Det er de underligste ting, der “hænger ved” langs Memory Lane…
I dag er det Gretes fødselsdag.
På mit juletræ hænger der hvert år en engel med lyseblå silkepapirsvinger Jeg fik den af Grete, da vi gik i 1.b som 7-årige for en del år siden 🙂 Grete sad lige bagved mig.
Da jeg nu er i klasseværelset vil jeg se mig lidt omkring. Vi er ikke så mange. Ovre ved væggen sidder Åse. Bagved hende sidder Johanne, som er så flittig, derefter Jon og bagerst Henrik. I midterrækken sidder Dorthe forrest. Dorthes mor er i virkeligheden hendes moster, og hendes far har vi aldrig set. Bagved Dorte sidder lille Lupo, og bagerst Grete… Grete er så genert, at vi er næsten sikre på, at hun begynder at græde, når læreren spørger hende om noget. I vinduesrækken sidder Kurt, tandlægens søn. Han gik senere ud af gymnasiet som den student, der havde landets laveste gennemsnit det år. Jeg har mødt ham siden, og han ynder at nævne det 🙂 Bagved sidder Jeppe. Jeppes far døde juleaftensdag, da vi var omkring 14 år. Det var helt forfærdeligt. Bagerst Bent, som altid er snotforkølet, men som kan den store tabel, som vi andre kæmper med i de første mange folkeskoleår. Ved et skolejubilæum senere kom jeg i snak med Bent, og spurgte til hans job. -Jeg er revisor! -Ja selvfølgelig er du det, Bent 🙂 (- og det endda hos én af de store)
Grete og jeg leger sammen hele sommeren. Hjemme hos Gretes mor kan man altid få en mad med hjemmelavet mirabellemarmelade. Og vi må lege i deres spændende pulterkammer på loftet, hvor storesøsteren senere fik indrettet sit eget værelse. Det var stadig spændende at komme der 🙂 (og lidt forbudt) Gretes søster er meget smuk. På den ene arm har hun et brunt mærke, og om sommeren bliver hun så solbrændt, at hun er mørkere end sit eget mærke – woow. Helt fantastisk for et par småpiger som Grete og Lupo. Vores fædre er kollegaer, så vi har ens skoletasker, som vores fædre har købt via firmaet. Taskerne holdt i mange år. (Det gjorde ting dengang, -gnæk, gnæk…)
Når jeg kom til Gretes fødselsdag den 3. januar, fik jeg altid det dejligste chokoladeslik, marcipan, sodavand og småkager. I dag kan kan jeg godt se, at det var resterne fra juledagene 😉
Indtil vi gik ud af 7. klasse sås vi hver eneste dag, herefter fulgtes vi “parallelt” indtil vi begge forlod barndomsbyen. Efter gymnasiet rejste Grete til København, og jeg har kun set hende et par gange i årene der er gået. Jeg har dog en smule kontakt med hendes forældre, og Grete har det godt. Tillykke med de 40+ kære Grete! – indeni er vi meget yngre, ikke osse? 😀