2 år set i sidespejlet :)

Jeg har lyst til at uddybe mit forrige indlæg lidt. Kasettebåndsmusik og 2 års fødselsdag på bloggen/garagen og reflektioner over det. Indlægget blev lidt snapt på grund af travhed, men indhentede dog et par kommentarer:
Tak for dem 🙂
 
Kassettebåndene på billedet er fremkommet under oprydning og er den sidste lille udvalgte samling/box, som jeg brugte flittigt i en periode i midt-80’erne, da jeg var stewardesse… ja -på en dobbeltdækker(bus)! Denne musikblanding var ganske populær blandt gæsterne, når vi trillede ad de tyske autostrada’er men også på Danmarksture har passagerer nynnet med og Lupos portemonæ med kaffesalgs- og drikkepenge bugnede – ak ja…
Nu er båndene forlængst tjenlige til skrotpladsen, mediet er dødt, og (næsten) alt kan jo fremtrylles digitalt i dag. Dette står dog nogle gange ikke mål med nostalgisk værdi 😉

Foto taken – over and out!

Lupos musiksmag er stadig ret bred. Jeg kan nævne Sammy Davis –  Dimitri From Paris (vinder ved nærmere bekendtskab) – Kim Larsen – Leonard Cone (til når stearinlysene bliver tændt) – Chet Atkins – The Beatles -og diverse musik i den klassiske genre. Jeg lytter også gerne til P1 i radioen, -tænk at man skulle komme i den alder *fnis*. Dog benytter jeg mig af moderne podcasts og aflytter derefter min dejlige IPod.
Her undværer jeg også nødigt at klukke mig igennem den daglige udsendelse med “De sorte Spejdere” fra P3!

Lupos garage fylder 2 år. Fra starten fastlagde jeg min stil og erkendte, at web-loggen ville komme til at indeholde hverdagsbetragtninger. Dog har jeg gjort mig umage med, at den ikke blev alt for navlebeskuende. Selvfølgelig har der sneget sig et foto af en kage ind et par gange (man er vel også husmor) men ellers har jeg holdt øjne og ører åbne i min hverdag, på job og i fritid og ferier, og derudfra prøvet at dreje blogindlæg, der rører eller ironisk morer. At jeg så med Lupo-manden tog på vores livs rejse ved at krydse Atlanterhavet med Queen Mary 2, var jo et oplagt emne til bloggen. Rejsedagbogen er blevet studeret med interesse og rost og kommenteret fra flere sider.
Mange tak for det 🙂

Jeg har også haft glæde af at lytte til børns udsagn på min vej og har oprettet en særlig kategori til disse sjove bemærkninger: “Aha? – Lupo har hørt…” 

Jeg begyndte at læse lidt med på andre blogs og erfarede, at der ligger mange forskellige derude, som jeg kunne have fornøjelse og læring af at læse med i. På nogle af dem lagde jeg en kommentar, og jeg fik selv læsere og kommentatorer. Jeg oplever en støt og rolig udvikling i en anderledes og interessant verden. For tiden “feeder” jeg på præcis 49 weblogs. (d.v.s. at jeg adviseres, når der er nyt) Listen af weblogs justeres med mellemrum, jeg udvælger nogle gange nye interessante blogs og sletter de “uddøde”
 
Jeg tilbringer hellere nogen tid foran min 19 tommers skærm (ofte med Lupo-manden lige på den anden side af skrivebordet) fremfor at bruge den foran 32 tommeren, hvor der ellers er rigtig mangler kanaler at spilde tid på.
Dog kan jeg også godt finde sofaen og (det økologiske) slik 🙂 og tilbringe et par timer med en udvalgt udsendelse (sjældent en serie, hvor jeg er “bundet” uge efter uge)

Så, – en tidsrøver har garagen været ind imellem, men tidsspilde føler jeg ikke den er. Jeg har stor fornøjelse af at skrive her, og nyder at udtrykke mig ad denne vej. Der er jo ikke meget udvikling i at skrive et par mødereferater nu og da i forbindelse med arbejdet, og ORD – dem kan jeg godt lide at lege med, og jeg kan kun blive bedre til det ved at …lege 🙂 
Så, – sjovt er det også at være bestyrerinde på garagen, bortset fra når det bliver alt for teknisk – uh, så kan jeg godt flippe noget ud… Så er det godt, at der ofte er teknisk personale på matriklen – TAK drenge 🙂
 
Min anonymitet har jeg tænkt over. Foreløbig har jeg det godt med den. Jeg har ikke mødt mine læsere og kommentatorer i virkeligheden. Heller ikke de andre blogejere. Dog “kender” jeg et par stykker fra andet steds på nettet (chat, spil)
Men man kan blive (enddog meget) fristet til at lette på den anonyme maske, når man får en velment invitation fra en af sine kommentatorer om at tage Lupo-manden under armen og tilbringe en sommeraften i En baghave med en platte på havebordet og en kølig vin i glasset. Baghaveejeren er dog den gentleman, at han forventer en fortsat uforandret god kommunikation os imellem, hvad end jeg beslutter mig for i ferien – nu ser vi tiden an, ikke?

Så, – mulighed for nye dimensioner i tilværelsen, giver en weblog også…

Mine børn har kun været nævnt uhyre lidt på bloggen. Lupo-manden og jeg har to arvinger – én af hvert køn. At skrive meget om dem har jeg ikke haft lyst til. Det er ikke ensbetydende med, at der er noget galt med dem eller min kærlighed til dem. De er begge helt almindelige børn – i den gode ende selvfølgelig -hehe. De kan berette om deres liv i fora, som de selv vælger. Det er dog bestemt ikke udelukket, at der kommer et pip på Lupos garage, den dag jeg måske bliver mormor eller farmor 😀  

Herudover har jeg sat en ære i, at alle fotos på min blog er mine egne, bortset fra en enkelt undtagelse (eller to)

Til sidst vil jeg sige tak til mine læsere og kommentatorer, I er meget velkomne til at blive hængende, det er rigtig dejligt at have jer på den digitale sidelinie. Det bidrager i dén grad til udviklingen og hyggen i Lupos garage. TAK!