Et sansebombardement…

Peter Schaufuss Balletten har skabt danseforestillingen “I’m bad” som præsenterer Michael Jacksons liv. 
Schaufuss har fået rettighederne til at anvende den originale musik helt fra starten, også som vente-muzak. (Her kunne man dog med fordel godt have valgt en anden genre -måske)

(Mens vi venter: -Hvad Lupofonen formåede at forevige under lysforholdene)

Som lovet i programmerne blev vi præsenteret for “de vigtigste faser i den store personligheds og stjernes liv. Både højdepunkterne, og de mere dramatiske øjeblikke gennem en bred vifte fra hele Michael Jacksons produktion”

Jojo. The King of Pop. ”En gribende forestilling for hele familien”
I forestillingen bruges den allernyeste lysteknologi på scenen. Scenens bagvæg består af store diode-paneler, som vi oplevede både som en eventyrlig, evigt blinkende stjernehimmel (som dog til tider virkede en smule pixeleret) -og som en imponerende storskærm, som dokumenterede Michaels udvikling…

Danserne på scenen præsenterede Michael Jacksons liv som det evige legebarn sammen med Peter Pan og Klokkeblomst, og med sine bamser og andet (udefinerligt) i sin store dobbeltseng.

Sammen med scenografien, kostumerne og ikke mindst de utroligt dygtige dansere var der guf for både øjne og ører. Der var desværre også pirring af en tredie (lugte)sans, i form af et par fyre, som sad på rækken bag os. De duftede så effektivt af diverse rigeligt påsprøjtede parfumer og body/hårskums-hvad-ved-jeg, at det nær havde drevet os ud af etablissementet. Lupo-manden har det ikke så godt med parfumer og andre duftstoffer, og her var der virkelig brugt løs af dem. Man kan jo ikke tillade sig at vende sig om og bede d´herrer om at rykke ud til randsæderne, som trods alt ikke var (ud)solgt. Vi kunne jo selv “bare” gå (hjem)

Det gik – uden henvendelse til herrerne, og med en velfortjent hyldest til danserne ved finalens applaus. De gjorde det godt, de (ballet)dansere. Superp!