Mellieha Holiday Centre er et meget kattevenligt ferieområde.
Flere steder er indrettet katte-caféer, hvor der fodres dagligt. De mest kælne af kattene kommer helt tæt på gæsternes bungalows, og det er tilladt at give dem mad. Dog kun “autoriseret kattemad” 🙂 Ham her ventede på os i læ under en busk den første morgen -og vi var solgt til den lille forhutlede fyr.
Det viste sig, at han havde problemer med at tygge (det tørfoder, vi havde med hjemmefra 🙂 -så den skadede slagsbror fik sin ration lagt i blød i en underkop, mens vi andre fik morgenkaffe. Tsk,tsk…
Poolen var sol-opvarmet og fristede ikke i dag. I morgenmadsrestauranten derimod lærte jeg i løbet af ugen at hente flere gange 😉 Vejret var først på ugen mildt sagt blandet, og vi besluttede at se tiden en smule an.
At slappe godt af var vores primære formål med ferien og vi nød det dejlige feriecenter, som er bygget, så det falder næsten i ét med landskabet.
Det var et krav, da arkitekten sidst i 70’erne tegnede de 150 feriebungalows, som selvom de ligger tæt, er ret ugeneret af hinanden.
Fra vores tagterasse havde vi blandt andet udsigt til St. Agatha’s Tower eller: Det røde tårn. Det er fra 1649 (!) og skulle stoppe eventuelle angribere og var også signaltårn mellem Malta og naboøen Gozo.
Det ser ud til at være en udflugt værd senere?
Der var frokosttid i gårdhaven, og brochurer blev studeret nærmere.
Se Lupo’en …på Malta 🙂
Der kom flere katte på havemuren for at hilse på.
Måske hevde et rygte spredt sig 😉 Det var tydeligt, at de var (delvist) opdragne til at blive udenfor haverne. I husene var det helt forbudt for dem at smutte ind. Vi troede, at det var den samme fyr, der havde udset sig vores selskab (flere gange om dagen), men vi kan se på billederne, at de røde katte har snydt os. Der er mindst tre forskellige!
Til eftermiddagskaffen serverede Lupo-manden en lokal bolle med hakket chokolade. Den lette litteratur er købt i lufthavnen. Jeg investerer hellere i et par paperbacks til en rejse end diverse magasiner. De koster omkring det samme og uge/månedsbladet er jo hurtigt “læst”
Denne aften underholdt Malteseren “Johnny G” på den lokale bar: (Alias Johnny Larsen: “Jaj bo telaie på Hawaie” og Johnny Lilholt: “Kal de kerlihei”)
Men sjovt var det (med vin ad libitum – måske derfor) og vi vippede en enkelt dans.
Ja tak, det er strålende! Næste dag stod vi op til dette syn. Desuden var der ifølge de lokale Maltesere “vintertemperaturer i april” – så bortset fra morgen- og aftensmad i restauranten, opholdt vi os indenfor i varmen hele dagen. Blev stille og roligt indlemmet i Maltas rytme, som forfatteren Dan Turèll har kaldt den. Han har været her mange gange og har udtalt sig om livet på Malta som “ren meditiation” – Dan Turèlls kriminalroman: Mord på Malta – foregår blandt andet her på centeret – den må på listen til vinter 😉
Den brillante forfatter ser så arrogant ud, men jeg elsker hans ligetil herlige og præcis rammende retorik. Han får det til at se så let ud – hvem ville ikke gerne kunne skrive sådan.
I like!
Ham her kunne til gengæld ikke lide – at være udelukket i regn og kulde, og ville rigtig gerne gøre os selskab indenfor…
Afslapning og nydning -af udsigten, selvfølgelig.
Der var så vådt, at de ellers ret indtørrede snegle, som sad i dvale på vinstokken, vågnede op til dåd og tog sig af resterne af kattens mad.
Efter et par flasker rødvin i dagligstuen var der kun at gå i seng med et stort krus – og delechokolade.
Næste dag: Udlejningsbil og færge til naboøen Gozo.
ÅÅGh mand! jeg vil oss til Bornholm! Eller hvor du nu er. 🙂
Man(d) må håbe, at Fifty-one ser disse billeder og bliver klar over, hvor priviligeret hun er….
Fint at garagens “logo” og blogejerens daglige primære transportmiddel medtages, omend i mindre størrelse ;-). Ganske rigtigt var den afdøde forfatter Dan Tùrell betaget af denne destination, der dannede grundlag for en af hans bedste krimier “Mord på Malta”.
Lidt skræmmende for kommentatoren er det at tænke på, at arkitektblyanten til feriecenteret blev spidset efter kommentatorens (vellykkede) besøg på øerne. På det tidspunkt var blogejeren ca. 8,5 år gammel ;-).
Noget ældre er dr. Marianne Legato, hvis paperback er tydelig på et billede; det samme er den danske smørreost på et andet…..
Garagens ejer har tilvænt læserne, ihvertfald de faste, med gode billeder, herunder indmellem sublime billeder. Sidstnævnte kat(egori) kan lables på “afslapning og nydning af udsigten”; nærmest til et tidløst postkort i sin naturlige renhed……flot Lupo!
Det var da noget helt fantastisk lys der er på alle de billeder, især kattebillederne hvor dyremotivet nærmest springer ud af billedet. Godt fanget!
Jeg glæder mig til at se resten af billederne når jeg kommer hjem og besøger garagen 🙂
En venlig hilsen fra Samsø
@Erik: Mange tak for kommentar og ros 🙂 Klart, at du er så berejst Erik, du begyndte jo nærmest som spæd. Dengang man regnede i halve år – nu er vi bare: “I fyrrerne, halvtredserne..)
@ 2. tvangsarving: Tak, du. Det er såmænd regnvejrslys 😉
Vi viser gerne flere feriefotos, mod at se resten af dine fra New York…?
Ha’ en rigtig go’ week-end på Samsø!