Billetter

Du browser i øjeblikket artikler tagget Billetter.

Lupo er tilbage i garagen efter 5 dejlige dage på Frederiksberg hos yngste tvangsarving. TAK skal du have for en dejlig måde at holde jul på! Vi er alle fire enige om, at det var den bedste juleaften i mange, mange år. Lupo-manden kan ikke huske en bedre jul siden han som ca. 10-årig fik et cowboy-sæt med vest og pistoler i gave fra moster Amalie. -og det er rigtig længe siden, skulle jeg hilse og sige ;)

Vi nød ældste tvangsarvings selskab ( fra Århus) på turen mod Hovedstaden med IC 168 den 22. dec. 
Den fire-hjulede Lupo har helårsdæk -og fik lov til at blive hjemme og nyde den hvide jul, uden slinger.. 
Samtidig drog svigerdatter den modsatte vej til sin familie, og meldte sig til at se efter vores stakkels efterladte kat, Fifty-one, hvis vi så til gengæld ville “passe” hende kæreste og deres katte :-)
Omkring Ringsted kørte toget meget langsomt, og vi blev en kende nervøse for ikke at nå frem. Forsinket var toget i forvejen, måske på grund af det tiltagende snevejr, men nu lugtede der også varmt og brændt (gummi) I den løbende smskontakt med yngste tappede vi vores bekymring ind om den hotte togvogn og den grimme lugt. “Det lugter altid af brændt gummi ved Ringsted” svarede han, og vi var rolige igen. Han har trods alt rejst strækningen mange gange :)

Sushi. Mange. :)
Vel ankommet til det Frederiksbergske  blev vi modtaget med et KÆMPESTORT fad med sushi, som jeg ikke har set lignende! Aldeles hjemmelavet af yngste tvangsarving!
Det var nok derfor han var lidt utålmodig, mens han gik og ventede vores ankomst ( med bybus det sidste stykke.)
IC 168 endte med at være 39 minutter forsinket :-)  Det udløser 3 stk. erstatningsbilletter Århus-Kbh. eller 25% af billetprisen i kompensation fra DSB. Vi har (selvfølgelig) ønsket tre nye billetter.  
 

Katteseng?
Straks vi satte trolly’erne fra os, blev de indtaget af misserne, og var herefter katteunderlag, seng og udkigspost alle 5 dage, bortset fra spisetiderne. De blev altid overholdt både for de to- og firebenede  :)

 

Den blå pige. Juletræspynt.
Lupo havde”Den Store Kasse Med Julepynt” med helt ovre fra Jylland og ALT juletræspynt gennem tiderne blev ved ældstes egenhændige kraft (som sædvane efterhånden er blevet) anbragt på det lillebitte træ, (importeret fra Jylland af yngstes svigerforældre, der ugen før havde aflagt julebesøg)  

 

Starbucks. Koppen.
Pap-kaffekopper, med julehilsen skrevet under bunden, kom også på juletræet i år. Traditionen opstod på Cypern i 2007 

 

Juleaften hos yngste tvangsarving
Her ses “børnene” ved træet, som ikke er en top, men et helt træ med rod :)
Vi nød juleandebryster med tilbehør som delikat blev fremtryllet og serveret af Lupo-mand og søn. Desserten  kunne kun være Lupos ris a’ la mande
(bedst i verden, basta, siger de!)

 

Først kattene!
De små var naturligvis de første gavemodtagere. (Hvem kunne ikke vente?)

 

Kat på lur
Lupo i lykkelig uvidenhed om det meget farlige rovdyr, som ligger på lur.

 

Hvor mange flag?
Hvor mange flag mon der er på sådan en ranke?
Skulle man prøve at rykke lidt mere… bare lidt?

 

Katteleg
Nu kan man måske få lov at hvile ud her på “varmen”…
Hov! Hvem hænger julestads på mit ben?
(Lupomanden…!)

Kat og pynt
-og hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen…

1000 tak til Lupo-manden, begge tvangsarvinger (og de to katte) for at deltage i den (for os) alternative juleaften. Traditionen har ellers været en STOR familiejul på skift hos de deltagende efter et nøje fastlagt skema. I år er denne vane blevet brudt på grund af forventet  familieforøgelse (ikke hos os) Derfor var vi kun os fire – Vi klarede hele 5 dage med bravour! -og stor hygge- og nydelsespotentiale.
Det gentager vi meget gerne. Lad se næste år!
Et eller andet sted…

Tags: , , , , , , , , ,

flyhygge1.jpg  

(10. juli 2007) 

Godt forkælelserne er små i flyet, ligesom bordene – men vi hyggede os!

