Hilton private strand.
De sidste (seks) timer inden afgang fra den forholdsvis lille militære lufthavn i Ras al Khaimah, tilbragte vi i vild luksus på Hilton Ras al Khaimah Resort & Spa
Hilton og “vores hotel” har en aftale: Vi får fri transport og adgang til strand og pool, inkl. håndklæder, liggestole, parasol osv. Godt, vi ikke prøvede det før den sidste feriedag, for man kunne godt blive afhængig. 🙂
Trods der denne dag var 37 grader i skyggen, var det et behageligt ophold, grundet den kølende brise fra Den Persiske Golf – aaaahhhh… (Jeg ser nu, at der i skrivende stund er 39 grader)
Hvad mon sokken gemmer på?
Her var masser af tid til at studere strand-naboerne. Til begge sider unge par m/baby. Den franske familie (læs: mor) til højre sansede kun og beskyttede kraftigt den lille bébé: Drengen var iført shorts til anklerne, hat med nakkeslør, lange bomuldsærmer, solbriller (!) og svømmevinger. Han blev opvartet og beværtet med klapvogn, solparasol, solcreme, saft, youghurt og periodiske bleskift. Far fik, trods han efter ordre fremskaffede alle remedierne og tilmed ofte anbragte sig selv helt nede i knæ/øjenhøjde, ikke megen opmærksomhed fra hverken mor eller bebs.
Den engelske families baby til venstre beskætigede ind imellem sig selv en smule ved at skubbe rundt med de solsenge, som ikke var (tungt) besat af mor og far. Drengen var næsten ubeskyttet mod sol, sult og tørst og var dermed svedig, vrøvlet, begyndende dehydreret og tilmed rød som en krebs.
Mens Lupo nød den kølige Autralske Sokke-mjød, foregik der helt anderledes aktiviteter i stråparasollen oppe over. Nu ved Lupo, hvorfra de alle små gråspurve kommer: De Forenede Arabiske Emirater.
Hvad mon de to til højre tænker?
-Gid det var tilladt…
-Godt, det ikke er os…
?
Far beskytter sine piger og pakker dem godt ind. Han selv og lillebror tåler bedre. 🙂
Lupo kunne godt tåle lidt sol. Lupo-manden blev rødstegt efter 5 timer i skyggen! Tsk, tsk…
Måske har han NU lært, at solcreme ikke kun er til (sarte)kvinder-
Ved ankomsten til mellem-destinationen i Valby kunne ældste tvangsarvings Aloe Vera-plante give nogen lindring – Modstridende fik han en aflægger med hjem.
Til Lupo-manden: Når du beder mig om at trække maven ind for foto, så sig lige til, når du har taget billedet! Pyyyyhhhh… 😮
Strandliv på en varm dag, hvadenten det er Vesterhavet eller The Gulf, afføder refleksioner gennem observationer.
Således viderebringer “moderen Lupo” indtryk af hhv. en fransk og engelsk “moder-kollega” on location. Et scenarie og en gns. mentalitet, der sagtens kan genkendes fra læseres egne oplevelser.
At strandlivets varme naturligt også sætter de organiske mekanismer i svingninger, er her symboliseret ved et diskret gråspurve-coitus langt væk fra den konservative muslimske bonerte opførsel i dragt og væremåde.
Selvom der er en potentiel risiko for, at hr. Lupos “talentfulde kamera” får solcreme på linsen, er det nok værd at overveje en fremtidig høj solfaktor-beskyttelse :-).
Og apropos “beskyttelse” afsløres blogejeren som altid i en anonymiseret – og forøvrigt absolut præsentabel – version på sidste billede.
Overskriften er godt valgt. Et kærligt farvel til et dejligt feriemål, der var meget varmt. Strandbilledet øverst minder mig lidt om Alcúdia på Mallorca, der dog er en offentlig strand. De to fugle er et skønt motiv. Lupo er et kønnere motiv.
Australsk mjød lyder spændende. Var i ude at bade? 🙂
Lupos Garage nu med dyresex :o) *w*
@Erik: Tak for besøget og de pæne ord 🙂 Indtryk fra sejlturen er på vej!
@Søren: Hehe – du fangede ordspillet!
Øllet var Foster’s – og JA, badevandet var pragtfuldt!
-og tak 🙂
@Morfar: 😀 **
Du ser skidegodt ud, Lupo om jeg må være så fri – tak for et dejligt rejsebrev – er jeg misundelig? – jo, en anelse 🙂
@ Ella:
Du er fri til at sige hvadsomhelst. Også komplimenter! Tak 🙂
Det glæder mig, at du har læst med – Emiraterne kan anbefales.