Det tavse mjav 3

Det kan næsten ikke beskrives, hvor virkningsfuldt “Det tavse mjav” er, når man skal nedbryde menneskelig modstand. Teknikken er latterligt enkel. Man ser op på mennesket, åbner munden til et velartikuleret mjav, men lader ikke en lyd komme frem.
Virkningen er overvældende. De bliver rystet til deres inderste og er parate til at give én næsten hvad som helst. Tricket skaber et indtryk af hjælpeløshed, som går direkte til det menneskelige hjerte. Normalt begrænser jeg brugen af dette kneb til almindeligt tiggeri ved middagsbordet, men det kan med stor effekt anvendes ved andre lejligheder.

Morgenen efter gik jeg ovenpå og lagde mig til at sove ved siden af manden. Senere vækkede jeg ham ved på lette poter at vandre hen over hans ansigt. Han satte sig op: “Din lille skovtrold! Hvem har inviteret dig herop? Lad os kikke lidt på dig” Han begyndte at lege med mig.
“Hør nu, min ven” sagde hans kone. “Tror du, vi burde have den her i sengen?”
“Hvorfor ikke? Hvad galt kan der være i det? Se bare, den er helt vild med mig”

(fortsættes)

Dette indlæg blev udgivet i Dyr og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *