Hjemme bedst! og dog…

Lupo er returneret til garagen efter en helt vidunderlig påskeferie. Den begyndte hos tvangsarvingerne i Hovedstaden med en stor og dejlig frokost og efterfølgende overnatning. Herefter gik flyveren til Ras-Al–Khaimah (!) som er én af de forenede arabiske emirater (UAE) for at rekreere efter en helbredsmæssig småskrantende vinter, for at sige det mildt.

Bagefter var vi igen sammen med de unge i København, før Lupo’en startede op for at vende tilbage til Jylland via Mols-Linien: Det er nemt: Køre 90 km, sejle 1 time og så efter ca. 60 km er man hjemme!

Billeder er under bearbejdning og udkast til ”Dubai-rejsedagbogen” er noteret, og dette skulle have været et blogindlæg om vores dejlige rerierejse, men…

Defekt fryser

Vi vendte hjem fra ferien – desværre til et mareridt, som ellers aldrig sker – og i så fald kun for naboen: Vores kombi-køle-fryseskab havde også valgt at holde ferie – og det lige i de selv samme 10 dage som os, og alt indholdet var selvfølgelig fuldstændigt ødelagt. Desuden var smeltevandet (-meget! – afrimning var tiltrængt) fra kød, fisk, grøntsager og frugt – plus ti isterningeposer i (måske) en uge dryppet ud på (og sivet ind under) næsten hele køkkengulvet og trukket godt og vel op i de fleste af køkkenelementerne.

Surt? Ja, bogstavelig talt!

Og dog, -nu lugter her næsten sådan lidt sødt!  (Forrådnelsen er godt i gang )

Kattepasseren havde ikke observeret noget – og hun er egentlig undskyldt, for vi opdagede det selv først ved sengetid på hjemkomstdagen, da jeg ville lægge en (reje)ost på køl, som var indkøbt på vej til færgen. Da bemærkede jeg, at lyset i køleren var ude, og at de få varer derinde for øvrigt slet, slet ikke var kolde. (det rejeoste-indkøb er for øvrigt et selvstændigt indlæg værd)

Da fryseren nedenunder jo arbejder sammen med køleskabet, og jeg netop da opdagede det dryppende, nedsivende (smelte)vand, havde jeg ikke nerver til at linde på den nederste dør.

Lupo-manden blev hidkaldt og i fællesskab (!) dristede vi os til at åbne og kaste et blik ind i den underste hvidevare. En (sidste) pøl lunkent vand slog os plaskende i møde – og derefter – (ilde)lugten! Frostvarerne var lune, og sort mug var begyndt at sprede sig i skufferne – Aaaaaaaaaaaaaaaaaaadddddddddddddddddddddddddddddddddddddddd!!!!

(fortsættes)

Dette indlæg blev udgivet i Ikke så smart og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Hjemme bedst! og dog…

  1. Eli skriver:

    Ai øv Sur r.. – det kan godt ødelægge ferieminderne lidt 🙁

  2. Morfar skriver:

    Åh jeg hader det! god vind med oprydning! W

  3. Lone skriver:

    Jamen, Lupo dog… Sikke en redelighed at komme hjem til.
    Jeg kan godt se, at I også skal på hvidvareindkøb 🙂
    Det skulle være en hæslig lugt, når en fryser er tøet op, har jeg hørt.

    Så er man den erfaring rigere til en anden gang – at man skal bede katte-/huspasseren om, at se til fryseren også.
    Det var også besynderligt, at fryseskabet valgte at holde ferie samtidig som jer.

    Jeg glæder mig til at høre, hvad du syntes om Dubai. Husbond har været der og var meget begejstret. Min veninde har også lige været der og var begejstret. På alle de billeder jeg har set, er der stort set kun imponerende skyskrabere. Så jeg tror, jeg lader det være :))

    Jeg vil til Alaskas vildmark, når jeg igen skal ud i verden.

    Aj, hvor jeg føler med jer. Jeg håber, ikke gulvet har taget alt for meget skade.

    Rigtig god weekend, Lupe 🙂

  4. Sister Bonde skriver:

    Skrækkelig velkomst og superærgerligt. Husk at tage fat i jeres forsikring.

    Elsker at du kalder ungerne for tvangsarvinger – tror jeg tyvstjæler det 🙂

  5. Erik Hulegaard skriver:

    “Atlantis-turen” (ikke Atlanterhavsturen 🙂 ) har forhåbentlig givet dejlige oplevelser, der (når overskud haves) vil blive visualiseret på denne blog i vanlig Lupo-kvalitet. 🙂

    Fifty-one glæder sig over, at der ikke var Ras-Al–Khaimah-temperaturer i det jydske hus under den nylige hvidvare-kollaps. Slem finale for Lupo og hr. Lupo! 🙁 !

  6. lupo3l skriver:

    @Eli: Selvom det var en alvorlig streg i regningen, dér – så synes jeg heldigvis ikke, at stuntet med fryseren overgår ferieoplevelserne 🙂

    @Morfar: Tak, du! *w*

    @Lone: Ja, kattepasseren har lært lektien! De arabiske emirater er fantastiske. Udover skyskrabere en masse, er der jo ørkenen (den arabiske vildmark) jo, vi var derude. Gulvet? Jo det står til udskiftning – suk…

    @Sister Bonde: Tak. Forsikringsfolk er sat i gang og den første check (!) er kommet. Det geniale udtryk “tvangsarvinger” (nu bruger de det også selv) har jeg fået (for flere år siden) fra én af mine rigtig gode kommentatorer, Erik Hulegaard – du må sikkert gerne benytte det også 🙂

    @Erik: “Atlantis” er foreviget – og som du konkluderer, kommer der rejsebreve fra de varme lande… senere.
    Erik, du kan dine IP’er 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *