(20. juli 2007)
Morgenmaden blev leveret præcist til tiden og intet manglede. Kaffen var brandvarm og toastbrødene lune, ligesom de varme bønner og røræg. Frugten var delikat anrettet og blev nydt til dessert. På QM2 kan morgenmaden indtages som vi gjorde i dag i kahytten på sengen 🙂 Eller i løbet af de 7½ time (!), den bliver tilbudt rundt omkring på skibet. Det starter på restaurant La Piazza med Continental Breakfast fra kl. 4:00 til kl. 6:00. Herefter serveres “almindelig” Breakfast til kl. 10:00. Når man ikke det, tilbydes der morgenmad på både restaurant Lotus og Chef’s gallery til kl. 10:30 – og for de virkelige sovetryner holder The Cavery morgenmadsbuffeten åben helt til kl. 11:30!
Vi sejlede østpå i 8 dage og passerede seks tidszoner. Derfor måtte uret sættes frem seks gange, en time hver morgen, næsten. Det er altså ikke nemt at nå det hele på et døgn med kun 23 timer…
For at markere den præcise tid, er der hver dag klokken 12 en officer, der ringer med skibsklokken i Lobbyen på dæk 3. Herefter er der rapport fra broen i højttalerne, men kun i gangarealerne. I kahytten kan man være helt uforstyrret.
Vi sejler på Titanics rute. I eftermiddag passerer vi kun 40 sømil nord for, hvor Titanics vrag ligger.
Uhhh… Det er lige her omkring. Man bliver lidt “stille”…
Jeg overværede Cheryl Tiegs “How to become a natural beauty” Cheryl er kendt som “The all American Model” og er også skuespiller og en varm fortaler for et sundere liv og et renere miljø. Hun havde et par staldtips til de fremmødte. Hun siger, at en flot krop ikke kommer af sig selv. Den kræver dagligt tilsyn og træning! (og sved) 🙂 Andre af Cheryls ganske fornuftige leveregler var at huske familien, hold dig til nogle få gode venner og grin! – “Det går nok altsammen” 🙂
Det er ikke muligt at deltage i alt, hvad der tilbydes ombord, der skal også være god tid til afslapning (!) og dermed forberedelse til næste måltid. (Her en lille lakse-ting) Efter et par dage, går man lissom i dvale og orker ikke at være så aktiv. Men her er bestemt ingen grund til at kede sig. Hele tiden arrangeres der adspredelser.
Første- og anden-dronningen 😉
CONSTRUCTION OF THE LARGEST LINER IN THE WORLD
I dag tilbydes blandt andet en katolsk messe (!) Tørklædefoldning, (please bring your own square sharf 🙂 Har man ikke et sådant, kan det naturligvis købes ombord), Bridge og danseundervisning! (i dag Country and western Line Dance Class) Der er bowling, fitness og fællessang. Der er quiz, dart og dans til eftermiddagsteen. Man skal jo praktisere, hvad man har lært ved danse-lektionerne. Her er ansat herrer (kavalerer) til at svinge damerne ved “Afternoon tea”
De var mere end en trio. (syv) De spillede hyggelig jazz på The Golden Lion Pub 🙂
En sød afslutning på endnu en pragtfuld dag ombord… Uhmmmm
Sammenligning af størrelser: QM2 versus Lupo-quinden og den røde dobbeltdækker-bus (Alstom-linket) fortæller noget – uden sammenligning iøvrigt 🙂 !
Den snart 60-årige Cheryl Tiegs kan vække (næsten) en død mand til live og er utvivlsomt en fremragende inspirator til både quinder og mænd, der fortsat ser en god idé i at smørre motoren og vaxe facaden 🙂
Alsom-linket er fortrinligt, men der er “krydser” ved skorstens-billederne 🙁 – Foreløbig er NYC + QM2 en fortrinlig informativ balance af fakta og fjas bl.a. til glæde for de besøgende, der fortsat har frosset deres pensionsopsparinger!
Man(d) reflekterer over Lupo-mandens tilstedeværelse !? Sidder han mon i hvid tuxedo med cigaret i mundvigen non-stop i casinoet a la Humphrey Bogart eller løber han kontinuerligt rundt på dæk 4 i den friske Atlanterhavsluft og tager sin puls hver fjerde minut – nå, det vil vise sig.
Uanset krummer i sengen – oser QM2 langt væk af det helt unikke og desværre for sjældne begreb “Klasse”
@Erik: Det er en glæde at have dig på sidelinien 🙂
-Øv, at man ikke ser skorstensbillederne på linket.
Lupo-manden? Vi var sammen nærmest 24/7, med enkelte undtagelser som den guidede tour, hvor jeg med mit følge faktisk stødte på ham på halv-vejen (ved den digitale fotoshop) (!) og han deltog i resten af rundvisningen 😉
Et eksempel på vores daglige gang på skibet vil netop vise sig at fremgå af næste rejsebrev 🙂
“-oser QM2 langt væk af det helt unikke og desværre for sjældne begreb “Klasse” – Mere præcist kan det næppe udtrykkes, og det er en fantastisk oplevelse at krydse (Atlanterhavet) med det prægtige skib.