America, here we come!

I lufthavnen i New York løb vi ind i en tilbageholdelse og nærmere undersøgelse. Dog kun af vores papirer, ikke af vores kroppe – whaaaa…heldigvis

Alle blev tjekket for pas og midlertidigt visum, men bur-damen, som undersøgte vores papirer, kaldte pludselig på en vagt og bad Lupomanden om at følge med. Forinden havde hun spurgt os om, hvad vi skulle i USA og hvornår vi havde tænkt os at rejse hjem og hvordan. Vi forklarede, at vi havde planer om at sejle hjem efter 8 dage i landet. Hun spurgte også om hvilke job, vi havde. Det er nok standard, men nu blev vi hentet…

“Only him?” spurgte vagten “They are together” sagde rappenskralden fra buret.

Nu måtte vi gå med betjenten, og uden nogen forklaring blev vi vist ind i et rum, som man ellers kun ser på film: Herinde var der adskillige rækker grimme ventestole, hvor vi skulle sidde sammen med andre “emigranter” af forskellig herkomst. Nogle af dem var skumle typer, som efter tur blev kaldt op til skranken for at svare på nærgående spørgsmål….

Lummert var der, og TV’et kørte på fulde drøn bagved (!) os. Vi havde udsigt til de rum, hvor man kunne tage folk ind til “nærmere” undersøgelse…

Imens tronede tolderne/politiet oppe bag den høje skranke og undersøgte blandt andet nok Lupomandens danske pas… Imens forsøgte vi at finde vores ellers velordnede rejsepapirer og diverse billetter frem, men returbilletterne var pist væk! Indtil de dukkede op i en taske på min ryg uden for vores stessede synsfelt. Argg.. Hvis vi havde været udstyret med en pulsmåler, tror jeg Lupomandens var eksploderet nu.

Efter ventetid på (det føltes som længe) blev vi kaldt frem. Stadig ingen forklaring fra disse myndigheder. Nu spurgte en anden betjent om Lupomandens job igen, og om hans alder i dag? Hmm. Netop som jeg var ved at blande mig og spørge om, hvad problemet egentlig var, fik vi lov til at gå. “Enjoy your stay -”

Ja puha, kan vi nu det? Er vi fri nu?

harryusa3l.jpg

Så var næste punkt jo vores bagage, som havde båndkørt lææænge…. Harry var med hele vejen. Stakkels ham, jeg havde glemt at fjerne ham fra baglommen af kufferten som VAR ny.

hede.jpg

Vi træder ud i den varme dyne (33° celcius) Der er hedebølge i New York og jeg er fuldstændig overdresset i langærmet t-shirt, sorte bukser OG frakke… Lupomanden er HELT i sort…

Vi er udmærket klar over diverse sikkerhedsbestemmelser og terrortrusler, og har siden vi startede hjemmfra hørt på, at man endelig ikke skal efterlade sin bagage uden opsyn…

Ved opsamlingsstedet for coachUSA spørger en mand om vi måske skal samme vej, og vi vender BEGGE TO ryggen til AL vores bagage for at sludre venligt med den fremmede, godt nok danske mand. Tre kufferter OG min håndtaske er nu uden opsyn, indtil vi opdager fadæsen og hurtigt vender tilbage til bagagen, som stod urørt, men det var vist kun held, at den hverken var stjålet eller “fjernet grundet bombemistanke”

naboer.jpg

Vi må vænne os til høje naboer, vi skal selv bo på 25. etage! Turisterne? Det er dem, der kikker OPAD! :)

2xonline3l.jpg 

Vel deroppe startede jeg med at skridte lejligheden af. 10 skridt på den lange led og 6-et-halvt på den anden. Det er helt fint, her er rigeligt med plads og det er langt over forventning her lige på Manhattan. (-Sender en tanke til vores nabo derhjemme, der inden vi rejste betroede mig, at jeg nok ikke skulle regne med mere plads, end at kufferten kun lige kunne stå ved siden af sengen) Bøvs… 

ostep.jpg

Alting er større over there, som man siger. Se bare deres ostepops!

bedtest3l.jpg

22 timer efter at vi havde rejst os på hotellet i København, afprøvede Lupo sengen på 25 etage på Manhattan – wow

Lidt senere blev jeg (Lupo) jetlagsramt og kravlede i konvolutten, Kl 4:30 dansk tid.

Tags: , , , , , , , , , ,