Rejsebrev 1 Malta: Nedtur i tre timer+

Vi valgte at bruge dette års restferie på en chartertur til Malta. I lufthavnen konstaterede vi, at det er mere end 10 år siden, vi har rejst på denne måde. Man kan nyde, at (næsten) alt bliver ordnet for én og på destinationen taler guiderne dansk. Til dem har man også ubetinget brokke-ret (!) når hvis noget går galt, og de hjælper gerne med gæsternes vanskeligheder. Selv ting, som de faktisk ikke har ansvar for (erfarer vi senere, da vi får tekniske problemer med vores lejede bil) 
I de senere år, har vi været på “egen hånd” i ferier og sætter stor pris på at være det, men denne form (charter) er ikke at kimse ad, når ens førsteprioritet er afslapning. De fleste praktiske ting slipper man for, og på Malta kan man desuden klare sig på engelsk.

Ferien begynder i lufthavnen. Jeg ynder at komme i rigtig god tid (når det kan lade sig gøre) og ustresset iagttage livet i hallerne. Lupo-manden blev sendt efter kaffe: To kopper – og lidt sødt – det  kunne vel blive højst en halvtredser 😉 Indrømmet: Kagerne var lækre. Og med creme fraiche. Men det var immervæk en selvhenter. Langt væk.  

(der kan klikkes på billederne)

Om bord er prisene toldfri? Jo, det er sikkert okay at betale Kr. 49,00 for en drink, venligt serveret på éns plads i en bar, der bevæger sig med 800 Km i timen i 9,5 kilometers højde og (for det meste) med en fantastisk udsigt (her alperne) og minus 55 grader udenfor- men at kalde en dåse-SchweppesTonic, en (4cl) plastikflaske gin og et tomt plastik-krus for en “Bombay Sapphire” er at strække den 🙂 Pinden, der er anbragt i kruset? Den er beregnet til at vælte indholdet ud over sig selv eller nærmeste nabo på den knebne plads. Det er u-undgåeligt, og den bør straks fjernes.
Imidlertid hyggede os vældigt. Vi nyder som regel flytransport, om den varer tre, fire -eller otte timer.
På Malta kom flyet ret skævt ind på den ellers så fine, ny-asfalterede landevej…
Snydt… -vi er allerede landet og kører her til ankomsthallen.
Her mødte vi “charter-konceptet” idet vi blev budt velkommen til Malta (på dansk) og venligt henvist til bussen, som skulle fragte os det sidste stykke vej.  

Alle luxus-tilkøb var gjort hjemmefra, såsom at køleskabet var (nogenlunde) fyldt ved ankomsten, så jeg og dermed min bedrende ryg kunne forkæles og heles. Det indbefattede også badekåbe(r), moderniseret og nyrenoveret bungalow og en daglig avis 😉 Desuden var der bestilt halvpension. Frokosten skulle Lupo-manden sørge for, i byen eller “hjemme” i gårdhaven.

Vin, blomster, chips og frugt bød os velkommen. Jeg kunne ikke dy mig for i mørket at smutte op i taghaven og nyde synet over byens lys. Lupo-manden synes åbenbart udsigten var udmærket derfra, hvor han stod 😀

Dagens avis var kommet. Det viste sig, at vi var landet midt i en krise mellem Malta og Italien, omhandlende over 100 afrikanske bådflygtninge, som et tyrkisk fragtskib havde samlet op i Middelhavet. Maltas regering mente, at skibet skulle bringes til nærmeste sikre havn, som er den Italienske ø Lampedusa (40 (sø)mil væk). Italienerne mente derimod, at da flygtningene var opsamlet i Maltesisk farvand, skulle de bringes til Malta
(114 (sø)mil væk) Mens landene forsøgte at løse krisen, døde der mennesker ombord på fragtskibet. Vi fulgte sagen.  
-Jeg blev scoret (!) med natmad – serveret udenfor: Lokal ost fra naboøen Gozo og dejlige tomater på lunede brød.

Neskaffen (indenfor) var ganske udmærket med et voksent stykke chokolade til.
Nu glædede vi os til både at slappe af og også udforske landet lidt.
I næste rejsebrev: Lidt om det “strålende” vejr på Malta.