Lupo degraderes…

Vi flyttede ældste tvangsarving i begyndelsen af december sidste år. Gæt, hvem der flyttede i week-enden (!)

Ja, hende igen. Til et nyt studérkammer, hvor hun vil blive smidt ud igen senere på året, når hun forhåbentlig har bestået med hovedopgaven 🙂 Heldigvis har hun en (billig) flyttemand, så vi gamle slipper for slæbet og kan nøjes med at være hyggemontører.

Udsigten er til den ene side det elskede fitnesscenter: “Nogen gange fitter vi, så ruderne bliver helt duggede” (Èn af de bedre overspringshandlinger) og til den anden side statsbibliotekets imponerende bogtårn , som jo er ret væsentligt at frekventere i hendes situation. Jeg håber ikke hun læser alle bøgerne derinde, berøvet dagslyset – bygningen er uden vinduer (!)
Hvis man lægger nakken tilbage i tårnets nærhed, kan man næsten forestille sig og drømme om New York – En skyskraber…

Andre trusler og overspringshandlinger er for den stakkels studerende, at hun i den nye bolig har en bunke tv-kanaler i modsætning til før 2 (to) , og vi gamle har tænkt os at invitere hende på en uges forårsferie -oh…

Hun overtog med usædvanligt gå-på-mod min rolle som Lupo-mandens lærling og skruede egenhændigt bogreoler, lamper og anden pynt op, dog under kyndig og erfaren vejledning fra far, idet hun (ofte) skulle vide: “Hvilken vej skal skruen?” 

Imens holdt jeg mig til rollen som opvasker af en dag(e)gammel opvask…

Efter endt mission og hyggen fastmonteret, fandt vi os selv i arvingens sofa, tudende hendes ører fulde af vores frustrationer over stat og kommunes nye strukturer og uendelige antal af  fusioner. (Sorry, min pige)

Ikke destro mindre har hun allerede gjort det (søgt job i en statslig institution) Man følger vel et spor 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Glade dage, Gør-det-selv og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Lupo degraderes…

  1. woman-hood skriver:

    Det er ikke bare dig – jeg har også skrevet om emnet på min blog http://www.woman-hood.com. Du er velkommen til at komme på besøg og læse mit indlæg. Du er også velkommen på min blog http://www.delightfulpeople.com, den blog handler mest om mode

  2. Erik Hulegaard skriver:

    Det er ikke bare blogejer Lupo, der nedgraderes. Det samme gælder igen for denne kommentator, der trods alt besidder en anciennitet på 211 kommentarer og skal finde sig i IGEN at blive sendt til bedømmelse – jf. forrige indlæg 😉

    PS. En kopi af hændelsesforløbet overvejes tilsendt Forbrugerombudsmanden!

    PPS. Fint, at ældste tvangsarving nu nemt både kan stønne og læse samtidig 😉

  3. Morfar skriver:

    Nogen skal jo være aggressive skrankepaver :). skøre links du har idag 😉

  4. lupo3l skriver:

    @woman-hood: Tak for buddet – jeg har luret lidt ovre hos dig. Velkommen i garagen 🙂
    @Erik: Dine 211 kommentarer er alle meget velkomne 🙂
    Jeg beklager, at du har hængt fast i filteret endnu engang. Øv
    @morfar: Be my guest! Klik du bare nærmere 🙂

  5. Morfar skriver:

    Det VED du at jeg gør 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *