QM2 Eastbound Transatlantic Crossing – Nr. 10

(19. juli 2007) 

qm2-weet-deck3l.jpg 

I dagens avis kunne vi læse, at efter at have sat lodsen af ved 20-tiden, satte QM2 kursen mod øst og sejlede 20 sømil syd om Long Island for at passere Montauk Point ved midnatstid og fortsætte ad en trafikeret (sø)vej. Mens vi stadig sov sødt ved 8-tiden, passerede skibet den kontinentale hylde 🙂 og nu er der rigtig dybt derude. Vi udnytter Golfstrømmen og har dejligt varmt vejr.

Der var også en invitation fra kaptainen til et “lille” cocktailparty inden middagen samme aften. Efter middagen var der arrangeret Royal Night Black & white ball.

qm2-hall-3deck3l.jpg

Vi begav os ud på skibet for at nyde noget af dagens underholdning.

Her er et kik fra dæk 3 – forbi nogle af elevatorerne – til The Grand Lobby i det fjerne!

 qm2-john-maxtone-graham3l.jpg 

Dagens forelæsninger var bl.a:

“The only way to cross” med Den maritime historiker John Maxtone-Graham

“The Creators – How They Made Amerika” med Forfatteren Sir Harold Evans

Vi gik til den første. Begge er aldrende herrer, men ikke destro mindre, eller måske netop derfor, var det yderst interessant at lytte til amerikaner/skotten Maxtone-Graham.

qm2-illuminations3l.jpg

Forelæsninger og anden underholdning foregår i QM2’s biograf Illuminations med 500 siddepladser. I midten henover 150 sæder, forefindes verdens eneste planeterium til søs. Her på billedet ser man lidt af stjernehimlen. Når der vises film her, lægges sæderne ned i denne afdeling, og den store kuppel sænkes ned over publikum.

Senere bliver forelæsningerne og andre begivenheder “genudsendt” på TV i kahytten. 🙂

Queen Mary 2 har sit eget store smukke teater, og skuespillerne herfra lærer gerne fra sig. I dag kunne vi deltage i øvelsen: “Can you hear me in the back?” Som er en leg/træning for stemmen. Gratis, naturligvis. Lupo-manden mente dog ikke, der var nogen grund til at træne min stemme yderligere?

Nu blev der tilbudt sport: På dæk 12 & 13 var der i den friske luft mulighed for at gå til:

Basketball, golf simulator, dæk-spil og bordtennis.

qm2_publunch3l.jpg 

Vi valgte at gå til frokost 😉

qm2-as-from-golden-lion-pub.jpg

Frokosten nød vi i Golden Lion Pub på dæk 3 med denne friske udsigt 🙂

QM2 har en bogklub og tilbyder “The Girls” af Lori Lansen. Den er til låns i biblioteket og til salg i boghandlen og lyder til at være ganske god. Vi havde selv et par bøger med (som vi nogen gange “gik rundt med under armen” som de andre) Det var ikke mange sider, vi fik læst 😉

Næste møde i bogklubben var fire dage efter. Det må være en af de ting, Lupo vælger fra 🙂

Lupo gik i stedet med på en “Tour of Queen Mary 2 public areas” En interessant rundvisning, hvor vi blandt meget andet lærte at orientere os ved hjælp af farven på gulvtæpperne 🙂 

qm2-you-are-here3l.jpg 

Der er opsat oversigtstavler overalt, men hvis man alligevel mistede orienteringen, er reglen at:

qm2-deck10-elevator3l.jpg 

Det gule tæppe er i den forreste del af skibet. Midtskibs er det rødt.

(Se lige de slebne spejldøre. De fører “bare” ind til elevatoren)

qm2-deck6-elevator3l.jpg 

Agter er gulvtæpperne grå. Hvis man oplever underlaget som blåt/vådt, er man kommet for langt agterud… Hehe.

Den erfaring kan man ikke dele med nogen…

qm2-stateroom-hallway3l.jpg

Gangen, der førte hjem til vores stateroom, er et kapitel for sig. Her ses cirka den halve.

Skibet er 345m langt, så gangen er nok 300 😀

qm2-breakfast-in-bed3l.jpg 

 I stedet for “Vil ikke forstyrres” havde vi nu mulighed for at hænge “Breakfast in bed” udenpå døren. Lupo-manden satte en masse krydser, han havde nemlig lovet at sørge for morgenmad. Ja – right… 😉

Nu er det spændende, om den virkelig kommer til tiden, og om det hele er der…

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Rejsebreve QM2 & NY 07 og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til QM2 Eastbound Transatlantic Crossing – Nr. 10

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Det efterhånden slidte danske ord “synlighed” kommer til sin ret i denne maritime kontekst.
    Igen flotte interiøre billeder, der giver læserne, der har valgt at lade børneopsparingen blive stående i banken 🙂 , et fortrinligt indtryk af QM2.
    Et andet glimrende element er linkningen, der giver læseren mulighed for at opdatere sin (manglende?!) viden 🙂
    Den bedårende skotte kunne sikkert med sit “Maxtone” høres ned til sidste række – ganske ligesom Lupo-quinden.

    Næsten alt er såre godt, medens man(d) sidder ved skærmen og indsnuser Atlanterhavs-søluften; dog dingler to spørgsmål:

    1) Gulvtæppe-hierakiet er klart med gul, rød og grå (gratisterne= våd blå med ret til egen jolle), hvorved man(d) konkluderer med næsten sikkerhed, at Lupo-familiens lange løber er gullig. Det betyder, at deres state(lige) room er beliggende foran i skibet !?

    2) Royal Chess (Black and White) Ball after dinner – det fremgår ikke af teksten til de interesserede, hvorvidt Lupo m/q deltog i disse herligheder!? Eller at den indkøbte Ivan Grundahl-model med psykadeliske draperinger og asymmetriske slidser kun blev brugt den sidste aften ledsaget af Lupo-mandens skræddersyede New Yorker tuxedo 🙂 ?
    Og endelig kan man(d) så håbe, at morgenmaden kom som planlagt og ikke affødte for mange krummer i QM2s kahytseng 🙂 !

  2. Erik Hulegaard skriver:

    PS. På vegne af Fifty-one skulle jeg spørge, om der blev drukket mange “Bloody (Queen) Marys”?

  3. lupo3l skriver:

    Tæppetemaet er mere indviklet end som så. I de lange gangarealer var tæppet ens langs hele skibet, så her desorienteres man nemt. For: Befinder jeg mig i den rigtige side af skibet – og hvilken vej sejler vi? Vi lærte det – efter adskillige forgæves talte skridt på højeste hæl 😮
    Det op-arte bal deltog vi ikke i – trods det, at muligheden var der. (sort kjole, hvide arme) 😉

    “Bloody (Queen) Marys”? hahaha – Ka’ den være gul? Så fik jeg en … mindst 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *