En-to-tre-krone for Lupo!

Formiddag. Vi har sovet længe og har ingen aftaler i dag. Jeg trasker ud i køkkenet for at sætte kaffe over. Der er liv ude i gårdhaven. Åh nej! Det er den årlige havedag. De er der alle sammen – dem der plejer at komme. Det er Mikkelsens store dag, han er vores fællesansvarlige for at der til dagligt er pænt derude og i dag kommanderer han rundt med sine tropper, reglementeret påklædt i sit brune kansastøj. Han så mig ikke i vinduet! Måske kan vi flygte. Jeg åbner forsigtigt fordøren, men derude går Søsser, overboen og fejer fortovet. Hendes mand Ulfert maler soklen. Vi er i heldagsfangenskab herinde – uden mad – eller vi må gå den tunge gang ud og lade os indrullere. Øv. Jeg finder toastbrød og risteren frem og tænder besværligt for den, jeg må dukke mig helt ned under bordhøjde. Jeg kravler ind og tænder for fjernsynet – Der er curling, polen-finland, pigerne fejer som gale. Det ku Mikkelsen lære noget af! En brølen lyder ude fra gården. Jeg farer ud i køkkenet, -toastbrødet! Der er ild i morgenmaden, røgen vælter ud af vinduet. Dernede står kommandérsergenten og ser direkte på mig … vi er afsløret… Gemmelegen er forbi. Jeg blir udstyret med en fjerkræsaks. Roserne skal beskæres. Det var godt I kom, siger han. Hvis alle var som jer, ku vi ordne det her på den halve tid. Jeg gir ham ret. Det er for dårligt med alle de gratister!