QM2 Kunstauktion & champagne – Nr. 14

(23. juli 2007) 

qm2-souvenirs-3l.jpg

Denne dag blev der tid til at aflægge et besøg i den eksklusive “souvenir-shop”. Kasketten er til Lupo-manden, og det sorte forklæde i forgrunden er ikke til mig. 😉 Det kan afsløres, at ørestikkerne er til kattepasseren, og der er lidt til garagen og til de stakkels efterladte børn…

qm2-flower-in-lobby-3l.jpg

For at kunne komme i land i Southhampton, var det nødvendigt med en immigrations-inspektion. Vi havde da tænkt os en lille smuttur i byen, når vi kom dertil, så nu begav os til restaurant Brittania med pas og QM2 Id-kort. Her sad en (meget nydelig, syntes Lupo-manden) tolder fra England for at undersøge diverse papirer. Det gik heldigvis helt gnidningsløst. 

qm2-bronze-relief-3l.jpg 

John McKennas bronze-relief (ved de indvendige kahytter i den store lobby) er 10 meter højt og 30 cm dybt!

Vi passerede Casinoet- Vi lurede et igangværende pokerspil og modstod fristelsen til at være med…

Her mangler vi en del erfaring – 😉

qm2-golden-lion-pub-jazz-3l.jpg

Vi opsøgte (endnu en gang) Golden Lion Bar – og havnede i en traditionel omgang Trivia. Vi forlangte handicap som danskere – men endte alligevel på sidstepladsen… 🙂

Nu nærmede tiden sig til, at der skulle være champagne-auktion – altså boblevand at drikke og kunst at byde på 🙂

qm2-the-art-gallery2-3l.jpg 

Lupo-manden havde forelsket sig i dette maleri. (Pino) og havde sat et mærke på, så det ville blive udbudt til salg i dag. At gå på kunstauktion er heller ikke det vi har allermest erfaring i…. hehe – Men nu skulle det måske være…

Udstillingen i “The winter Garden” er i alle tilfælde rigtig smuk, og champagnen er gratis. hehe…

Inden “vores” billede kom under hammeren, besluttede vi, at vi godt ville ofre omkring 1500$ på maleriet…

Nu var det spændende – Der kom tre malerier af den samme kunstner op til salg på en gang – og det var helt anonymt, hvem der havde bedt om at få dem op 😉 – Heldigvis, for buddene på Pinos maleri med mor og barn startede ved 3900$ -LOL- mere end det dobbelte af, hvad dem fra garagen havde tænkt sig !!!

Til sidst var der lodtrækning over et antal litografier – signerede og nummererede- Yeah! Sådan ét vandt jeg! 

Auktionarius sagde, at det var 500$ værd… Ja, riiight, det var jo grimt? –og fragten, som kunne løbe op i 70 – 100$ skulle betales af modtageren (mig) så jeg takkede nej, hihi.. Det havde de vist aldrig oplevet før 😀 

qm2-dinner-portside-sunset-07-23-07-3l.jpg

Nu trængte vi til sund mad, så vi nød en omgang salat i den smukke solnedgang 🙂

Bagefter tilbragte vi en hyggelig stund i vores stateroom – med grovsortering og opdatering af omkring 3000 (!) billeder og utallige noter.

qm2-portside-sunset-07-23-07-3l.jpg 

Den blev ret smuk, som hun havde ønsket sig 😉

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Rejsebreve QM2 & NY 07 og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til QM2 Kunstauktion & champagne – Nr. 14

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Vi tager det vigtigste først: Lupo-quinden, der guffer salat i sig med solnedgang bagbord, næsten hæk (bagenden af QM2). Først fik jeg et mindre chock, fordi det så ud til, at Lupo-quinden bar pincenez (gammeldags briller uden stang). Jeg besluttede mig for efter nærmere digital validering, at det var et mønster i ruden foran 🙂 . Ved samme validering noterede jeg mig Lupo-quindens halsbånd, der oser – jeg vil sige RÅ-oser – langt væk af QM2-klasse.
    Kunst er noget finurligt noget. Pino-stilen vil nogen elske, andre “foragte” som photo-painting. Og endelig skønhed, jamen skønhed: Nej, nej – det er ikke Lupo-quinden siddende på en barstol, der “validerer” tjeneren af mulig creolsk-caribisk DNA-masse – men derimod John McKenna´s bronce-relief.
    Som angelsaksiske mænd si´r i en ganske anden anledning 🙂 ” LOOOOK at that…!
    Sorterings-arbejdet med cirka 3.000 billeder må være “behageligt stressende”. Ihvertfald rammes stemningerne og QM2s klasse og fristelser i en digital servering af gode photos, links samt blanding af fakta og fjas, som hr. og fru Lupo har mixet til de digitale tilskuerpladser.
    Det er IKKE for at fedte, jeg vinder ingen litografi, men jeg mener det sgu..!

  2. lupo3l skriver:

    Tak for roserne til vores stemningsrapport 🙂

    Nej, nej, nej – det er ikke mig i den lyseblå top. Jeg “validerer” tjeneren henne fra mit bord…

    Og jo, jeg har briller på billedet, dog MED stænger 😉
    Nok er frisuren dronninge-agtig lige dèr, men jeg bærer dog ikke majestætens brilletype…

    – I morgen skal vi hilse på endnu en dronning 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *