Lupo personligt udfordret – og på trommer

Sister Bonde har sendt mig en udfordring.
Hun vil gerne vide lidt mere om Lupo, og hermed løfter jeg sløret (lidt):

Tre ting, jeg husker, som det var i går:

Da Benny, genboens dreng og jeg stod på hver sin side af barndommens gade, og han fik mig til at tude ved at råbe, at jeg var fire år. Jeg hylede tilbage, at jeg altså var fem!

En barndoms juleaften, hvor min mor var syg, og kun orkede at ligge feberhed på sofaen. Hun havde (bare) influenza, men for lille Lupo (omkring otte) var det tæt på verdens undergang og jeg troede hun skulle dø. Heldigvis kunne familien trøste mig med, at mor havde mange år igen. Rask og god.

Fornylig, da jeg fejrede en (rund) fødselsdag og begge mine børn desværre var i udlandet og dermed forhindret i at deltage. Troede jeg. Men de havde hemmeligt arrangeret at kunne møde op på mors adresse på dagen alligevel. Se, dét trak vand. På den gode måde 😀  

 

Tre ting, jeg ikke kan li’:

Fortielser
Undervurdering af folk
Rød Aalborg 😮

 

Tre ting jeg kan lide:

Masser af fritid
At være sammen med min familie
At rejse!

 

Tre sange jeg hører lige nu:

The Beatles: I will
Jeg er stor Beatles-fan og denne er min yndlings. En stille sang, som ikke spilles så ofte. I garagen har vi en joke, der siger, at inden for en time efter, at der er tændt for radioen bliver der spillet et Beatles-nummer. Ikke nødvendigvis med dem selv…. Så gælder det om at være den første, der siger: “Dér var den!”
-Indrømmet, det var lidt sjovere da begge børnene boede hjemme 🙂

The Bird and The Bee: Carol of the Bells
Oprindelig fra en Ukrainsk folkesang – Peter Willhousky skrev den engelske tekst i 1936 – “min” version er indspillet i 2007 – Og er nummer 9 på CD  jeg købte på Starbucks/Nicosia december måned dette år.  Hele CD’en spreder julestemning i garagen samtidig med, at den vækker minder fra en dejlig ferie.

Ellers lytter jeg mest på pod-cast (radio)
På min I-Pod ligger de seneste udsendelser af blandt andet:
Sproghjørnet,
Sproglaboratoriet,
Videnskabens verden,
Mennesker og medier,
Radiobloggen, (kan anbefales)
Ibens harem,
Filmland
(og DR torsdagskoncert)

 

 Tre TV-serier, jeg følger med i:

Jul i den gamle trædemølle. 🙂
Jeg eeelsker gensynet med Flemming og Berit – og de ligner stadig på en prik min svoger og svigerinde *fnis*
Udtrykket: “Det blir’ så dyrt!” har Lupo-manden brugt lige siden (20 år), og jeg havde helt glemt, at det stammede derfra 😉

Nyhederne 🙂

Er jeg den eneste, der ikke har fulgt med i hverken Forbrydelsen, Sommer, Anna Pihl, Livvagterne eller 24 timer? osv…
 

Tre blogs jeg læser dagligt:

Erik Hulegaard. Eriks blog er lukket i juledagene. Men kig alligevel derover. Der er masser af læsestof. Hans refleksioner er lærerige. Der er anmeldelser af bøger og film. Ind imellem også selvoplevede gysere og andre sjove episoder. Under det hele lurer Eriks gode humor, livserfaring og dejlige retorik. 

Beologisk Institut. Beologen har et dejligt lune, og fantastisk flair for sproget. Han skriver digte, der rammer og rører. Samtidig får man et lille indblik i Beos hverdag. Instituttet er bestemt et besøg værd.  

Uden relevans. Ubeskriveligt underholdende skriver morfar om sit liv og levned. Og om jacuzzi, designerstol og venner med helt uhyrlige navne.

Ikke at forglemme  Anita, Ella, Lizelotte, Regitze, Lotte, Lene, Lone, Spunky, madame og flere andre som jeg jævnligt besøger via Google-reader.

[yt]s-xd3NuWQI0[/yt] 

Læg mærke til pigen på trommerne. Forestil dig hende uden stikkerne. Så ser du nogenlunde mig, når jeg er passager i Lupoen, og der spilles musik, jeg kan li’ – (siger Lupo-manden. Han mener der er noget ved mimikken, kropssproget – og kavalérgangen) *fnis*
En god luft-tromme-solo er nødvendig ind imellem. Så må medtrafikanterne gerne glo. Bare jeg er glad.

 

Tre blogs, jeg vil udfordre:
(og dermed lære lidt mere om):

Moccapigen (Anita)
Mal din dag (Ella)
Livsnyderen (Lizelotte)

Dette indlæg blev udgivet i Ord-udfordring og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Lupo personligt udfordret – og på trommer

  1. Sister Bonde skriver:

    Jamen det var dog fantastisk lærerigt 😀 Tusind tak for at du havde lyst.

    Det med en influenza-mor juleaften, har vi tilfælles. Det var godt nok ikke sjovt – dengang.

    Begge mine unger, var også væk (den ene i udlandet) da jeg blev rundt, og de forblev væk 😉

    Sjovt at læse, og lytte til musikken, nu vil jeg glæde mig til at at læse dine udfordringers indlæg.

  2. Erik Hulegaard skriver:

    Blogejeren takkes mange gange siddende på en miniudgave af QM2 i vuggende skandinavisk farvand for den positive anmeldelse af mit blog, der er et annex af mit “digitale barn” :

    http://www.hulegaard.dk

    Adderende specielt til Fifty-one kan fortælles, at hun måske var forbi samme hjemmeside og kiggede fotos. Et link var ikke “Nice”. Det rigtige link til denne pragtfulde riviera-by er:

    http://www.hulegaard.dk/nicegenerel.htm

    Blot til info, hvis hun en dag skal hilse på Français chats ;-). Hun og resten af garagens indhold ønskes igen en glædelig jul samt et individuelt tilfredsstillende 2010 for alle de tilmeldte.

  3. lupo3l skriver:

    @Erik: Velbekomme!
    Jo, vi var hos dig i dag (digitalt) for at kigge efter – ikke Nice, men Bamser! Lupo overvejer, om der skal en Majse-Bamse med hjem til foråret 🙂

    Og jo, under besøget husker jeg, at jeg så et smukt udsigts-foto fra rivieraen 😉

  4. lupo3l skriver:

    Tak Sister Bonde. Det var hyggeligt at rode lidt i hukommelsen 😉

  5. Morfar skriver:

    TAk for de søde ord lupo.

    oh nu har du ads i kommentarerne! *w*

  6. lupo3l skriver:

    🙂 morfar

    Det har du ikke…

  7. Lizelotte skriver:

    Lupo, nu har jeg været en dygtig pige og lavet min meme 🙂

  8. lupo3l skriver:

    @Lizelotte: Jeg kigger lige over til dig!
    Tænk, at du orkede efter rejsen og alting 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *