Lupo sendt til tælling

Vores vandhane i køkkenet skulle udskiftes. I byggemarkedet fandt Lupo-manden og jeg frem til hylden hvor hanerne sad. Fint på række med priser på og lige til at vælge imellem. Lupo-manden fandt også ret hurtigt frem til en model han kunne lide, til en rimelig pris. Så langt- så godt. Han mente dog, at have set den samme eller lignende en lille smule billigere et andet sted. Derfor kunne han alligevel ikke lige beslutte sig…

Han fik nu øje på en model med sensor (!) som kostede mindst 10 gange den første. Jeg bemærkede, at han ikke kunne bilde mig ind, at være villig til at slippe så meget for en hane, når han havde kviet sig ved prisen på den første. (!) Så var det, han tilbød at køre mig hjem. Så ville han hente yngste tvangsarving og se videre på vandhaner med ham.

Jeg foretrak at fortrække til afdelingen for dækkeservietter…

😉

Dette indlæg blev udgivet i Gør-det-selv. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Lupo sendt til tælling

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Lupo har således iført Bobby-hat dækket op med servietter til årets store quinde-kampdag i morgen, hvor kamp-hanerne – hvad enten de er billigere, eller fjernstyrede – vil følge slagets gang, medens dele af Garagens look formodes at skifte udseende! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *