QM2 Hvad laver I? – Nr 12

(21. juli 2007) 

qm2-deck-11-rear-view-3l.jpg

Tja, det er ikke sådan at genfortælle, hvordan vi både svælger i alle Queen Marys tilbud –og får tid til at spadsere, spise, (danse) og dase 🙂

En dag lavede jeg en slags tidslinie:

8:15 Vi står op og tager bad

8:50 Vi går på restaurant og spiser morgenmad

10:15 Vi besøger biblioteket/boghandlen. Da Harry Potter bogen “Harry Potter and the deathly hallows” blev udgivet, mens vi var på havet, kunne interesserede i dag bestille et eksemplar i boghandlen. Bøgerne ville blive leveret til skibet i  Southampton.

qm2-restroom-kings-court3-3l.jpg

Bliver man trængende på sin vej omkring på skibet, står velduftende “restrooms” med blandt andet bløde ansigtsklude klar. 

Der vil blive fremstillet en DVD med alle aktiviteterne og underholdningen ombord. Klip fra ind- og udsejlinger og en tur rundt på Queen Mary 2. Denne kommer til salg i Foto-shoppen, ligesom billederne, der blev taget af os, da vi gik ombord. En del passagerer har også benyttet tilbud om at lade sig fotografere i “stiveste puds” på vej til diverse aften-arrangementer 😉

qm2-halfway-over-the-atlantic-ocean-3l.jpg

Direkte fra kahyttens TV: Vi konstanterer, at nu allerede er nået omkring halvvejen af vores togt.

-Jamen, der er jo kun lige begyndt! 😉

qm2-blue-sea-at-see-3l.jpg  

Heroppe i ishavet har vandet altså en anden farve!

11:00 Vi går til vores stateroom for at (hvile) os lidt inden frokosten.

qm2-sleepy-lupo-after-dinner-3l.jpg

Hvis man ikke orker at gå udenfor, kan man altid følge med på TV, hvor Queen Marys webcam filmer fra stævnen…

Hermed har vi samme udsigt fra vores stateroom, som fra de dyreste suiter 😀

12:45 Vi har sovet og går til restaurant Lotus for denne gang at spise Asiatisk frokost.

14:00 Der er forestilling i Planetariet, og vi går ned for at se filmen: Search for life.

qm2-gold-ceiling-3l.jpg

Mens vi står udenfor biografen og venter, kikker jeg opad, og ser, at noget af loftet i denne lobby er beklædt med bladguld. – Jeg puffer til Lupo-manden og beder ham om at knibe mig i armen…

15:00 Vi drikker eftermiddagskaffe i Restaurant La Piazza

qm2-deck-13-sportsdeck-3l.jpg

16:00 Vi går en tur på 12. dæk, hvor der er flere soldæk og swimmingpools.

qm2-deck-12-pavilion-pool-3l.jpg 

Vi nyder en drink i baren i det indendørs poolområde (det forskydelige glastag er lukket i dag)

På en lille scene står et trommesæt klar til et underholdende poolparty senere.

qm2-deck13-paddle-tennis-3l.jpg 

Der spilles en paddle-tennisturnering, som vi er tilskuere til.

qm2-deck11-whirl-pool-3l.jpg 

Godt vejret ikke er bedre, for så kunne vi opholde os i disse områder i timevis med solbadning og efterfølgende kropsafkøling – det har vi slet ikke tid til. 😀

17:30 Vi drikker en kop kaffe i Queens Room og går “hjem” for at slumre lidt på vores private balkon.

qm2-45-5949n_37-1950w-3l.jpg

Vi håber på en flot solnedgang i morgen 😉 

20:00 Vi lister op i den nærmeste buffet og forsyner os. Vi venter på, at der ingen tjenere er i nærheden, og er selv i stand til at bære bakkerne ned i kahytten.

Vi kikker på *intern TV, med (gen)udsendelser fra de prægtige oplevelser på skibet i dagens løb. Der er programmer om tilblivelsen af Queen Mary – og ikke mindst en dokumentarudsendelse fra skibets enorme køkken, der fremstiller lækker mad til 3000 mennesker døgnet rundt. Det er spændende at kikke bag kulisserne her.

*Midt på havet sejler vi i tre dage uden TV-sattelitforbindelse.

Heldigvis fungerer komunikations-satelitterne, så vi (kaptajnen) er orienteret. 🙂  

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Rejsebreve QM2 & NY 07 og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til QM2 Hvad laver I? – Nr 12

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Endnu et interessant maritimt dagbogsblad indledes med Lupo-quinden iklædt matros-lignende tekstiler kigge i horisonten efter Big Apple:-)
    DVDen fra sommerens Atlanterhavs-hit vil sikkert blive en “tvunget” oplevelse for Lupo-familiens selskabelige cirkler i det kommende vinterhalvår på en parcelhusgrund i domkirkebyen.
    God informativ teknisk oplysning omkr. TV- og kommunikations-satelitterne sammenkoblet med webcam-adressen, som mindre-bemidlede kan anvende, bruge fantasien og nyde kamilleteen med en frisksnittet citronskive på en ydmyg matrikel ved vandkanten:-)

    Vi (Fifty-one og denne læser og sikkert utallige andre) glæder os til at se Lupo-parret iklædt det ultimative festtøj (minus farvede sugerør i ørene) på vej til kaptajnens afdansningsbal:-)

  2. lupo3l skriver:

    @Erik: Brug endelig fantasien – og overvej lige at lade (nogle af) renterne springe og målrette sig – Victoria? Det kan varmt anbefales 🙂
    (Lupo har på fornemmelsen, at revisoren allerede har planlagt en tur?)

    Ja, jeg ser og glæder mig over, at andre læser med.
    En kommentar er mere end velkommen 🙂

  3. Erik Hulegaard skriver:

    @Lupo-quinden: Som fremgår af nyt indlæg+link på “schhh”, vil revisoren snart klappe sin rollator sammen, finde EU-passet og de kunstige tænder i filtposen(ikke plastik!). I Europas største havneby venter snarlig et 75-års jubilæum garneret med en sjælden, musikalsk velsmagende og nærmest håndrullet (af Vorherre?) feminin profil – en ægte cubansk dessert 🙂 !

  4. lupo3l skriver:

    Herfra ønsker jeg dig en fantastisk tur – kan den blive andet? Lov mig at overveje Delta Hotel en anden gang, og mens du stadig er mobil 😉 (Den var du selv ude om) 😉

    Enjoy!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *