Opera finale – for disembarking (dag 8)

Inden vi fik lov at nærme os Kiel, skulle “Opera” have tysk lods ombord og som sidste år havde Lupo bestilt balkon direkte over lods/pilot-åbningen 😉

 


 
Tysk præcision… Det varede ikke mange sekunder, før båden igen var væk.
Godt Lupo-manden var hurtigt ude med kameraet. Lupo så kun bagenden   😉

Hvad laver “Piloten” så deroppe på broen???
Han feder den vel i en behagelig stol sammen med styrmanden 🙂

 


Uden selv at være “skyldig” 😉 endte Lupo pludselig i Kiels “finansområde”, der åbenbart ligger tæt på havnen.
De kan ikke stave til Euro 🙂 
Vi fandt hurtigt en fortovscafé i god afstand derfra. Fadøllene kostede kun
det halve af prisen ombord (!)

 

 
Et tilfældigt tilfælde…
Ombord havde Lupo-manden netop kommenteret, at han syntes pooldækket trængte til olie.  Sekundet efter kommer en lille dreng tæt forbi vores bord, moderen kalder bag ham: –Lorenzo!!  Vi tænker begge:  Lorenzo’s Oil… 
Hvor ofte sker det lige?

 


Ved afgangen fra Kiel, var der optræk til regn, så det var om at få “vasketøjet” ned fra snoren 🙂
-I Kiel lagde Opera til kaj i trafikhavnen meget tæt på centrum, og kunne vise de mange flotte flag. Modsat i de andre byer på vores togt, hvor vi var henvist til en industrihavn. Der viste Opera ikke flaget. 

 


Laboe -Det specielle tårn (og u-båden lige nedenfor) fik minderne frem hos mig. En af vores første ferier gik blandt andet hertil, og vi besøgte marinemuseet dengang for snart mange år siden. Jeg mindes at have stået under denne skrue i øsende regnvejr med en lille rød paraply. -Nygift  🙂 
Det var før der var tænkt på tvangsarvinger og dengang Lupo var en rød… Volvo!  *suk*

Indsejlingen til Kiel kan ses fra  Web-cam  ved Laboe. 
Da Lupo/Opera sejlede forbi (set fra stranden)  Hehe…
 


Drageløberen af Khaled Hosseini skulle nåes inden København 😮
I hovedstaden blev vi modtaget på orient-kajen af vores yngste tvangsarving. En havnevagt havde forbarmet sig, og ladet drengen komme helt tæt på, da han forklarede, at det vildt vinkende par på agterdækket af Opera
var hans forældre. Heh…

 


Lupo-manden syntes rigtig godt om DAT’s “kabinepersonale” 🙂
(DAT er operatør for SAS på blandt andet ruten København-Tirstrup)
Personalet var forøvrigt var det samme, som da vi fløj til København 8 dage tidligere.
Ombord er der en venlig service: Kaffe – juice – vand – aviser -Der mangler ikke noget! Og prisen for at flyve er rimelig (Kr. 345,00) Et udmærket alternativ til DSB – både økonomisk og sandelig også tidsmæssigt 🙂


Legoflyver 🙂

OY-RUB
Model / type
ATR 72-202 
Da jeg søgte oplysninger på flytypen, fandt jeg interessant fly-historik her: Aviation Safety Network 
Der er et hav af informationer. Måske man skulle kigge her, inden man flyver igen. Det er ikke alle ulykker og fejl, man hører om…
Resten af turen (fra Tirstrup) foregik i den røde Lupo. Vi hentede kæle-katten Fifty-one, som havde været på ferie hos ældste tvangsarving og hun (51) gik forbavsende frivilligt ind i transportkassen. Vores erfaringer med at proppe en kat ind en lukket kasse er ellers ikke gode. Der bliver protesteret og strittet imod med bogstavelig talt både “arme” og ben. Og som bekendt har visse kattefrøkner jo “nåle i handskerne” 😮

Vel hjemme var der kun en enkelt nattesøvn førend jeg startede på job igen.
Lupo-manden havde (klogeligt) gemt en uge (mon det var til at vaske og pakke ud i, eller måske havde han(s ører) bare brug for hvile?)

Skulle der være en læser 😉 der gerne vil se endnu flere skibe, er der fantastiske billeder lige her. (tryk på “photo of the day”) 
Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Glade dage, Rejsebreve MSC Opera 08 og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Opera finale – for disembarking (dag 8)

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Kiel – denne herlige søfartsby i bunden af fjorden. Også jeg har stået under skruen, dog alene :-). Også jeg har set Kiels mere underholdende områder, som hr. Lupo og fru Lupo (uskyldigt?) endte i.
    TWS Kiel er et af verdens bedste herrehåndboldhold, som jeg glæder mig til at se mod Flensburg Handewitt dec. 2008(en julegave til kommentatoren 🙂 ).

    Tilbage til shipping. Lupos sidste link er en perle (for en gammel shippingman). Mindsanten om ikke der blandt de mange vidunderlige quinder på vandet i billedmaterialet var de tre unikke fra Cunard, herunder the one and only QM2. Dette link er en nydelse – hjertelig tak !
    De to billeder af solnedgangen og den partielle solformørkelse er også brændt på denne læsers harddisc. Fremragende…..
    Oprigtig tak for en god oplevelse som læser; igen et excellent stykke maritimt blog-arbejde af Lupo. Jeg er sikker på, at mange af sitets læsere vil give mig ret!

    PS. Lupo kan fra d. 08/09/08 hente lidt Stockholm (og Uppsala)-inspiration på et til den tid opdateret site om Nordens smukkeste by, når tid og lyst haves. Den digitale dokumentation på http://www.hulegaard.dk/sweden.htm vil være linket til diverse specifikke blog-indlæg i i uge 37/2008 🙂 !

  2. lupo3l skriver:

    @Erik: Det glæder mig meget, at du har nydt turen med Opera.
    Den tåler dog ingen sammenligning med Queen Mary 2 over atlanten sidste år, så det har jeg helt bevidst undgået at gøre 🙂 QM2 er virkelig “the one” og at finde billeder af hende vækker helt særlige følelser. Dronningen og co. ligger allerede og danner baggrund på mit digitale skrivebord. 🙂
    Igen: mange TAK for dine roser 😀

    Dit sweden-link er noteret – klar til den 8. september 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *