Norwegian Air på prøve

Lupofamilien var næsten samlet, idet yngste tvangsarving fik besøg af far og mor en sommerweekend:Norwegian Air bragte Lupo til Kbh
Ligegyldigt hvor mange krumspring man gør sig, koster det (for to personer) et fire-cifret-beløb at komme fra Hovedlandet til -staden.
Lupo betaler dog gerne prisen  😉
Denne gang faldt valget på at køre til Aalborg, benytte Norwegian Air til Kastrup og fortsætte med Metro til den endelige destination, den lille lyse studielejlighed på Frederiksberg, hvor Søn og kæreste residerer.
Flyselskabet er et behageligt bekendtskab -bortset fra (rutine)meddelelserne i højtaleren undervejs, som er ganske umulige at høre. Man kan kun håbe, at personalet nedsætter talehastigheden i tilfælde af vigtige(re) budskaber. Derudover kunne vi godt have brugt en kop – vand, kaffe, juice. Der var tid – og der var betalt: Kr 35,00 ekstra pr. sæde (!)
Disse minuspoints opvejedes dog til fulde og i samarbejde med “Aalborg Handling” , da Lupos nye mobiltelefon på hjemturen var gledet ud af tasken, og dermed efterladt i bagagehylden over sæde12 B -og Lupo selv var på vej til p-pladsen. I løbet af nul-komma-fem var Nokia’en tilvejebragt og et mindre beløb udløst fra Lupos pung til personalets kaffekasse.
Pyyyyhha…

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Fridage, Glade dage og tagget . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Norwegian Air på prøve

  1. spunky skriver:

    den der vinge ser mig noget deform ud …..

    jeg tror jeg ville holde mig fra det der norwegian noget! 😐

  2. lupo3l skriver:

    -Du siger noget, Spunky!
    -og det skulle være så fint at flyve med opadbøjede vingespidser. *fnys*
    😉

  3. Erik Hulegaard skriver:

    Måske krydsedes vore veje ved “Aalborg Handling” (derom mere 20/07/09).

    Og ganske rigtigt. > 1.000 kr for to pax t/r fra Hovedlandet til den lille grønne bydel med den største befolkningstæthed i DK. Selv Abildskou – der også passerer Lupos hjemby – kan ikke komme under 1.000 kr.

    PS. Lupo-Nokia-historien endte gu´skelov lykkeligt ;-).

  4. lupo3l skriver:

    @Erik: Måske 🙂 Jeg venter spændt på at høre, hvor du har været.
    Jeg tror dog næppe, det var dig, der stod og savnede en adskilt barne(barns) barnevogn i Aalborg 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *