(11. juli 2007)
Første stop i dag var Ground Zero, hvor Twin Towers i den grad mangler.
Selvom man ikke har set dem i virkeligheden, er det klart, at her mangler noget.
Lige i nærheden er en lang mindevæg for de dræbte brandmænd med:
“May we never forget” Det var ret overvældende. Vi var på stedet den 11. Måske var det derfor, der også var mødt en del brandfolk op for at mindes. Der er indrettet et lille sted/museum til eftertænksomhed, hvor man også kan betragte effekter fra den 11. september og læse om mange menneskers oplevelser af dagen. Der er mulighed for at skrive om sine egne oplevelser, og mange havde udtrykt sig i digte og anden kunst. Det virkede stærkt og enestående.
Der er blandt andet fundet et stykke af et flyvindue fra et af de kaprede fly. Det er lidt makabert, for man ønsker egentlig ikke at se det, men har alligevel en underlig nysgerrighed.
Folk gik stille og andægtigt omkring, og da en fyr begyndte at plapre i sin mobil, kunne man undre sig over, at ingen sagde noget til ham, selvom det virkede særdeles upassende i denne stemning af tristhed.
Der arbejdes på at opbygge et nyt center: Freedom Tower.
Vi traskede over i det øvrige Financial Center og fordøjede oplevelsen i Winter Garden, der er genopbygget som det så ud før den 11. september. De der palmetræer er imponerende og over 10 meter høje. 😮
Vi spiste frokost sammen med finansfolk i Battery Park. Sandwich, cola og kaffe som dem 🙂
og samme udsigt som dem 🙂 Hudsonfloden set fra sydspidsen af Manhattan
En tæppetisser måske?
Endnu en kop kaffe med (delt) kage fra nærmeste Starbuck Cafe, og der var aldrig langt 🙂 på hjørnet af wall Street og Broadway – wow
Rush hour på Grand Central Terminal – vi kunne kende den fra film 😀
Nu var alle fusserne også trætte…. Uhhh det her er gåååt.
Foreløbig glimrende billed-rapport fra NY med variationer i temaerne :-)! Det var en lidt hård entré for Lupo-manden; det synes mentalt at have påvirket Lupo-quinden, der konsekvent fotograferes side- eller baglæns i sekvenserne.
Jeg skulle spørge fra Fifty-one, om I passerede “hendes” (51.)gade med Rockefeller Center, Radio City Music Hall vice versa? Jeg kan næsten høre hendes spinden af glæde over, at I er hjemme igen.
Hjertelig august-hilsen fra Poserevisoren
@Erik: Det glæder mig, at du kan lide rapporten. Om vi var på 51. gade? Det er næsten ligesom julekalenderen. Man må vente – én dag ad gangen. 🙂
Men nogen af lågerne er jo forudsigelige, det hører sig ligesom til…
Uden at røbe for meget, kan jeg dog afsløre, at klimaks (modsat julekalenderen) IKKE kommer til sidst, men nærmere halvvejs 😉
…og missen er glad 🙂
Det er næsten som at være der selv …. SKØNT 😀
@Buster: Du har været der, ikke? Det er en helt fantastisk by.
Pingback: Lupos Garage · Opera i Stockholm (dag 3)