Rejsebrev 5: Cypern, Aphrodites fødested

aphrodite_cypern1_3l.jpg 

I Paphos området ligger Aphrodites fødested, gudinden for Skønhed, Vellyst og Frugtbarhed. Hun steg op, født af havets skum, her ved disse klipper 25 km øst for Paphos, og blev båret i land, stående på en muslingeskal. 

aphrodite_cypern2_3l.jpg

Da hun gik i land, voksede der græs på klipperne, der hvor hun havde gået, og vanddråber, der dryppede fra hende, blev straks forvandlet til perler. *suk* Altsammen ifølge legenden.

aphrodbad3l.jpg

Nord for Paphos ligger landskabet og klippehulen, som er tilknyttet Aphrodite. Her kom hun for at bade i skyggen af et figentræ. Et bad i dette vand menes at have helbredende virkning. Men det er ikke mere tilladt at forsøge…

jagt3l.jpg

I området omkring badet, var jagt forbudt. Men som mange andre ting tog cyprioterne dette forbud med forbehold 😉

Dette var vores første besøg på Cypern, men bestemt ikke det sidste her på Middelhavets tredjestørste ø! Cypern er en utrolig smuk ø med store kontraster, fantastiske strande med blåt, blåt vand, og selvfølgelig masser af gamle kultur-skatte og en helt speciel historie. Den flotte natur, det dejlige klima og de venlige beboere gør bestemt denne ø til et sted, som er værd at besøge flere gange.

Jeg lovede mig selv at starte og afslutte rejsebrevene fra Cypern med en hyldest til øen, og da jeg har afsluttet hvert brev med en solnedgang, vil jeg slutte dette sidste indlæg med et kik ud af vinduet fra nogle tusinde meters højde, hvorfra man kan være heldig at se solen gå ned for anden gang på samme dag 😀

solnedto3l.jpg

De rigtige svar på “find tre fejl” i forrige indlæg er:

1.Rattet i højre side.

2.Bilen i venstre side.

3.Bilen er en Nissan.

Junior fandt den første fejl på ét sekund. (apropos familiegener)

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Glade dage, Rejsebreve Cypern 08 og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Rejsebrev 5: Cypern, Aphrodites fødested

  1. Erik Hulegaard skriver:

    I min rationelle maskuliniserede verden (måske gi´r hr. Lupo mig ret 🙂 ) er svaret på quizzen: Ja-men, vi er jo på Cypern, hvor man kører i venstre side, derfor rattets og vognens placering – logik!. Nissan i stedet for Lupo er uden logik 🙂 Det var for svært på en nem måde!
    Nå, tænkte jeg 🙂 – der er nok en trøstpræmie! Vi citerer fra rejsebrev IV:”Næste rejsebrev (5) er det sidste fra Cypern, endelig afsløres Lupo ved Aphrodites fødested!” – Bemærk ordet “afsløres”. Lupo står stadig med ryggen til! Det eneste nye er en stjerne-ørenring. – Jeg overvejer, om jeg skal skrive et klagebrev til den digitale ombudsmand. En hurtig googling fortæller mig, at han (desværre) ikke er opfundet endnu – hulk!

    Og så til det positive: Jeg har været ved Paphos, men ikke denne skønne bugt (rigtig flot billede !). Aphrodite havde en hamrende god smag. Nu får jeg aldrig testet, om hr. Lupo også har det 🙁 !

  2. lupo3l skriver:

    Hehe – det er mine svar, der er de rigtige -ikke nødvendigvis de mest logiske 🙂
    Jeg beklager, at måtte skuffe dig ved Aphodites klippe. Jeg mente bare, at jeg nu kan afsløre/bevise, at jeg har været der.
    Bemærk: nok er der “Stars” i ørerne, men selvom vi er tæt på vandet, optræder Lupo dog ikke med både “Stars & Stripes” 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *