at “blive set i øjnene/iris” ved indrejsen og til at gi’ fingeren (til aftryk) 😉
At manden så blev tilbageholdt til randomundersøgelse, se dét er en helt anden historie :s
@Hans: The blueballmachine? Jeg håber sandelig ikke at det er lig med kompleksiteten i det skib, jeg skal sejle hjem med. (selvom det ser ud som om, det virker) Jeg lægger forøvrigt blandt andet til i havn i dit hjemland, når jeg har krydset Atlanterhavet. 🙂
Nervøsitet skal drikkes væk, bare spørg Ole Thestrup! :o)
-Jeg prøvede, men flaskerne var så små… 😮
og jeg ville jo gerne med hele vejen over – heh
Pingback: Lupos Garage · Rejsebrev - Første dag i New York