Sjældent ser man det…

Ubrugelig viden # ? 

På biblioteket, hvor man har selvbetjening, ser jeg, da jeg nærmer mig udlåns-scanneren, at den forrige låner har efterladt sin bon. Jeg kaster et blik på den, og ser, at de to fornavne og efternavnet er identisk med mine. Kun mellemnavnet er forskelligt – og endda med det samme antal bogstaver som mit. Hvor ofte sker dét lige?

Dette indlæg blev udgivet i Langt ude og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Sjældent ser man det…

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Klart at det gør indtryk. Må være en mærkelig følelse. Måske skulle blogejeren udtage sit mellemnavn og erstatte det med “Lupo”.
    En anden vinkel er anonymiteten. Måske behøver Lupo ikke “a kidname in disguise”, eftersom x tusinde i DK hedder det samme 🙂

    Denne kommentator får aldrig den specielle Lupo-oplevelse på sine talrige besøg i videnscentret alias biblioteket, fordi han er den eneste on the Globe, der bærer navnet 🙂

  2. lupo3l skriver:

    @”The one and only Erik Hulegaard” 😉

    *smager lidt på Eriks forslag*…
    – Nah… Jeg tror jeg beholder “min mors pigenavn”
    Jeg er godt klar over, at mit navn ikke er sjældent, det var mere det tilfælde, at vi (næsten) navnesøstre pludselig kom så tæt på hinanden, i samme ærinde 😉

  3. Morfar skriver:

    Det er et tegn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *