Endelig kaffetid efter godt en time i selskab med mange kendisser.
Lupomanden meddelte, at han ville forevige den lækre chokolademuffin, men dokumentationen handlede i virkeligheden om mine ben/løbestrømper! Jeg har selv lært ham, at man ikke påpeger en løbende maske på en kvindes strømpe, før man har sikret sig at hun har et par ekstra i tasken.
Han vidste, at det havde jeg ikke.
Tja, her ses Lupo med måsen i vejret på krabbefangst på en messestand. Jeg blev fristet/provokeret til at række langt ned i det iskolde og dybe vand i et hyttefad på en illuderet fiskekutter. Jeg fangede en (kunstig) krabbe mellem de levende (det vidste jeg ikke!), uden at vide, at præmien var … en krabbefiskestang.
Smækre Formel-1 reklamepiger holder en pause og forsøger sig som meteorologer.
Lupo-manden havde hele dagen haft et godt øje til de to Ferrarirøde reklamesild for Formel1. Han fattede mod og spurgte om de ville stille op sammen med Lupo til en “Garageklassiker” bagfra. Hah..haha!
Mens vi poserede, grinede de lidt ved tanken: “Alle skal nu vende sig om, der skal tages billeder til mors blog!”
Tja, nok er jeg en halv gange bredere end de “røde” men også (mere end) dobbelt så gammel. I hvert fald kunne jeg sagtens være mor til dem. Begge to. 🙂 Også snyd, at deres hæle er højere.
Dette blev enden på vores besøg på YouSee `10 Messe 😉
Udenfor igen: Den blå himmel tegnede godt. … Den friske vind ruskede dog godt i nybygningen på Amager og det blafrede faretruende på de øverste etager.
Et sidste kig på det imponerende byggeri luksushotellet Bella Sky, inden vi må tilbage til Frederiksberg for at se om det vejr, jeg havde planlagt med Peter Tanev, holder. I den store taske har jeg vinderbeviserne udi konkurrencen om at samle mest slik fra udstillerne, men ak- min modstander Lupomanden var slet ikke klar over, at der havde været en (konkurrence)
Altan-dokumentation. Ude var hun, men iført jakke og med valne fingre.
Næste morgen så det meget bedre ud med hensyn til min nybegyndervejrudsigt (kun et halvt døgn forsinket), da jeg vågnede op til denne solbeskinnede ude-morgenbakke. Endnu et point til Lupo-manden for den!
Når enden er god, er alting godt. En frase, der som alle fraser ikke er tømt for sandhed.
Sandhed er det også, at man(d) aldrig skal fortælle en kvinde, at der er løbet en maske (eller flere) i hendes strømper; især når hun ikke har mulighed for replacement.
Replacement af deres fysik vil de to røde højhælede Ferrari-sild opleve, når de når Lupos alder. Sammenligninger af den slags er i virkeligheden kun interessante, når grundlaget (aldersniveau o.lign.) er det samme.
Samme Gouda-ost nydes også periodevis af kommentatoren.
Kommentatoren noterer sig, at Lupo via Garagens Ipad genlæser hans svar på et blogindlæg fra en anden talentfuld blogger, som vi begge synes godt om.
Om Lupo får brug for sin krabbefiskestang vil vise sig, når hun formodes at skulle holde ferie fra Garagen ovenpå sliddet med sin seneste blogpræstation.
Blogpræstation(en) er afgjort – med tak til hr. Lupo – visualiseret til glæde for de mange læsere, der har fulgt Lupo og hr. Lupos Yousee-oplevelser en efterårsdag 2010 i BC.
jeg skal da ellers lige love for at lupo giver den gas 😉
@Erik: Mange tak for den fine, afsluttende kommentar 🙂
@Spunky: Jow, Lupo har sandelig været i byen, dér 🙂
Vent, -der kommer flere indlæg, inden jeg rejser ud for at fejre (blandt andet) mig selv 🙂