I min ferie på solkysten (!) havde jeg min iPod med til tidsfordriv under solbadningen. Derhjemme havde jeg forinden hentet en spændende lydbog, indtalt af min yndlings-lydbogs-oplæser Bent Otto Hansen.
Jeg beluttede mig for at slikke spansk sol og lagde mig tilrette på en af de dertil opstillede solsenge ved poolen og nød udsigten over svømmebassinnet, strandvejen og Middelhavet lige overfor. Når solen blev for skarp, lukkede jeg øjnene og nød Bents ord i ørerne og den dejlige varme på min krop. I et kapitel i bogen afholdt politiet i forbindelse med opklaring af forbrydelsen et møde, ledet af politichefen Rod Riedges. Politichefen havde rimelig ofte ordet, og hver gang udtalte Bent Otto hans navn flot og perfekt. Mens jeg nød ordvekslingen i den spændende politidebat, åbnede jeg missende øjnene og betragtede tilfældigt kørebanerne på den anden side af poolens glasafskærmning. Her kom en lille lastvarevogn trillende om hjørnet med påskriften: ROD RIEDGES
Hvor ofte sker det lige?
Spør’ jeg bare.
Jeg kunne have valgt en anden lydbog. Jeg kunne have befundet mig på hotelværelset, som vender mod haven. Jeg kunne have været hjemme i Danmark. Eller på arbejde (!) Jeg kunne have været faldet i søvn.
Men nu sad jeg der og kiggede ud på den lastbil mens Bent fortalte om manden med det navn i mine ører. Nok tror jeg ikke på månens og planeternes stilling, men alligevel.
Jeg MÅ tro, at det er helt, helt tilfældigt – og rigtigt sjovt, når der sker 🙂
Når “Rod Riedges” googles, kommer i-n-t-e-t frem (undtagen link til ovennævnte indlæg). Mystik, mystik.
Det smager af parapsykologi eller en ud-af-kroppen-oplevelse. Muligheden af, at Lupo havde sniffet en bane eller tilsvarende stimulanser har kommentatoren med sit generelle indtryk af hende fravalgt! 😉
PS. Bent Otto Hansen (“Beologen” – “Beologisk Institut”) er ikke bare en fremragende lydbogsoplæser. Han er også en fortræffelig “ordsnedker”, forfatter, lyriker og ikke mindst et ordentlig menneske.
Sikke en skøn historie. Måske har forfatteren selv været på ferie i Spanien, og er blevet vækket alt for tidligt af sådan en varevogn = hævn i en krimi, ved at bruge firmanavnet til en dum, grum chef. Nu husker jeg kun svagt navnet, og da slet ikke hvilken bog det var (begyndende denilsemens) – men mon ikke vi er ude i noget Michael Connelly-noget?
Det glæder mig, Lupo, at du kan bruge mit arbejde til at nyde ferien med. I går lånte jeg den helt afsindigt spøjse og meget velgennemtænkte islandske børnelydbog ‘Fars Store Hemmelighed’ på biblioteket, men slukkede efter at have hørt 5 minutter. Da havde jeg lavet tre alvorlige fejl, syntes jeg. Ak ja. Andre ville måske ikke engang studse over dem.
Mht. Hulegaards meget smukke ord, så skal du tage det med et Læsø salt. Han skylder mig 100 kr. og tror at jeg vil glemme det, hvis han taler meget pænt om mig offentligt. Indtil videre er vi højst oppe på 50 kr 😉
– eller ‘Tænk på et tal’ af John Verdon?
Det sidste først: Det er bogen, du nævner til sidst, Bent Otto. Jeg prøvede at linke, men det virkede ikke lige for mig, og så var saunaen ved at koge over, og jeg fik ikke linket til dig, som det var min mening… men jeg har jo som sagt kun hørt bogen, så det er med “lydskrift” jeg nævner politichefens navn. Du ved hvordan det staves, men kan nok ikke huske det (undskyld)
Derfor (kære Erik), kan du ikke Google navnet med min stavemåde.
Jeres økonomiske mellemværende vil jeg blande mig udenom, men jeg vil meget gerne byde jer begge velkommen (for Eriks vedkommende velkommen tilbage) på garagen. Det er ofte en kilde til smil og nogle gange lærdom (!) at læse jeres meget velkomne kommentarer.
Sorry det sene svar, men som du ved, Erik var der et (sen)sommerbryllup, der skulle krydses af i min og ældste tvangsarvings kalender i denne week-end (og det var ikke hende, der var brud)
Jeg havde ikke mulighed for at komme på nettet i toget, men brugte hjemturen på at (på ipod’en) indtappe et referat af den dejlige dag. Det vil ikke udkomme på garagen, men blive sendt direkte til brudeparret, hvor det sikkert vil bringe lykke og våde øjne. Det er i hvert fald meningen *fnis*
Bent: Lad bare være med at låne dine egne lydbøger, hvis du græmmes over noget som helst, men bliv ENDElig ved med at indlæse, for vi andre nyder dem STORT! og her kommer de med i skumbad og alting (!)
P.S. Vi kan vist alle (tre) regnes for ordentlige mennesker, da?
Hehe, Lupo. Jeg lover at blive ved med at indlæse, uanset hvad jeg så ellers selv synes om resultatet. Det er jo mit job, og uden det er det direkte på fattiggården. Ak ja.
Jeg husker ikke navnet på ham polifutten, men pyt med det. En ting er jeg dog sikker på. Han hed ikke Anders Bodelsen 🙂
Erik skylder mig ikke penge. Det er ikke hans stil. Jeg er jo bare nødt til at protestere. Ikke sandt?
Jo, vi ER ordentlige mennesker. Du kommer ikke med i skumbad hos mig. Ikke fordi der er noget i vejen med idéen som sådan, men det tager en helvedes tid for mig at præparere et dejligt varmt og heldækkende ét af slagsen, da jeg kun har brusebad 😀
Kære Lupo! I anledning af BEOs fødselsdag snakker han om skumbad……det skal jeg ikke blande mig i. Tak for Rod Riedges-forklaring. 😉
Og så håber jeg ikke, at Lupos returtog til en udvalgt by i Jylland (også) denne gang kørte på Vejlefjord-broen som sidst, da Michael Bolton gæstede Vejle! :-)))))))))))
Jeg skumbader af samme grund heller ikke herhjemme, BEO 😉 Men ofte og gerne, hvis der er kar på feriesteder, og som sagt gerne med dig (i ørerne) 😉
Ham politimanden er ikke glemt. Måske lister jeg i Bog & Ide og bladrer i den fysiske bog en dag.
Erik, heldigvis har du ikke mistet hukommelsen – Desværre husker du min bommert/fortalelse om da jeg kørte i tog PÅ broen og ikke under – tsk, tsk…
HA!…ved du vad, Lupo? Jeg bladede lige i en trykt udgave på biblo i dag, og ham polifutten dér, ved du hvad han hedder? Han hedder Rod Rodriguez 😀
Ha! BEO 🙂 Godt læst. Sefølig hedder han Rod, Rod. På spansk-agtig måde. Tak, Beo. Nu sparer jeg turen omkring bogen og kan blive i campingvognen resten af ugen. Ahh..
P.S. Det var det sjove tilfælde, som var min pointe i det oprindelige indlæg. Altså at du, via lydbogen i mine ører, nærmest læste lastbilen højt for mig idet den kørte forbi, og ikke så meget stavemåden 🙂
Jeg var opmærksom og havde kameraet klar i en rum tid derefter, men lastbilen kom desværre ikke retur i min solbadetid.