Lupos juleSKOlender 13. december


Manolo Blahnik. Navnet er i dag blevet synonymt med de smukkeste og mest eksklusive sko i verden. Materialer som silke, satin og pels er medvirkende til, at prisen ligger i den dyre ende. Manolo Blaniks sko er drømmeobjekter. Han har designet sko siden 1970, men i mange år var hans sko en eksklusiv og velbevaret hemmelighed i modeverdenen.

Modeikoner for flere blev skoene først for alvor, da de blev nævnt utallige gane gange i TV-serien Sex and the City af hovedfiguren Carrie (Sarah Jessica Parker): “Mine Manolos” Dog skal siges, at Blanik selv slår fast, at han også før TV-serien solgte alt, hvad han lavede. Nu har han blot fået mediernes bevågenhed oveni.

Blaniks kunder tæller blandt andre Bianca Jagger, Diana Ross, Victoria Beckham og Madonna. Madonna har givet skoene ubetalelig reklame ved at udtale, at Blahnik sko er bedre end sex, fordi de varer længere!

Blanik selv er fascineret af den konservative britiske overklasse og den 66-årige (gentle)mand (2008) ses oftest ulasteligt klædt i tweedjakkesæt med slips eller butterfly, og med det grå hår samlet i en lille pisk i nakken. Han signalerer eksklusivitet, og som ophavsmand til et af verdens mest eftertragtede skomærker er han berettiget til sit kælenavn: Skoenes sultan.

Dagens quote:
Prøv et par. Hvis du ikke fornemmer magien, så hold dig til Reeboks”
Manolo Blahnik

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Julekalender og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Lupos juleSKOlender 13. december

  1. Morfar skriver:

    Desværre fåes de ikke i 45 🙂

  2. lupo3l skriver:

    Det ville ellers være cute!
    Hvorfar er det lige, at jeg kommer til at tænke på Bamse? (og kyllingen) 🙂
    Hvis du kan vente til den 22. så skal du se støvler, som også du kan passe, morfar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *