Set på bagsiden af et Dameblad fra 19?? (gæt)!
DER STÅR ET SPØGELSE
ved korsvejen til fremtiden i mange menneskers bevidsthed – alderdommens spøgelse. Men når moderne mennesker kommer ind på livet af det, viser det sig blot at være opspind.
Angsten for at blive gammel hænger for de flestes vedkommende sammen med angsten for at blive affældig og sølle – og det er i dag en mere grundløs frygt end nogensinde. Lægen, gymnastiklæreren, skrædderen og skønhedseksperten gør hver sit til at udviske alderens spor, og hvis De betror os Deres protesearbejde vil De fuldende det ungdommelige og spændstige udseende.
Det er en kunst, de færreste kender, – det kræver erfaring, viden og skønhedssans at gå naturen i bedene, men tusinder klienters tillid og begejstring giver os mod til at påstå, at vi formår det.
ANNA KRESTENSENS TANDTEKNIK
København a/s
Nørrebrogade 171- Vesterbrogade 70 – Amagertorv 2, Palæ
Søsterselskaber i Aarhus, Aalborg, Kolding, Odense og Nykøbing F.
Inde i bladet er der mulighed for at erhverve sig en bog, hvis “enorme Oplag er Beviset for Bogens uvurderlige Betydning”:
PÅ BAGGRUND AF SEKSUEL HYGYEJNE
er det muligt for normale mennesker, at skabe et harmonisk og tilfredsstillende samliv. SEKSUEL HYGIEJNE er bearbejdet af den kendte gynækolog overlæge Axel Tofte og giver svar på alle ægteskabets livsvigtige spørgsmål, uden fortielser af nogen art. SEKSUEL HYGIEJNE er på 432 sider, men den er klart og lettilgængeligt affattet, og De skylder simpelthen både Dem selv og Deres ægtefælle at læse denne bog.
——
Kupon til forlaget Nyttebøger.
Undertegnede, der er fyldt 21 år, bestiller herved overlæge Axel Toftes “seksuel hygiejne” i smukt bogskabsbind til en pris af kr. 36,00 på sædvanlige ratevilkår med ejendomsforbehold – Betalingen erlægger jeg med 6 kr. ved modtagelsen og 6 kr. pr. md. i de følgende 5 måneder. (excl. porto)
Ved kontant betaling sendes bogen portofrit. Ønskes tilsendt kontant eller på rate. (Det ikke ønskede overstreges)
NAVN……..
STILLING…
ADRESSE..
BY………..
Jamen et hurtigt gæt fra min side, vil være 1942 – længe før jeg blev født 😉
Hulemanden
Pingback: Let’s get lost! » Blog-arkiv » Udfordringen #10
Jeg lader lige gættet stå lidt.
Hvis du kan gætte bladets titel og pris, har du vundet retten til at fortsætte 🙂
hold da kaje, Lupo!
jeg troede du citerede fra et moderne kuponblad.
det er ikke så længe siden nødvendigvis.
tak for Palæ-fiffet. jeg husker at have forlangt Tria 2022 så sent som i 77. og bolleået blev indført i 48.
bogskabe var ikke så dominante i 60erne som i 50erne, tror jeg.
og jeg tror, advertissementerne er lige så gammel som mig. altså fra 58. og jeg tror, det var Tidens Kvinder.
Kære Lupo – selv efter en hel nat skrublerier over titel og pris, er jeg ikke kommet videre. Så jeg må bøje mig og trække mig fra konkurrencen… 😉
Hulemanden
Syyyyynd, Caveman. Nu står Regitzes udmærkede betragtninger som eneste deltager i denne gætteleg. 😉
Regitze, du er så tæt på bladets titel, at det er morsomt…fnis*
Vi skal dog længere tilbage i tiden end 58 – gad vide, hvornår Tidens Kvinder er fra? Vi holder den fantastiske spænding lidt endnu…
Du har helt ret, Asger. Nu må spændingen udløses!
Damebladet, jeg citerede er “Flittige Hænder” Nr 2 fra februar 1949.
Prisen er 40 øre 🙂
Bogens udgivelsesdato har jeg ikke kunnet finde frem til… Det eneste, der står i bladet, ud over det citerede er forlagets adresse (Willemoesgade 80, Kbhvn. Ø) og at bogens oplag i daværende år (1949) er “over 120.000 eksemplarer”
Tak for interessen og hjertelig velkommen til garagen 🙂
Tak til Hulemanden for delvis deltagelse og tillykke til Regitze for at komme allernærmest det rigtige svar 🙂
Har du ikke holdt spændingen længe nok nu?
Jeg sidder her med Axel Toftes bog, og jeg kan ikke finde udgivelsesdatoen angivet i bogen… måske du har en ide om denne også? 🙂
/Asger
Update: Det ser ud som om Axel Toftes bog udkom i 1943?